Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Når man gerne vil flytte og enormt meget er sin fars datter

Det går en lille smule sløvt med flytteprojektet. Det gør det af den simple årsag, at man skal have noget at flytte ind i for at kunne flytte. Der er kun omkring 100 lejligheder i min andelsforening, og personligt rammer jeg i år mit 11-års jubilæum i samme lejlighed, så hvis alle mine naboer er lige så langtidsholdbare, har det pænt lange udsigter. Det er de dog heldigvis ikke, for engang imellem kommer der en lejlighed til salg. Som fx lige nu.

Jeg så den i går og blev ret forelsket. På mange måder virker den til at være som skabt til mig. Jeg har allerede små-indrettet den i mit hoved. Det skal man lade være med. For jeg får den ikke. Og folk er meget søde til at sige “man ved aldrig”, men i min andelsforening angiver man nogle meget specifikke ønsker (antal kvadratmeter, etage, etc) og får kun tilbudt lejligheder, der lever op til de krav. De nuværende ejere fik lejligheden, da de stod som nummer seks og var ret overraskede over, at de fik den, når de stod så langt nede. Jeg er nummer 25.

Men selvfølgelig skal jeg sige ja alligevel. Alt andet ville være dumt. Og jeg er nået frem til den konklusion, at eftersom det forhåbentlig bliver min tur en dag, så er det nok smart lige at tjekke med banken, om de overhovedet vil låne mig pengene. Det er ikke noget, jeg ser frem til. I sin tid ville de nemlig ikke låne mig penge til min nuværende andel (som var markant billigere), så jeg måtte låne af mine forældre. Til bankens forsvar var jeg dengang studerende, men nu har jeg haft en nogenlunde velfungerende virksomhed i omkring fem år. Desværre er banker generelt ikke sygt glade for hverken enlige (får meget kraftige associationer til det der ene afsnit af Sex & the City, hvor Miranda køber lejlighed) eller selvstændige på lånefronten. Især ikke, kan jeg berette, når man har så aparte et arbejde som mit. Jeg har siddet til i hvert fald tre møder med min bankrådgiver og tålmodigt forsøgt at forklare ham, hvad jeg laver, og hver gang har han måbende sagt: “Kan man leve af det?” I mellemtiden har jeg så fået ny bankrådgiver, som jeg endnu ikke har mødt, men jeg håber, pengene sidder lidt løsere på ham.

Anywho, for at finde ud af, om banken vil lege, skal jeg selvfølgelig fremlægge min nuværende økonomiske situation for dem, og det inkluderer at fremfinde årsopgørelser, andelsforeningens årsrapporter og så selvfølgelig status på mit nuværende lån, som jeg altså har gennem mine forældre. Så i går ringede jeg til min far for at høre, hvordan den del mon så ud. Det viser sig imidlertid, at han er utroligt meget sin datters far, og det der med ikke at have voldsomt styr på shit, det har jeg ikke fra fremmede. Det var fandme en sjov situation. Så stod vi begge to der og var ganske klar over, at der selvfølgelig er en skriftlig kontrakt, og jeg troligt har betalt af på lånet, mens de troligt har modtaget pengene, men ingen af os var reelt klar over, hvor meget det er blevet med årene, og hvor mange penge jeg på nuværende tidspunkt skylder dem. Vi var ude i, om vi måske skulle finde papirerne fra, da jeg optog lånet og så simpelthen lave et plus/minus-regnestykke, før vi fandt en mail, der er et år gammel, hvor vi havde lavet en komplet status over det hele. En mail ingen af os har nogen form for erindring om. Styr på tingene, jo jo. Men vi fandt da ud af det. 😀

Næste skridt er så selvfølgelig at krydse fingre for, at min bank ikke synes, min økonomiske situation er fuldstændig håbløs, og at de godt kan se en idé i, at jeg flytter i noget, der er lige en anelse større. Hvis man kigger på tallene, er det heldigvis ikke fuldstændig urealistisk. Hvis de finder det her indlæg og opdager, hvor skrækkeligt utjekket jeg i realiteten er, så er det måske en anden snak…

Comments (24)

  • Jeg har næsten lige være samme mølle igennem med en andelsbolig. Jeg vidste godt jeg ikke fik den nu men jeg fik den set og fik indrettet den i hovedet samt lavet en renoveringsplan i hovedet. Min egen bankdame havde ferie så en anden tog over.. hun var ikke helt med på den men ville heller ikke sige nej og bookede møde med min rådgiver. Min rådgiver kunne så ikke forstå vi havde behov for et møde for selvfølglig skal jeg da have den andel.
    Nu sidder jeg bare her som nr 4 og venter på der kommer en ledig bolig til mig.

