Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #454

1. Jeg laver Bridget-indlæg ved løbende at skrive stikord ned, som senere bliver til punkter, og i denne kladde stod der “død hund”, og jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad det refererer til.

2. Kulden er endelig kommet til landet, hvilket jeg ville have væsentligt mindre beef med, hvis jeg ikke havde glemt mit eneste halstørklæde i Jylland.

3. Jeg har en glasneglefil, som jeg er meget glad for. Det er Herbert desværre også, og engang imellem stjæler han den. Forleden var jeg derfor i gang med en større eftersøgning, da jeg pludselig hørt et *knæk* under mine fødder. RIP.

4. …Så kan jeg måske lære ikke at efterlade tøj på gulvet rundt omkring i lejligheden. Flade ting knækker ikke, hvis man træder på dem, når de ligger på et fladt gulv.

5. Apropos Herbert, så fik han en mekanisk fiske-bamse, der kan spjætte, i julegave, men han virker helt ærligt væsentligt mere begejstret for min stegepande.

6. Jeg ved ikke, om man kan sige noget om det kommende år ud fra, hvordan man tilbragte starten på det, men da jeg vågnede 1. januar, kunne jeg konkludere, at jeg havde trådt en ganske usynlig split op i min fod og brugte derefter halvanden time på at få den ud.

7. …Efterfølgende konkluderede jeg, at jeg havde glemt at købe tømmercola, så det var på alle måder en fremragende begyndelse på året!

8. Den anden dag viste H&M mig som annonce et sæt slappe-af-tøj med Mickey Mouse, der var super 90’er-retro, men da jeg ville se nærmere på det (læs: smide det i kurven), var det udsolgt, og det synes jeg faktisk er decideret uretfærdigt.

9. Har en regel om, at jeg først må købe den første fastelavnsbolle, når det sidste juleslik er udryddet, og det er en åndssvag regel, og jeg overholdt den heller ikke i år.

10. Det er januar, og det betyder, jeg skal til at have lavet en status over sidste års nytårsforsætter, og det magter jeg ikke, for jeg har en snigende fornemmelse af, at det ikke just har været en prangende præstation. Overvejer bare at lave nogle dødlette af slagsen for 2021: “Impulsshop noget dumt, hver gang du køber ind”, fx.

Comments (12)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.