Og jeg, som ellers ikke bryder mig synderligt om gulerødder

Skrevet d. . Uploaded i personligt.

Jeg vågnede tidligt i morges, fordi min underbevidsthed var hyperopmærksom på, at der skulle være pressemøde i dag. Min største frygt var, at de ville lukke kommunerne ned, så alle os, der skal holde jul et andet sted i landet, ville blive forbudt at tage af sted. Så galt gik det heldigvis ikke, og jeg kan lykkeligt holde fast i min togbillet d. 20.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg holder enormt meget af jul, og jeg har snakket lidt om, hvor meget jeg glæder mig til vaniljekranse og juletræsfældning og sovs. Især i år. Fordi jeg higer efter en følelse af, at noget – bare lidt – stadig er, som det plejer. Trygheden ved det velkendte. Julen har i lang tid været min gulerod for at komme igennem alt det træls (nej, træls bøjes ikke på jysk), og tanken om, at der pludselig ikke var en eneste ting at se frem til, kunne jeg næsten ikke bære.

Jeg har været meget isoleret, siden tallene begyndte at stige igen. Det har på mange måder været et aktivt valg, men derfor mærker man selvfølgelig stadig konsekvenserne deraf. Jeg bor først og fremmest alene, så den der helt grundlæggende  sociale interaktion i et hjem, mange flerpersoners husstande måske slet ikke tænker over, de har i hverdagen, den har jeg ikke. Derudover arbejder jeg hjemmefra, så der er i bund og grund slet ikke en rutinemæssig omgang med andre mennesker. Og det kan jeg virkelig godt mærke. Jeg gør mit absolut bedste for at knibe ballerne sammen og tænke på, at det netop er mennesker som mig, der har mulighed for at hjælpe med at holde smitten nede, men jeg kan også godt mærke, at jeg kører lidt på reserverne, og det går både ud over arbejde, hverdagspligter og generelt psykisk velvære. Overskud er en by i Rusland pt, og mit russiske er usædvanligt ringe.

Jeg har brug for at blive tanket op. Af hygge og kærlighed og menneskeligt nærvær. Alt det, julen altid har været i mit liv. Så jeg er ualmindeligt taknemmelig for, at det er muligt for mig. Ligesom jeg er enormt opmærksom på det privilegie, det er, at jeg er i stand til at prioritere den optankning med en decideret juleferie i det jyske.

Det er fandme ikke sjovt. Det er ikke sjovt for langt de fleste af os, det her. Jeg bliver ked af det, når jeg tænker på restauranter, der først lige er ved at stå oprejst igen, og skolebørn, der igen skal være foruden deres klassekammerater. Det er bare ikke det samme at hænge ud med sine søskende hele dagen.

Jeg tudede sgu lidt, da det blev meldt ud, at jeg godt måtte tage hjem. Min gulerod er intakt. Jeg har noget at se frem til. Jeg håber så inderligt, I andre også har et enkelt lyspunkt eller to at holde fast i.

Solidaritetskrammer fra mig. Og fra Herbert til dem, der foretrækker en pelset af slagsen.

Related Posts:

Kommentarer (20)

  • Linea

    Burde pakke min arbejdsstation ned og tage den med mig hjem, men jeg kan mærke med mig selv at det vil jeg ikke kunne klare sådan rent mentalt at skulle igennem en gang til, specielt ikke i denne mørke tid. Så jeg bliver på min arbejdsplads, vi er også nede under 10 personer på kontoret, de fleste er taget hjem, med undtagelse af os, der ellers ville sidde helt mutters. Jeg er måske lidt egoistisk, men jeg foretager tilgengæld alle indkøb online, og så tillader jeg mig at mødes med mine 7-8 kolleger, specielt i år hvor turen hjem til Grønland ikke bliver til noget.

    • MiriamsBlok

      Hvis I er så få, så tænker jeg også, det går. Der er også noget at sige omkring at sørge for at passe på sig selv. <3

  • Anne

    Jeg er så meget med dig på jule-guleroden❤️ Det er det eneste lyspunkt lige nu, hvor alt lukker ned og distancerne atter forstærkes og mulighederne for daglige rutiner og menneskelig omsorg indskrænkes😔
    Jyllands-jul to the rescue – halleluja🥳

  • Mette Louise

    Min familie bor i Køge og består bl. a af ældre i risikogruppen. Så jeg har også hylet lidt de sidste par dage. Vi ved stadig ikke, hvor vidt vi kan ses til jul😟 Men hvor er det godt du kan komme hjem❤️ Tak for Miriams Blok og alt hvad du deler❤️❤️❤️

  • Lise

    Jeg føler med dig. Jeg er blevet holdt oppe af mit arbejde og mine weekender med min kæreste (vi bor begge i København, men kan af andre grunde ikke ses hele tiden). Resten af mit sociale liv har været kaffe på min lokale kaffebar. Jeg ser kun en veninde ca 1 gang om måneden udover min familie og kæreste.
    Nu er jeg så blevet ramt af corona og er gået i isolation helt alene i min lille lejlighed, det er så fucking ensomt.
    Jeg glæder mig usigeligt meget til jul og lidt normalhed…

  • Tanja

    Det er spot on Miriam.
    Jeg bor også alene, jeg træner alene og ser ikke venner eller familie. Sådan har det været længe, dels på grund af hensynet til dem omkring mig, dels mig selv og mit arbejde, men nok særligt fordi corona virkelig bare er noget lÅrt, som jeg bare gerne vil have forsvinder. Dog er jeg så heldig at vi er få kolleger, der fortsat skal møde ind for at kontoret fungere for dem som arbejder hjemme. Da Mette F. i dag sagde, at fitness også skulle lukke ned mistede jeg appetitten midt i frokostpausen. Det er min gulerod i hverdagen. Det som jeg helt frivilligt vælger til/fra. Det der giver mig energi til, at tackle min hverdag med både sure og søde kolleger.

