Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Den dag, jeg forrådte Herbert noget så eftertrykkeligt…

Annonce for Royal Canin.

Herberts forgænger, Frank, nåede at blive 17 flotte år, indtil han en dag besluttede sig for, at nu var det tid til at gå over regnbuebroen. Da jeg fik ham, var han allerede 10 år gammel, så han var senior fra starten. Af samme årsag havde jeg ham til regelmæssige dyrlægetjek for at sikre mig, at alt var tip-top. Jeg havde egentlig store planer om at fortsætte den gode vane med Herbert, men jeg har simpelthen ikke fået det gjort. Der er ingen gode grunde, jeg har bare slået den hen, fordi det virkede mindre vigtigt med en kat, der ikke var i risikogruppen for en masse ting.

Men. Katte er notoriske for at skjule, når der er noget galt. Man kan selvfølgelig bemærke et skift i opførsel, hvis de drikker for lidt eller for meget, ændring i afføring, etc, men jeg synes stadig, det er rigtig rart at få en eksperts ord for, at ens allervigtigste pelsede ven lever i bedste velgående. Så jeg bookede en tid og forberedte mig mentalt på at forsøge at få begivenheden til at foregå så gnidningsfrit som muligt.

Det gik lidt blandet…:

Kl. 5.43. Herbert kravlede op på mig i sengen og begyndte at tjatte til min ansigt med poten. Jeg gav ham fripas, fordi jeg vidste, han havde en hård dag foran sig.

Kl. 6.14: Forsøg nummer to på vækning satte min tidligere overbærenhed en lille smule på prøve.

Kl. 9.o4. Jeg hældte mere tørfoder i Herberts skål. Han har altid fri adgang til foder, fordi han administrerer det ganske fint, men han er også den ret klassiske kattetype, der mener, at hvis skålen kun er halvt fuld, kunne den lige så godt være helt tom. Og det er selvklart uacceptabelt. Så han fik en gang med sin vanlige Royal Canin-favorit.

Kl. 9.10. Jeg fandt transportboksen frem og satte den ind i stuen, så han kunne vænne sig til synet af den og ikke ville gemme sig, når det blev tid til at forsøge at få ham derind. Han besluttede sig for at hænge ud oven på den. Planen var en succes.

Kl. 13.00. Succesfølelsen forsvandt lidt, da jeg forsøgte at overbevise Herbert om at gå ind i transportboksen. Han havde helt sikkert luret, at vi ikke var på vej på Jyllandsferie den her gang.

Kl. 13.04. Vi satte i god tid kurs mod bussen.

Kl. 13.11. Vi hoppede på bussen.

Kl 13.13. Bussen drejede til venstre, hvor den burde have drejet til højre. Det viste sig, at den havde den forkerte destination stående på fronten, hvorfor den ikke kørte derhen, hvor vi skulle. Jeg trykkede panisk på stop-knappen og stod af – nu længere væk målet end udgangspunktet.

Kl. 13.15. Jeg speedwalkede (normalt ville jeg løbe, men det er ikke rart for en i forvejen skeptisk kat i en transportboks) hen til rette busstoppested, hvor den nu rigtige bus heldigvis dukkede op halvandet minut senere. Når Herbert først er i transportboksen er han rimelig chill. Men jeg er meget obs på tit at kigge ind til ham, for der er mange nye indtryk, og det beroliger ham at se mit ansigt.

Kl. 13.30. Trådte ind i dyrlægens reception lige på minutten med hjertet helt oppe i halsen. Jeg hader at komme for sent.

Kl. 13.31. En lille, hvid hund i venteværelset fik øje på Herbert og forsøgte desperat at sige hej. Herbert gengældte ikke just interessen.

Kl. 13.34. Dyrlægen ledte os ind i undersøgelseslokalet. Herbert stirrede olmt på ham gennem transportboksen, og da jeg åbnede lågen, hoppede han resolut ned på gulvet.

Kl. 13.35. Dyrlægen og jeg tog en hurtig snak om, hvad sundhedsundersøgelsen gik ud på, mens Herbert nøje studerede hver krog af lokalet for at finde en udvej.

