Man skal ikke kaste med sten, når man selv kan lide ananas på pizza…
Okay, jeg er nødt til at vide, at det ikke kun er mig, der nogle gange bliver alvorligt personligt fornærmet, når nogen helt blasert udtaler, at de ikke forstår/kan lide/decideret hader ting, jeg selv er svært begejstret for. Der må være andre? Please? Nogle gange bliver jeg så hidsig indeni, at jeg forestiller mig, det er sådan, børnehavebørn har det, når nogen stjæler deres legetøj, selvom det egentlig er børnehavens, og de i øvrigt slet ikke legede med det. I ved, dybt forurettet, selvom man nok godt et eller andet sted ved, at det er lidt fjollet.
Måske er det sådan en beskyttertrang? Jeg tænker, det på en eller anden måde er i familie med, hvor virkelig ikke-sjove og meget arrogante, jeg opfatter københavnersnuder, der laver jokes om, hvordan jyder vil gøre alt for at spare penge og allesammen har anhængertræk på bilen. Realiteten er selvfølgelig, at jeg personligt bliver unaturligt begejstret over at gøre en god handel og i øvrigt selv har kørt lidt for mange jokes af på det emne. Men jeg er ligesom selv jyde, og så må man godt. Det kommer jo af kærlighed, ikk’å? (Og yes, det var en stereotypjoke at bruge ordet “københavnersnuder”, før nogen gør mig kunsten efter og bliver vrede. Jeg har boet her i ni år, jeg sværger, jeg godt kan lide København!)
Det må i bund og grund handle om stolthed. Og en virkelig stupid en af slagsen. For der går jo ikke noget af mig, fordi et andet menneske foretrækker sin pizza helt almindeligt margherita, selvom jeg virkelig synes, det er spild af pizza med så lidt fyld. Samtidig vil mange jo mene, jeg hører til i Dantes sjette ring i helvede (det er den med kættere og andet godtfolk), fordi jeg virkelig godt kan lide ananas på min pizza. Jeg synes, det er bomben med en sød, let syrlig kontrast til alt det salte og fede, og jeg forstår virkelig ikke, at man ikke kan se det fantastiske i den smagskombination.
Så det kan godt ske, at jeg bliver semialvorligt stødt, når nogen helt tydeligt ikke sætter pris på de finere ting i (min) verden, men omvendt ved jeg jo også godt, at jeg selv har nogle mindre heldige vaner, der på en skidt dag godt kunne få mig landsforvist. Fx foretrækker jeg mine jordbær au naturel og holder mig dermed typisk væk fra både mælk, sukker og fløde. Jeg kan også bedst lide chips uden dip. Jeg vil hellere gnave min ene arm af end på Roskilde Festival. Jeg gav Breaking Bad halvanden sæson, og så måtte jeg opgive. Jeg blev simpelthen ikke fanget. …Det er ikke helt godt, vel? Jeg kan godt fornemme det.
Næste gang lover jeg at gøre et forsøg på bare at lade dig spise din margherita, så spiser jeg min Hawaii.
Tanja
Hawaii pizza er konge!
Runa
Jeg gav breaking bad halvandet afsnit! Du er sej?
Nina
Sådan har jeg det hver gang du disser birkenstock! Har en hel irrationel irritation over dine sommersandalee (som er så fine), for hvordan er se bedre/pænere end Birkenstock?
Ps jeg har kun et par Birkenstock og er bare for doven til at købe andre sandaler. Så pæne er de ikke engang..
MiriamsBlok
Haha, ja, jeg har det jo så omvendt. Jeg KAN simpelthen ikke se, hvordan de på nogen kan være pæne i nogens øjne. I mine øjne er de definitionen på en grim sko, og det har de været hele mit liv, og så en dag blev de moderne? What gives?! 😀 Hvis du tænker på mine klipklapper, så kan jeg lide dem, fordi de er kitsch. Altså grimfede. De er ikke pænere end Birkenstocks, men de prøver heller ikke på at være pæne. 😀
Karoline
Det der irriterer mig allermest er når folk går så meget amok over det. Min klassiske er “Jeg kan ikke lide flæskesteg”.. “OMG KAN DU IKKE LIDE FLÆSKESTEG, HVAD ER DER GALT MED DIG??”..
