Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Kære tyv, jeg er stadig hidsig på dig!

Annonce for Ellos

Jeg havde engang sådan en helt kort (tænk crop top) army-agtig sommerjakke, som jeg nægtede at gå nogen steder hen uden. Ud fra den sætning vil I nok tænke, at jeg var omkring fire år gammel, men jeg var nok snarere midt i tyverne. Jeg kan ikke engang huske, hvor den var fra, eller hvordan jeg kom til at eje den, men i en periode på måske tre år bar jeg den trofast hver eneste sommer.

Og så en dag var jeg i Randers til min venindes fødseldag, som har nogle meget faste traditioner. Vi er den samme flok hvert år, og vi starter hjemme hos hende, hvor vi spiser mad, drikker bowle (jeg sagde Randers, jo) og spiller Margretheskål. Når klokken bliver omkring midnat, sætter vi kurs mod byen, og derfra er det ofte noget med shots og at måbe over, at man stadig må ryge indenfor, og hvornår 18-årige begyndte at ligne konfirmander. Og det var altså her, vi havde siddet ved baren et stykke tid, og jeg havde hængt min jakke og min taske på den lille krog foran mig. Men da vi skulle videre, var jakken væk. Nogen havde nappet den. De havde simpelthen truffet et aktivt valg om at stjæle min flere år gamle og helt sikkert meget billige sommerjakke frem for min Balenciaga-taske med både mobiltelefon, kort og kontanter, der havde været tilsvarende nem at få fat i, for jeg opdagede tydeligvis ikke en skid. Og altså, jeg er selvfølgelig meget taknemmelig for, at min svinedyre taske ikke blev stjålet, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke stadig savner den jakke enormt meget.

Der er tøj, der er i ens skab, selvom man ikke bruger det, fordi man tænker, at man nok kommer til at bruge det en dag. Der er tøj, der er i ens skab, fordi man bruger det jævnligt – det passer og er behageligt og nogenlunde praktisk. Og så er der tøj, der er i ens skab, som man elsker markant højere, end man burde elske døde objekter. Yndlingstøjet. Køb-en-i-hver-farve-tøjet. Case in point: Kjolen på billedet ovenfor. Et af mine yndlingsbilleder fra sidste år i et af mine yndlingskøb. Lang og flowy, stræk i stoffet, bindebånd i taljen og løse, korte ærmer. Der er sikkert nogle, der kan genkende den, for jeg ævlede om den noget nær nonstop, købte den i flere varianter og fik sågar mange af jer med på vognen. Bedste kjole i verden.

Kjolen fra Ellos og hedder “Carina”, og jeg glæder mig sådan til det bliver lidt lunere, så jeg kan lufte hende igen. I mellemtiden er her et par af mine bedste bud på, hvad der kunne blive kandidater til dette års yndlingskøb. Min plan var udelukkende at gå efter kjoler – fordi jeg fucking elsker kjoler – men jeg forelskede mig i et par andre småting også, så der er lige en ekstra bonuscollage nedenunder. “Carina” var i øvrigt så populær, at de har bragt hende tilbage dette forår i nye mønstre (hun er nummer fem i collagen). Hvis man er snedig og laver en søgning på navnet, kan man også stadig finde et par af sidste års mønstre, hvoraf flere er nedsat.

I kan bruge rabatkoden 415444 for at få 33% rabat på jeres dyreste, ikke-nedsatte vare og 5% ekstra på alt nedsat på hele Ellos. Har man lyst til selv at browse webshoppen lidt, kan man gøre det her – som I kan se på forsiden er der i øvrigt pt masser af forårdeals med op til 50% rabat.

PS: Jeg har kælet lidt mere for collagerne, end jeg plejer at gøre. Indtil videre er det på testbasis, men hvis I har en holdning til det, så sig endelig til! Der er selvfølgelig links til det hele, og der er ofte flere farver/mønstre at vælge imellem, hvis man klikker på linket.

Kjoler

Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5 aka Carina, nummer 6, nummer 7, nummer 8, nummer 9.

Bonus-godter

Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6.

Kommentarer (21)

  • Åh Miriam. Kjolen er i nyt mønster. Jeg levede i de kjoler sidste år. Og så fine varianter i år – det bliver svært ikke at få lyst til den grønne eller den lyserøde eller…
    Med hensyn til layout på tøjbimleder så ser det godt ud. Men sådan shoppe venligt kunne jeg bedre lide den anden måde at præsenterer det på. Men helt sikkert ser det mere Nice ud ved første øjekast.