Kl. 13.37. Jeg satte mig på hug, og Herbert kom hen til mig. Sikkert i håb om frelse. Håbet blev dog lynhurtigt udskiftet med en alvorlig anklage om forræderi, da jeg satte ham tilbage på undersøgelsesbordet.

Kl. 13.40. Selve undersøgelsen var relativt hurtig. Hvad fight og flight angår, ligger Herbert solidt i flight-kategorien, og han kunne aldrig finde på at kradse eller bide bevidst, hvilket dyrlægen lod til at sætte stor pris på, mens han mærkede, lyttede og kiggede på alle dele af min stadig blide, men også tydeligt utilfredse kat. Jeg gav så vidt muligt Herbert lov til at gemme sig hos mig, nussede ham konstant undervejs og talte roligt til ham. Dyrlægebesøg er farlige, fordi de er fremmede, så jo mere velkendthed, man kan bidrage med, desto bedre.

Kl. 13.45. Resultatet af undersøgelsen var roser i lange baner. Forestiller mig, det er det tætteste, jeg nogensinde kommer på at opleve en rigtig succesfuld skole-hjem-samtale. Ører, tænder, etc så perfekte ud. Dyrlægen spurgte ind til foder, og jeg forklarede, at Herbert har fri adgang til Royal Canins British Shorthair-foder og derudover får vådfoder en gang om dagen – både som daglig forkælelse, fordi han elsker det, og fordi der er super mange gode fordele ved mixed feeding. Fx det høje væskeindhold i vådfoderet. Jeg blev derefter bekræftet i, at hans vægt er rigtig fin, og fik til sidst at vide, at Herbert ser ud til at stortrives, og at jeg endelig skulle fortsætte med at gøre præcis det, jeg gør. (Hvis man er i tvivl om foder, hvad end det angår type, mængde, kattens vægt eller behov, er det en rigtig god idé at tage en snak med sin dyrlæge om det).

Kl. 13.48. Jeg spurgte dyrlægen, om det ville være en god idé at tage blodprøver? Det var tydeligt en rest gammel Frank-bekymring, der kom op til overfladen, for jeg var så vant til at være panisk omkring eventuelle nyreproblemer, sukkersyge og andre gammelkatsygdomme, der måske ikke ville blive opdaget i tide. Jeg fik at vide, at det anbefalede de ikke, når katten var ung og virkede ganske sund og rask, hvad Herbert jo bestemt gjorde, så vi sprang over.

Kl. 13.51. Dyrlægen spurgte ind til vaccination, som jeg havde bedt om rådgivning i, da jeg bookede tiden. I og med at Herbert er indekat, er det jo ikke mange omgivelser, han bevæger sig rundt imellem, og derfor er det ikke strengt nødvendigt. Men de anbefalede alligevel, at man gjorde det – livrem og seler, I ved. Og da vaccinen kostede beskedne 75 kroner, tænkte jeg, at det var en overkommelig pris for lidt ekstra peace of mind. Så nu er han beskyttet mod kattesyge, katteinfluenza og sågar klamydia!

Kl. 13.53. Transportboksen blev lukket, og jeg gik ud i receptionen for at betale, hvor en anden lille, hvid hund var dukket op, der viste mindst lige så meget interesse i at hilse på Herbert som den foregående. Faktisk hylede den ulykkeligt, da ejeren rigtig nok konkluderede, at det nok var en god idé, at hun holdt den i lidt kort snor.

Kl. 14.05. Hjemturen foregik heldigvis noget mere gnidningsfrit, selvom den var krydret med enkelte mopsede miav-lyde undervejs, som jeg købte aflad for med en godbid eller to, og vi var hjemme et kvarters tid senere. Når jeg havde Frank til dyrlægen, var han altid skidesur på mig de følgende dage, men Herbert er mere jeg-har-været-udsat-for-noget-træls-så-nu-har-jeg-brug-for-ekstra-opmærksomhed-og-kærlighed-typen, så han klistrede sig til mig hele resten af dagen, hvilket helt ærligt var skidehyggeligt.