Chill dude. Jeg kan ikke lide det. Det betyder ikke at du heller ikke burde ku lide det. It’s just preferences. Geez.
Nina Christensen
1: Hawaii pizza er the SHIT
2: Jordbær er allerbedst, når man bare lige skal have den grønne dims af, inden den bliver skubbet ind i ædespalten.
3: Chips behøves ABSOLUT ingen dip.
4: Har aldrig haft lyst eller har været på en festival, kan lige overkomme en alm. Koncert ?
Hilsen hende der aldrig kom videre end afsnit 1 i game of Thrones ?
MiriamsBlok
Se, så giver du mig ret i de første tre ting, og alligevel har jeg bare lyst til at råbe, at et afsnit SLET ikke er nok, før man opgiver en serie som GOT! 😀
Nina Christensen
?? sorry ? hvis det hjælper lidt så har jeg forsøgt at se det to gange ??
L
Jeg gav Game of Thrones til og med afsnit 2 i sæson 2. Hvor længe skal man vente da???
Kristine
Jeg gav GOT næsten tre sæsoner før jeg opgav:-).
Jeg ELSKER margeritha! Den fremhæver pizzaens helt rene klassiske smag.
Der er ikke noget galt med ananas på pizza, men jeg ville til enhver tid undlade det hvis jeg fik valget.
Det at få lov til at spise fløde og sukker med en ske er alene grund til at at jeg ægte gider spise jordbær. Så godt smager de ikke. Men den lyserøde jordbærfløde! Nom nom nom!
Jeg synes i øvrigt at friske ærter hører sig til i en salat, og at det er fråds at spise dem direkte fra posen?!
MiriamsBlok
Haha, jeg kan godt se, vi er jævnt uenige! Nok især om ærterne! Jeg synes, det er synd og skam at smide ærter i en salat, hvor smagen drukner i alt muligt andet, og jeg ville aldrig kalde det fråds at spise grøntsager af lyst. Tværtimod tænker jeg, alle ernæringsekperter i verden ville opfordre til netop det. Det er jo hverken, fordi de er en mangelvare eller voldsomt dyre, så det kan jeg virkelig ikke sætte mig ind i! 😀
Mette
For at være ærlig, synes vi (min kæreste og jeg) først, at søson 7 var god 🙂
Så rimelig længe i vores optik! haha.
Anne B
Jeg elsker ananas på pizza og bestiller det ALTID som ekstra tilbehør, hvis det ikke er på?
Har heller aldrig forstået hypen omkring Breaking Bad. Har prøvet at starte på den 2 gange, men den fanger mig slet ikke.. Er bare mere til GOT end en gammel mand der fremstiller stoffer?
S
Haha, jeg har det på samme måde med jordbær, chips, Breaking Bad og halvt om halvt med Roskilde (især dipløse chips og BB får man lidt tæsk for) – men jeg kan for min død ikke begribe, hvordan nogen kan elske ananas på pizza, haha! Men jeg kan heller ikke specielt godt lide barbecuesovs og andre søde ting kombineret med salt mad, så det er ikke så mærkeligt. Men se på det sådan her – mere ananaspizza til dig!
Christina
Jeg kan ikke lide jordbær. Det får mange kommentarer, kan jeg fortælle dig, haha.
Derudover har jeg aldrig set et eneste afsnit af Matador, men er jeg så overhovedet rigtig dansker?
Christina
Det må være sådan vinelskere har det, når jeg siger, at jeg ikke kan lide vin. Jeg har fået svar som “skal du så ikke snart se at blive voksen?” (jeg er 37 år), “ej, det mener du ikke seriøst?!” (jo, jeg gør) eller “du har bare ikke smagt den rigtige, prøv denne, den er vildt god” (NEJ, DEN ER IKKE!).
Marianne
Åh den med vin. Jeg bliver så træt. Jeg har været gift i tyve år, og min svigerfar siger stadig ” har du ikke lært det endnu” hver gang jeg siger nej tak til vin?? og jeg har også fået alle kommentarer om jeg bare skal lære det og smage de rigtige?? Nope. Og jeg hygger mig ganske fint på vand og pepsi max ???
