Jeg er jo Bridget Jones #483

1. I onsdags, lige omkring min sengetig, gik strømmen på dele af Østerbro – inklusiv i min bygning. Jeg blev oppe en ekstra time og ventede på, den kom tilbage, for hvis den ikke gjorde, havde jeg en fryser fuld af is, der helt bestemt ikke skulle gå til spilde!

2. Noget af den tid brugte jeg på at stirre over på nabobygningen, hvor folk gik forvirrede rundt med deres telefoner som lommelygte. Det så grangiveligt ud, som om de allesammen havde fået indbrud. Eller i hvert fald som indbrud ser ud på film.

3. Trådte på Herberts hale. Jeg sværger, jeg havde ikke set den! Han råbte efterfølgende af mig i fem minutter i streg, hvorefter jeg åbnede en pakke vådfoder som plaster på såret.

4. Der var frist for årsopgørelse d. 1., og jeg havde glemt, at vi havde sat min estimerede indtjening ned under (første) lockdown, så jeg ikke skulle betale så mange penge i skat, da indkomsten haltede lidt på det tidspunkt. Hvilket virkede som en rigtig god idé dengang og en knap så god idé, da vi aldrig satte den op igen efterfølgende, og jeg derfor blev konfronteret med et nydeligt skattesmæk.

5. Jeg vaskede tøj i går, og da jeg gik gennem gården til vaskekælderen, var mine joggingbukser lige ved at ryge ned om anklerne på mig, fordi min telefon i lommen var så tung. Kan I huske dengang, de skulle være så små og lette som muligt? Det var altså på mange måder mindre kompliceret.

6. Når man vågner midt om natten og kommer i tanke om noget vildt vigtigt, man skal, men har glemt at gøre, men så falder i søvn igen. Morgenen efter kunne jeg stadig huske episoden, men ikke hvad jeg havde glemt, og nu kan jeg ikke abstrahere fra, om det var en drøm, eller jeg rent faktisk har glemt noget.

7. Skal på en fem dages pressetur i næste uge, og opladeren til mit kamera er sporløst forsvundet.

8. Forleden skulle jeg tisse af til natten, da jeg hørt en sær lyd. Efter lidt tid blev jeg enig med mig selv om, at det enten var en klagende kat eller en dame, der havde sex. Blev ved med at lytte for at finde ud af, om det var det ene eller det andet, da det gik op for mig, at hvis det vitterligt var min knaldende nabo, så var det okay creepy at blive ved med at stå og lytte.

9. I går råbte jeg meget højt: “HVORFOR SKAL DU VÆRE SÅ FUCKING BESVÆRLIG?!” rettet mod min omelet, der faldt fra hinanden, da jeg forsøgte at vende den.

10. Kender I det, når man skal skrive et ord på sin telefon og fucker så meget op, at autocorrect går en helt anden retning? I dag skrev jeg “virkelig”. Eller, det var i hvert fald meningen. Autocorrect mente, der måtte være tale om “curling”.