Det er ikke ligefrem en fest at tage sin kat til dyrlægen, men jeg er så glad for, jeg endelig fik taget mig sammen til at gøre det. Jeg endte med at betale 660 kroner for hele omgangen, og det vil jeg gerne give for at få en bekræftelse på, at Herbert er sund og rask og forhåbentlig skal leve 15+ år endnu. Og på den positive side er der nu et helt år til, at vi skal igennem den omgang igen…

Comments (26)

  • ❤️
    Jeg har en kat, som elsker at komme til dyrlægen. Der er jo blandt andet godbidder til hunde uden låg på krukken = et stk kat med hovedet nede i krukken for at stjæle 🙈😂

  • Jeg havde min kat til dyrlæge lørdag til senior sundhedstjek og det gik blandet😅 Jeg måtte nemlig ikke komme med ind i konsultation, og der skulle både tages blodprøve og urinprøve, men ingen af delene lod sig gøre, så i et par dage havde han to store blå mærker på halsen. Han skal afsted til tandrens næste tirsdag, så der bliver det gjort i stedet 😊 Heldigvis er kræet også ganske kærlig og meget tilgivende, når det kommer til dyrlægebesøg 😄

    • Blodprøver er også extra hard level, når det kommer til dyrlægebesøg. Jeg var lykkelig for, at Herbert ikke skulle have taget dem. Men jeg tror ikke, jeg havde kunnet bære ikke at være derinde sammen med ham – selvom jeg antager, det er noget corona-sikkerhed, der gjorde, at du ikke var der, og at det måske i virkeligheden er væsentligt sikrere.

      • Ingen af prøverne var første gang, men det var første gang hos den dyrlæge og selvom jeg heller ikke var med, når de blev taget hos den gamle, så var det lidt hårdt 😅 Det er netop på grund af covid at jeg ikke måtte være der, men reglerne er også strengere i Norge, hvor vi er flyttet til 😄 Zeus er nyrekat, så prøverne er desværre nødvendige

        • Hellere nødvendige prøver end ingen prøver. Det giver også ro i sjælen at vide, man gør sit bedste for dem.

  • Dejligt, at alt er som det skal være! <3
    Jeg kan nu virkelig se fordelen i, at vores dyrlægehus har skranken i midten af venteværelset, som deler rummet HELT i to uden adgang til hinanden – hunde kommer ind i den ene side, alle andre dyr i den anden. Nu når der er nogle hunde, der har svært ved at holde afstand. :b

  • Haha, min kat ser altid på mig med mord i øjnene når jeg og dyrlægen helt usportsligt tager låget af transportkassen fordi hun nægter at komme ud 😅

    • Frank nægtede også at komme ud og blev altid meget sur, når det gik op for ham, at toppen kunne tages af!

  • Hvor dejligt Herbert tager det så godt!
    Min kat hader at være i transportboksen. Han går altid helt amok og skal han være derinde i længere tid (30 minutter ca.), så får han diarré af stress. Det er så frusterende, for jeg føler jeg mishandler ham, hvis jeg skal have ham med til dyrlæge eller lign. 😭🤦‍♀️

  • Jeg havde for nylig min 13 år gamle norske skovkat til senior tjek. Fik at vide, at næste gang kunne jeg bare booke et alm tjek. Intet senior over hende ud over alderen. Stolt kattemor!

    • Hahaha, det er virkelig sjovt, man kan blive så stolt! Dyrlægen virkede også virkelig imponeret over Herberts tænder. Der var ikke så meget som optakt til tandsten, og jeg var pavestolt! 😀

  • Speedy er nysgerrig og vil gerne kigge på alt.

    Sille stressfælder men er godmodig og ligger bare. Vil hellere undersøge værelset end bruge tid med dyrlægen.

    Pjevs er til at starte med en lidt mere “hell No” type, men når han ser at dyrlægen har hænder, så går det kun én vej og det er ud! Hænder = nusning kun til ham!! 😍

    Med den afdøde kat, Kaiser, brugte jeg dyrlægen på Østerbro. Han er til dags den rareste jeg har været hos og det er over ti år siden!

    • Jeg bruger Dyrlægerne på Østerbro. De er fantastiske! Men det er sjovt, der er så stor forskel på katte. Jeg er meget misundelig på dem, der har katte, der bare er skideligeglade!

  • Mere. Herbert. Og dine formuleringer! “Herbert ligger solidt i flight-kategorien.” Hvordan (fanden) kan katte også vide, at man ikke skal på hyggeferie, men til dyrlægen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.