      • Der er så kun 12 boliger i alt og de fleste der bor der kommer derfra i kister 🥴
        De køre dig ikke venteliste men interesseliste som betyder at man kan komme foran i køen. Jeg har så heldigvis fået lavet en aftale med en kollegas 96 årige bedstemor om at jeg kan overtage hendes hvis der ikke kommer noget inden. Det giver et lille håb om at der ikke går 1000 år før jeg får en af boligerne.

  • Vær obs på at en anden bank måske vil være med til noget helt andet end den nuværende. Da vi skulle låne til hus, var der en mio(!) Kr i forskel på de banker der ville låne os mindst og mest.

    • Jeg er klar over, at der er forskel på banker, men jeg er super tilfreds med de øvrige forhold derinde, så jeg bliver helst. 🙂

  • Jeg har boet i samme andelsforening i 20 år, i år. I tre forskellige lejligheder. Flyttede ind i min nuværende 2.5 værelses for knapt syv år siden. Og jeg kan bare sige at selvom det kun var 12 m2 mere og en låneforhøjelse på 100.000…. Så føltes det som det vildeste! 12 m2 er sgu meget i københavnerlejligheder fra 30’erne. Større entré (rart!) større badeværelse og en vinkel på stuen som egentlig er et kammer, men dog et ret stort et hvis man genetablerer væggen.
    Min egen bank ville ikke gå med til det og slet ikke når jeg ikke solgte min egen først. Her måtte jeg belære min bankrådgiver om hvordan det fungerer når man flytter internt i en andelsforening med venteliste(i hvert fald i alle dem jeg kender til) : man byder på lejlighed – får den, dernæst sættes egen lejlighed til salg. Jeg klagede min nød til veninde der straks gav min telefonnummer til hendes nye bank og vupti havde jeg et møde sat op og vi lagde endda to forskellige budgetter for at se om det ville holde i længden og de syntes da det var fantastisk at jeg for så lidt penge ekstra kunne gå fra 56 til 68 m2. Og sagde: velkommen til. Og så flyttede jeg bank.
    Jeg er med på at bankskifte ikke er for alle, men det vil altid være en god ide at tjekke med 1-2 andre hvilke renter og %’er de vil gå med til hvis nu man flyttede bank, om ikke andet så til at forhandle med egen bank. Det har jeg tidligere gjort.
    Jeg hepper på dig! Det kunne virkelig være en god pre-julegave at give sig selv, en ny bolig.

    • Hvis jeg ikke er tilfreds med en eventuel rente, min bank foreslår, så shopper jeg helt sikkert omkring. Men der er jo også andre faktorer, der spiller ind, når man vælger bank, og jeg er generelt rigtig tilfreds med, hvad min bank tilbyder mig – også i forhold til min forretning, hvilket jo er ret vigtigt. Så umiddelbart vil jeg helst ikke skifte. 🙂

  • Jeg bor til leje, men jeg fik kigget på lejligheden her, den var noget brugt, men udsigten er prima.
    Jeg lå som nr. 8 på listen, tænkte “Yeah right, dén får jeg ikke, for hvem er de 7 andre som kunne finde på at sige nej, til sådan en lejlighed med prima udsigt?”.
    Temmligt chokeret blev jeg, da jeg 14 dage efter får brev om, at jeg havde fået lejligheden… Jeg funderer stadig på, hvem er blevet bestukket siden jeg nr. 8 på listen…. I mean.

    Så længe man er på en liste er der håb, alt uden for listen – well, get started. 😀

    • Jeg fik min gamle lejelejlighed som nummer 42, tror jeg. Men jeg tænker, der er stor forskel på leje og andel, hvor man jo har skrevet sig op til lige præcis de specifikke lejligheder, der bliver udbudt. :-/

    • Vi samarbejder stadig, men de har desværre lukket deres affiliate-platform ned, så det er begrænset til de indlæg, jeg laver med jævne mellemrum. :-/

  • I vores andelsforening var det for et år siden utænkeligt at man kunne få en større lejlighed hvis ikke man havde boet her i mindst 10 år.
    Så kom corona. Og nu er så mange flyttet ud af byerne og har solgt deres store lejligheder, at vores interne venteliste er mættet. Så vi sælger faktisk på ekstern venteliste nu. Den sidste store lejlighed røg til nr 89 på ekstern venteliste.
    Så mirakler sker.
    Og her snakker vi altså indre Nørrebro, 150 lejligheder, billig andelskrone og boligafgift.

  • Det lån kan jo ikke være helt nyt længere. Som selvstændig har du en revisor, mon ikke det pengene værd at lade ham/hende se på om du kan få en gevinst ved konvertering?

    • Jeg kan på ingen måde få bedre lånebetingelser, end jeg har hos mine forældre, det kan jeg godt garantere. 😀 Men de ønsker, at jeg overtager lånet, hvis jeg alligevel skal ud at låne mere, så det er umiddelbart planen. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.