Sara
Haha, præcis samme replikker kommer fra både øl- og kaffedrikkere, når jeg fortæller at jeg ikke kan lide nogen af delene ? De fleste tager det som en personlig fornærmelse, men efter at have læst dette indlæg forstår jeg det måske lidt bedre ?
Josephine
1. Har aldrig set så meget som ét afsnit af GOT, og efter 8 sæsoner er det uoverskueligt at forsøge. Tror heller ikke, at jeg kunne holde mig vågen til ét eneste afsnit, men jeg respekterer, at andre elsker den serie, og har også registreret, at mange bruger at referere til den.
2. Birkenstock er the shit for mig, og jeg er ligeglad med andres mening om dem.
3. Lad os dog glædes ved andres glæder. Jeg finder det omsonst at oplyse andre om min holdning til deres livsvalg, store som små.
Trine
Jeg vil gerne være et rummeligt menneske, men hvis folk ikke kan lide Venner, kan jeg slet ikke forestille mig, at de kan blive mine venner. Punktum.
Julie
Amen!
Matilde
Åh jeg elsker sådan nogle alt for søde og kunstig-frugt-smagende drikke som fx Verdi og sommersby. Og min mand har sådan en irriterende vane med at skulle smage for derefter at fortrække hele ansigtet i væmmelse… Vi øver os i at være enige om at være uenige om hvad der smager godt!
M
Ja! Jeg hader HADER tanken om en skiferie (kan virkelig ikke lide sne), og folk bliver jo nærmest aggressive i deres foragt, når jeg siger det højt…
Sara
Jeg kan ikke lide kaffe, og det er bestemt heller ikke noget der går folks næse forbi! Så jeg bliver simpelthen så glad når jeg møder en ligesindet, og vi kan blive så rørende enige om at kaffe smager frygteligt ?
Anne
Listen over ting jeg ikke kran fordrage, men får virkelig meget skældud og nærmest dødstrusler over, inkluderer blandt andet:
• Bacon, flæskesvær, skind på kylling og andet hud fra dyr
• Dressing, dip og cirka alt andet snask
• Kaffe
• Vin
Venterpaavin
Jeg føler næsten altid, at jeg skal forsvare mig, når indrømmer jeg hverken kan lide hunde, pasta eller pandekager – til gengæld føler jeg mig lidt fornærmet, når andre ikke kan lide Harry Potter. Så fjollet egentlig.
Karina
Jeg har aldrig smagt hotwings og spareribs (fordi jeg ikle bryder mig om at skulle røre ved knoglen) Det kan mange VIRKELIG ikke forstå, og jeg går åbenbart glip af gudemad ?
Carina
Det er lidt det samme med svigerfamilier. Her i huset har vi en aftale, vi taler ikke alt for dårligt om hinandens familier, men vi må gerne selv syntes vores egen er fucked up nogle gange.
Vi har prøvet at være enige om at gamle tante Oda er en drukmås, men så kommer beskytter trangen virkelig op i een, hvis ens partner er ALT for enig. For man har jo kærlighed og sympati for ens familie.
Sikkert det samme med alt det andet man holder af og elsker. Ikke mindst ens kæledyr og børn. Vi kan godt selv kalde dem irriterende og uopdragne, men hvis andre siger det, føler vi os dybt forudrettet og såret.
Og så kan vi jo bare konkludere at vi også får følelser for ting/ oplevelser mm. Og der gælder lidt det samme.
Så når andre snakker dårligt om noget af “deres” trækker jeg altid lidt i den anden retning. For inde bag alt brokket er jo kærligheden og nogen gange skal brokket bare ud, for at kærligheden igen kan finde vej frem.
Karina
Jeg kan ikke lidt barbecue sovs, og det er virkelig noget der skaber forargelse her om sommeren, hvor alt jo bare bliver smurt ind i det skide sovs inden det skal grilles og overraskelsen over at jeg stadig ikke kan lide det, den er lige stor hver gang, også ved min egen familie ??♀️
Jeg er desuden også en af de få sygeplejersker, som ikke drikker kaffe – hvilket mange mener jeg nok skal få lært på et tidspunkt, men jeg tvivler ?