    Dem som lever med nogen i hverdagen. Dem der har en familie i hverdagen. Dem som lige kan få et kram eller en rætti dårlig joke over aftensmaden, de forstår nok ikke helt den følelse nogle af os andre sidder med. Men det er vores følelse og den er virkelig for os.

    Vi har selvfølgelig alle hver vores at sloges med og vi kan ikke alle sammen forstå hinanden, men vi bør kunne respektere hinanden. Når jeg ser Miriam ked af det på story, fordi en/ flere har skrevet kommentarer/beskeder, der er sendt afsted for at sårer bliver jeg gal. Det er modigt af Miriam, og rigtig mange andre bloggere, at dele så meget ud af deres liv, følelser mv. til folk de ikke kender. Iblandt dem af os, der sidder på den anden side af skærmen og læser med, er det nok de færreste der er så modige at have en blok. Vi vil godt følge med i andres liv og fra tid til anden kommentere på indlæg, men man bør overveje sine ord nøje. Man har selv valgt at følge med. Ville man kommentere på det der bliver lagt op, bør man overveje om den formulering man har tænkt sig, at sende afsted også er en man vil sige til en god kollega hen over pausebordet foran alle de andre kolleger. Det tvivler jeg på de færreste vil, hvis den kommer fra et bare halvdårligt/ småligt sted. Det vil ikke være socialt acceptabelt. Så til den/dem, der sender sådanne kommentarer afsted. Vil du selv have modet til at dele så åbent ud af dit liv som Miriam gør det? Og vil du selv synes at sådan en kommentar var ok?

    Til slut vil jeg sige tak til Miriam for at dele ud og ønske hende (og Herbert) en dejlig juleferie i Jylland.

    • MiriamsBlok

      Hvor er jeg ked af at høre, du har mistet din gulerod. De kan virkelig være alfa og omega for at komme igennem sådan en tid. Forhåbentlig går der ikke alt for længe, før de kan åbne op igen.
      Og tusinde tak for de søde ord og opbakningen. <3

    • Maria

      Fitness er også min gulerod, så jeg føler rigtig meget med dig, Tanja. Min jul er i forvejen ødelagt (jeg kommer fra en STOR familie – den oprindelige plan var at være 20 juleaften… nu må vi se hvad vi gør), og fitness var bare min måde at holde mig selv i gang både fysisk og psykisk. Det er bare ikke det samme at træne derhjemme.

      Det stinker rigtig meget, det her.

      Jeg er SÅ glad for, at du stadig har din gulerod, Miriam!

      • MiriamsBlok

        Jeg er virkelig ked af at høre, hvor mange af jer der har fået frataget noget betydningsfuldt for jer med den her omgang restriktioner. Hold kæft, hvor er det noget lort hele vejen rundt. 10 mennesker er jo i virkeligheden heller ikke særlig mange, når der ofte er tale om tre eller fire generationer.

  • Natalie

    Al kærlighed din vej ♥️ gid vi kunne gøre noget for jer som sidder alene. jeg er på en højskole med min mand, så vi er SÅ rigt velsignede. Gid vi kunne gøre mere for mennesker som dig. Jeg har også lige set din story og håber du er okay ♥️ håber ikke det er for tit du møder den slags typer, vi er mange som elsker at følge dig! Og Herbert for den sags skyld 🥰 men mest dig! Og det siger meget, da jeg er katte menneske 😉 rigtig glædelig jul til dig, må den bringe dig alt det du håber ♥️
    Knus

    • MiriamsBlok

      Jeg er heldigvis heldig på det område, der er mange andre, der møder mange flere hårde ord end mig, men derfor rammer de selvfølgelig stadig alligevel. <3

  • Tine

    Pyh, der er mange, der er ensomme og frustrerede i denne tid. Jeg er heldig og holder humøret oppe, men er alligevel blevet slået lidt ud af, at selvom jeg er super påpasselig med, hvem jeg ser, når jeg endelig forlader mit hjem, så sender mit arbejde mig til en anden landsdel i næste uge for at undervise et helt klasselokale af mennesker… Min mor er i risikogruppen for corona og bor langt væk fra mig, så jeg bliver SÅ ked af det, hvis jeg ikke kan se hende til jul pga. mine lorteprojektledere, der synes, at projektets tidsplan er vigtigere end de mennesker, der skal løse opgaven for dem. Lortelort ;-( (Undskyld min negativitet – trængte lige til at få det ud, og jeg føler, at du er god til at give plads til den slags, når du selv åbner op og deler dine tanker herinde <3)

    • MiriamsBlok

      Det er da også en helt skør beslutning fra dit arbejdes side! Nærmest direkte i modstrid med myndighedernes anbefalinger!

Der er lukket for kommentarer.