Jeg er jo Bridget Jones #470
1. Skulle sende en tøjordre retur, og da jeg kom hjem efter at have været i pakkeshoppen, fandt jeg en t-shirt, jeg havde glemt, der selvfølgelig havde siddet fuldstændigt horribelt på mig. Så den beholder jeg åbenbart.
2. Det akavede øjeblik, når et forlag sender en en bog i håb om noget omtalte, fordi den er “lige noget for mig”, og den er decideret elendig.
3. Denne uge var ugen, hvor jeg havde en sexdrøm om Fenrir Greyback. Til dem, der ikke skulle kende ham, er han en usædvanligt ubehagelig varulv fra Harry Potter-universet.
4. Jeg har manglet skraldeposer i snart to uger. Hver eneste gang jeg køber ind, glemmer jeg dem. Pt har jeg gang i en af de der bittesmå H&M-poser som alternativ. Desperationen er ægte.
5. I torsdag var jeg til en slags gen-premiere på Retfærdighedens ryttere, hvor TV2 kiggede forbi for at snakke om biografernes genåbning. Efterfølgende fik jeg omkring 20 beskeder om, at jeg havde været i fjernsynet (altså bare i baggrunden, ikke), og nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor dum man altid ser ud, når man ikke tror, nogen kigger på en.
6. Jeg spiste brunch sammen med en veninde og bad hende tage et billede af mig til Instagram. Det var først, da jeg kom hjem, at jeg noterede mig det fine, lille stykke birkes, der photobombede mig hardcore, mens jeg smilede glad til kameraet.
7. Forleden blev jeg vækket af en ret høj, insisterende lyd, som jeg stadig halvsovende havde lidt svært ved at identificere. Indtil jeg kiggede ned i fodenden, hvor Herbert lykkeligt lå og snorkede højere end på nogen måde burde være muligt for en fem-kilos kat.
8. Jeg ved ikke, om det er mere utilgiveligt at vække mig eller at vælte min svinedyre hårkur ned fra hylden på i badet, så låget gik i stykker, og halvdelen af produktet løb ud, før jeg opdagede noget.
9. I nat var jeg på vej hjem, og eftersom det var ret sent, var gaderne totalt øde, og så derfor var en mand, der luftede sin hund, heller ikke opmærksom på mig, før hunden trak i snoren så den kunne hilse ordentligt på mig. Han undskyldte oprigtigt – hvilket var god stil, for det er jo ikke alle mennesker, der kan lide hunde – men ærligt, jeg bliver altid en lille smule lykkelig, når en fremmed hund erklærer mig absolut nødvendig at snakke med.
10. Jeg har vasket mine hænder tre gange i løbet af i eftermiddag, fordi de var snavsede. Har jeg været ved at rydde op? Gøre rent? Ordne altankasser? Nej nej. Puslespilsstøv.
C. Stubbe
Kender lykkefølelsen, når hunde gerne vil sige hej til en! 🥰 Jeg kom forbi en hund for 2 uger siden, som var fuldstændig ligeglad med at dens ejer prøvede at kalde den ind i opgangen, for den havde et mål om at den skulle hen og snakke med mig 😂😍
MiriamsBlok
Jeg føler mig altid nærmest specielt udvalgt – selvom mange hunde jo er meget åbenhjertige på den måde. 😀
Sisse
Åhh ja 🙂 Eller de usandsynlig søde hundeejere, der siger “Du må gerne hilse på den” 🙂
MiriamsBlok
Det ELSKER jeg! For jeg kan godt synes, det er akavet at spørge! 😀
Brian
Ved Herbert egentligt godt at du går og snakker med hunde? Og hvad siger han til det?
MiriamsBlok
Hahaha, jeg har oplevet ham halvsur efter at være kommet hjem fra en hel aften i hundeselskab! 😀