Karen
Jeg er også sygeplejerske, der ikke drikker kaffe! ?
Jeg får også altid kommentaren: “Nå, hvad drikker du så?” Tjae alt andet?
Nete
Hawaii pizza med ananas. Chips uden dip(primært fordi jeg hverken spiser dressinger/sovser/dip osv) og jordbær au naturel. Tjek!
Elsker mine Birkenstock, jeg er ligeglad hvad andre tænker men de er SÅ gode hvis man som jeg har problemer med den ene fod. Så der bliver det komfort frem for fashion/style…. Og så har jeg ikke set et eneste afsnit af GOT, det er ikke noget jeg har fravalgt det lykkedes bare ikke i tv samt har ikke streamingtjenester mv….Oh well…. Og jeg drikker heller ikke kaffe men kender faktisk en del der ikke gør, samtidig lyder frasen “skal vi mødes til en kaffe” bare bedre end “skal vi mødes til en kop te”, så jeg går med på kaffesproget men bestiller en te når vi mødes… Tsk-tsk.
Ps: Rema1000 har gode ærtepriser denne uge 🙂
Louise Brix
Jeg kan også finde på at sige “Skal vi ud at have en øl?”, selvom jeg ikke kan lide øl og bare bestiller noget andet. Nogle fraser lyder bare bedre 🙂
Louise Brix
Måske egentlig ikke så irrationelt at blive såret over, men:
Alle hundemennesker, jeg nogensinde har mødt i mit liv, skal altid ytre, hvor meget de hader katte. At katte er udspekulerede, ondskabsfulde, ligeglade med mennesker, og at hvis kattene forvilder sig ind på hundemenneskets grund, så skal de bare skydes.
Jeg laver ikke pis.
Og jeg bliver dybt ind i hjertet ked af det, hver gang folk snakker så ondt og hadefuldt om et dyr, som jeg elsker så højt.
Jeg foretrækker 100 % katte fremfor hunde, men derfor går jeg da ikke rundt og hater og snakker ondskabsfuldt om hunde. Jeg hader ikke hunde, jeg elsker bare katte mere.
Jeg forstår virkelig ikke behovet for at hate så meget på katte. Sådan virkelig aggressivt.
MiriamsBlok
Jeg ser det samme fra kattemennesker om hunde. Jeg synes, det er den særeste ting. Jeg kan både lide katte og hunde!
Louise Brix
Pudsigt. Jeg har nemlig aldrig hørt det fra kattemennesker om hunde ?♀️
Jeg er som barn blevet bidt i ansigtet af en hund, så jeg har faktisk legit grund til at hade hunde. Men det gør jeg ikke.
Jeg elsker nok bare de fleste dyr ?
Marie
Sådan har jeg det når folk ikke kan lide Game og Thrones… WHAT’S WRONG WITH YOU PEOPLE?!!
MiriamsBlok
Jeg elsker GOT, men jeg kan egentlig godt forstå, hvis folk ikke er til det. Det er fantasy med virkelig meget vold og sex og død. Man skal være til det! 😀
Tine
Jeg bliver ikke tvær og modparten som regel heller ikke, men åh hvor er jeg bare træt af at få samme reaktion, hver gang jeg fortæller nogen, at ellers altspisende jeg ikke bryder mig om mørk chokolade eller chokoladekage. Enten er det reaktionen “jeg hørte forkert” eller “der er noget galt med dig” – og helt seriøst: Er det virkelig så overraskende, at forskellige mennesker har forskellige smagsløg? Suk… Nogle gange er det faktisk nemmere bare at smage på den der rædselsfulde chokoladekage for at slippe for at skulle fortælle sandheden og få reaktionen (igen igen igen…..)
Ida T
Åh hvor er jeg enig! Jeg var oprigtigt vred på min kæreste, da jeg viste ham musicalen Rent, (som jeg knuselsker) og han helt igennem hadede den. Men jeg tager stygt pis på hans kærlighed til japanske actionfilm. Dobbeltmoral er en dejlig ting.
JM
Live and let live
Der går ikke noget af dig, fordi andre træffer et andet valg. Jeg elsker træning, men at andre ikke gør betyder bare mere plads ved vægtene til mig ?