Jeg er jo Bridget Jones #436
1. Det eneste, der er i min fryser lige nu, er et rugbrød, en halv pakke grillpølser og så is for resten. No regrets.
2. Den anden dag fandt jeg et stykke julepynt i min bogreol, som det tilsyneladende er lykkedes mig at overse i syv måneder.
3. …Overvejer lidt bare at lade det stå. Der er kortere afstand til jul end fra jul nu alligevel.
4. Forlod mit hjem med læbestift på tænderne og blev først opmærksom på det, da jeg nåede ud til min veninde i den anden ende af byen, så det var fedt. I det mindste var det en nydelig koral-farve.
5. Jeg købte verdens største, flotteste vandmelon. Det var helt sprød, kernefri og knaldrød, og jeg har aldrig i mit liv oplevet en vandmelon smage af så lidt. Jeg kan ikke engang beskrive det med ord. Det var bare vand i solid form. Havde lidt lyst til at tude af skuffelse. (Tog heldigvis revanche to dage senere).
6. Jeg er usædvanligt træt i disse dage, især om aftenen. Forleden lykkedes det mig faktisk at putte min ansigtsrens på min tandbørste i stedet for tandpasta.
7. …På den positive siden opdagede jeg det, inden jeg stak den i munden.
8. Jeg voldsveder konstant i varmen, og vi er nu nået det punkt, hvor Herbert konsekvent forsøger at slikke mig i ansigtet, fordi jeg smager så dejligt salt.
9. Det er ikke kun mig, der kæmper i varmen, min computer føles legit, som om den lige er kommet ud af ovnen, når den har været tændt i ti minutter. Og det er altså en fancy, ny model fra sidste år.
10. Er begyndt på en nye serie, som hele verden elsker. Jeg er to afsnit inde, og jeg hader den lidt? Jeg tør ikke afsløre, hvad det er for en, og jeg skal nok give den et par afsnit mere, men jeg er virkelig bange for at blive jagtet ud af byen, landet, planeten med fakler og høtyve, hvis jeg ikke ændrer mening.
Randi
Min ex havde sin bærbare til at stå på 4 shotsglas, så den fik ekstra luft under, ellers kunne den ikke klare varmen. Bare et tip ?
MiriamsBlok
Jeg sidder altid med min computer i skødet, ellers får jeg ondt i ryggen. :-/
Søren
Og der er grunden, med mindre du har sådan et underlag, der lader den få luft. Og dét underlag vil ikke køle dine lår af…
https://www.ikea.com/dk/da/p/byllan-stotte-til-baerbar-computer-ebbarp-sort-hvid-70403512/
Maria
Uhhh, jeg håber ikke at det er Papirhuset du mener. Den har jeg lige slugt alle fire sæsoner af og jeg elskede den! ?
P
Min første tanke var også papirhuset. Som er SÅ GOD!!!
Line
Ahhh nr 10 er tarvelig ?
Mit gæt er papirhuset – som jeg synes lød mega nederen og ikke engang gad starte på ??♀️?
Lisa
Mon serien er Papirhuset?
MiriamsBlok
Nope! Jeg multitasker, når jeg streamer, så jeg ser sjældent serier på sprog, jeg ikke forstår. 😀
Jules
Kære Miriam
Casa de Papel er skam også med engelsk tale til dem der ønsker at se den på engelsk.
Bedste hilsener herfra
MiriamsBlok
Jeg kan ikke arbejde med synkroniseret tale, det føles helt forkert! 😀
Yasmin
Lad julepynten stå! ?
Jeg vil vide hvilken serie det er!
N
Hvis det er Normal People så er vi to… Hvis det er I May Destroy You, så ? ?
MiriamsBlok
Jeg har aldrig hørt om I May Destroy You! 😀
Line
Åh, Normal People er den bedste serie, jeg har set i årevis! Fantastisk beskrivelse af (mis)kommunikation, udvikling og at føles sig akavet som ung. Game of Thrones, derimod, not so much. Jeg skriver under pseudonym, ellers tør jeg ikke skrive sådan om GoT 🙂
Line
Ny serie? Som I nyudkommet eller er det GoT? ?
MiriamsBlok
Ny-ish, den har et par år på bagen. 🙂
Line
Det kommer lige til mig, du har jo sidder på The Iron Throne ikke? Eller spiller varmen mig et pus?
MiriamsBlok
Jep! Mere end én gang! 😀
Louise
Du kan godt dele med os hvad det er for en serie…
MiriamsBlok
Nope! 😀
Julie
Papirhuset er SÅ dårlig. Dårligt skuespil, dårligt plot, dårlige replikker! Jeg tror det er den!
Zeyyil
Got, ikke?
MiriamsBlok
Nope, elskede og slugte den!
Zeyyil
Samme her! Men så kan jeg virkelig ikke gætte mig til hvilken serie du disliker ?
Matilde
Håber det er Tiger King (selvom den måske ikke er helt ny mere) jeg klarede kun 3 afsnit og er fuldstændig ligeglad med hvordan den ender…
Jennifer
Må lige dele det her: https://www.realsimple.com/food-recipes/shopping-storing/food/how-to-pick-watermelon
Det er nørdet, men det VIRKER! Man kan evt bare lige vælge et par af tingene at huske (også så det ikke tager en krig i supermarkedet), det virker stadig.
Tak for altid skønne indlæg 🙂
MiriamsBlok
Så vidt jeg ved, er de fleste af de der desværre blevet debunked som inkorrekte. Jeg brugte dem også engang, men jeg oplevede ikke den store forskel. 😀
Sofia
Hedder det ikke “Er begyndt på en NY serie”?
Jah, jeg har ikke noget liv i varmen, så er jeg er rimeligt undskyldt – for jeg kan heller ikke stave ordenligt selv. 😉
MiriamsBlok
Jo, det gør det da bestemt! Tastefejl er ikke en ukendt ven for mig! 😀
Louise
Jeg tager sikkert fejl, men min første tanke ift. serien var The Handmaids Tale. Den så jeg først for nylig, og jeg var ikke imponeret over de første par afsnit. Men så blev jeg ellers hooked efter nogle afsnit, og især i sæson 2 og 3 blev den vild ?
MiriamsBlok
Den er det ikke, nej, lige der var jeg faktisk hooked fra starten! 😀