    • Og jeg vil næsten æde min hat på, at den kommer i endnu flere slags, som sommeren nærmer sig! Kan du uddybe, hvorfor det andet var mere shoppevenligt? Ren praktisk er det sat op på samme måde med tal og links, men billederne er blevet lidt mindre for at få plads til baggrunden. Er det der, den ligger?

  • Jeg synes også det ser lækkert ud! Men på min lille telefonskærm (iPhone SE) er billederne også liiidt små, men jeg er nok en af dem med de mindste skærme ?

    • Ja, de vil skulle blive meget store for at ikke at skulle zoomes på på en SE! Jeg går lige i tænkeboks. 🙂

  • Lige præcis. Billedestørrelsen. Nårjeg sidder med min telefon skal jeg zoom for at se billederne lidt tættere på. Det gjorde jeg ikke før i dine opslag

  • Et forslag til layoutet på billedcollagen kunne være at lave det som portrætvisning i stedet for landskabsvisning. Så kan det stadig se fancy ud, men os på mobiler kan bedre se hvad der sker, uden at det går ud over dem der læser med på computer.

    • Det er det, jeg normalt gør. Men her kræver det, at der er en skabelon i portrætperspektiv, og det er der ikke umiddelbart. Jeg må prøve at se, om det kan lade sig gøre på anden vis! 🙂

  • Kan du sige noget om størrelser på Ellos? Jeg har aldrig købt hos dem før, men jeg vil så gerne støtte dig, så nu skal det være.

    • Jeg synes, de er ret normale. Hvis du vælger noget med stræk i stoffet, er de generelt ret fleksible, så hvis jeg ligger mellem to størrelser, går jeg som regel ned der, men ellers er de helt standard. 🙂 Og tak!

  • Jeg kan så meget relatere til det der med at elske en ting for meget.

    Jeg har lige generhveret mig en cykel magen til den jeg fik stålet sidste forår.. jeg kørte 3 timer for at hente den nye. Jeg har gennemrodet dba, facecook mv, for at finde den cykel i samme farve og størrelse.
    Jeg elskede elskede eeeeelskede den cykel! Og brugte nærmest det meste af sommeren at sørge over tabet! Og hver gang nogen spurgte til, om jeg havde fået en ny, skulle jeg forklare den samme historie, om hvor meget jeg elskede den cykel. Jeg kunne slet ikke lade være. Det var faktisk lidt flovt, at jeg kunne snakke så meget om en cykel, det er jo bare en ting.
    Men nu efter at have fået en næsten magen til, er jeg så glad, men det bliver altså aldrig det samme.

    • Jeg føler dig så hårdt! Man kæmper for at komme tættest muligt originalen, men helt det samme er det bare aldrig…

    • Ja, de laver et skift internt hver d. første, men jeg har fået en ny kode – jeg har skrevet den i indlægget. Den gælder til præcis det samme! 🙂

  • OMG!!! Jeg har lige modtaget Carina kjolen, bedste anbefaling ever ???
    Den er så flot på, normalvis er jeg ikk til lange kjoler, jeg ser lille og tyk ud ?? men den her er da bare for skøn, sidder så flot.
    Tak ????

    • Det er simpelthen verdenshistoriens bedste snit! Jeg kan se, den allerede er kommet i flere farver! Lur mig, om jeg ikke skal have en ny i år! 😀

  • De kjoler ser skønne ud, men jeg tænker, at når jeg er gået fra pære- til æblefacon med årene, så bliver mavedellen vel ret synlig, når der er elastik i taljen? Vil rigtig gerne den kjole, men er meget i tvivl med min facon…om kjolen er egnet til den? Knus og god påske til dig og skønne, skønne Herbert 🙂

    • Det er svært at svare på uden selv at have prøvet kjole på den kropstype, men så vidt jeg ved, er et empire-snit populært? Der er ikke den store forskel her – på mig sidder bindebåndet lige under barmen. Og kjolen er flowy, så der er ikke fokus på maven, vil jeg sige. Jeg har selv mave, og jeg er rigtig glad for kjolen her på den front. Men hvis man leder efter et snit, der ikke strammer ind et sted, så er det bestemt ikke den her kjole, man skal gå efter. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.