Det er så yndigt at være toastmaster

Skrevet d. . Uploaded i højtid.

I weekenden skal en af mine allerbedste veninder giftes. Vi mødte hinanden i 2001, da vi blev gjort til værelseskammerater i mit andet og hendes første år på efterskole. Der er ikke nogen af os, der er voldsomt tætte med andre fra det år, men Janni og jeg, vi har holdt ved.

I går sad jeg i flere timer og nærlæste bryllupsetikette, for jeg er blevet bedt om at være toastmaster. Ifølge bryllup.dk er toastmasteren “næsten” dagens vigtigste person, og det synes jeg helt ærligt er lidt aggressivt erklæret, som om jeg ikke var nervøs nok i forvejen. Men jeg tænker, det nok skal gå. Jeg er fra naturens side udstyret med en stemme, der er et par decibel højere end de flestes, og hvis jeg råber, er der stensikkert ingen, der kan ignorere mig. Irriterende egenskab i en brandert, men nok meget praktisk i toastmaster-regi. Jeg tænker også at lære et enkelt kung-fu-move eller to, hvis det skulle blive nødvendigt at stoppe spritstive tante Oda fra at holde en akavet og alt for lang fuldemandstale. Sådan en har de fleste af os vist prøvet at være vidne til.

Det sværeste er det der med at balancere indholdet. Jeg ved jo, hvem der skal holde taler og så’n, men jeg kender jo ikke alle gæsterne lige godt, og jeg ved ikke, hvem der holder lette og luftige taler, korte taler, lange taler, tudetaler, sjove taler eller vil-hellere-se-maling-tørre-taler. Så det er svært at lave et program, hvilket selvfølgelig er en nødvendighed for sådan en som mig. Tænk Monica Geller under Phoebes bryllup. Dog forhåbentlig stopurs-løs.

Det er sjovt, når ens virkelig tætte veninder skal giftes. Jeg tror, jeg er mindst lige så opsat på, at det bliver den bedste dag, som hun er. For det har de fortjent. Det er også derfor, jeg går så meget op i min egen pæstation. Jeg render måske også lidt mere hys og kontrollerende rundt bag kulissen, end nødvendigt er. Men det er jo Janni. Kender I det? De truer os også med regn, og hvis vejrprognosen ikke er lavet om inden fredag, så må jeg lige have mig et alvorsord med Gud eller Voldborg, eller hvem der bestemmer den slags.

Men nervøsitet og planlægningsfnidder til side, så glæder jeg mig. Helt vildt. Til grin og minder og kærlighed og lykketårer og drinks og dans til den lyse morgen. Og til at se hende i kjolen, som hun har været stædig og holdt hemmelig trods plagerier, den kost.

Kæft, det bliver godt!

Related Posts:

Kommentarer (13)

  • Maria

    Og kjolen du har på på billedet…. den er fiiin!! Hvor er den fra, om man må spørge?

  • Nete

    Det er en fed tjans, men også utrolig vigtig, man skal koordinere det hele så sidste tale er ovre og brudevalsen ligeså inden midnat. Og… Man skal holde sig ædru eller i hvert fald kun små tipsy og SÅ give den gaz efter midnat. Alt det gør du som du nu synes men vil bare lige ønske pøj pøj og god fest… Og benyt evt. en lille klokke, båthorn, fløjte, triangel… Jeg brugte en tamburin, da det også var symbolsk for min lillebror =slagtøjsspiller, men det slog igennem den festlige stemning på en helt anden måde end kniv på glas klink klink lyden.

  • Louise

    Jeg arbejder som tjener og har på den måde været en del af en røvfuld bryllupper, og toastmasteren er dén vigtigste for personalet! Jo flere informationer du giver inkl. Ca. Tidsplan, hvor mange taler/indslag og hvornår, jo bedre! Og så opdater dem om planen/evt. Ændringer løbende, så aftenen kommer til at gå smooth – det er det bedste du kan gøre for brudeparret ?

  • Camilla

    Regner med at du har læst rock paperdresses’ indlæg om dette emne? Husker det som godt og meget grundigt 🙂

  • Henriette

    Jeg har ikke selv erfaring med tjansen som toastmaster, men har oplevet tidsplanen til et ret abitiøst fancy-smancy bryllup på Nimb (med dresscode, lancier og den slags) køre fuldstændig af sporet, fordi toastmasteren (som var gommens far) var lidt for glad for at høre sig selv tale – og lidt for villig til egentligt at give ordet videre til andre.
    Han havde eller foreberedt sig godt og havde fine indledninger til alle talerne. Men det var også lidt problemet: det var unødvendigt lange indledninger. Han endte med at måtte gå rundt til ‘bunden’ af indslagsbunken, og spørge dem om de evt. kunne undlade at holde tale/indslag eller i hvert fald korte det ned, da tiden var løbet fra ham. Jeg syntes det var SÅ pinligt på farens vegne, og ret så uforskammet overfor de, der havde foreberedt noget. Men brudeparret mærkede heldigvis ikke noget til fadæsen.

  • Søren

    Ditto til at holde igen med alkoholen. Jeg var det til mine gode venners bryllup, og alt kørte på skinner, men da de (ret fulde) gæster ikke ville holde kaje til den næstsidste tale, kom jeg til at smadre mit glas. Det gjorde dem så stille. Hmm…. Hvad med en lille klokke?

    Og ja – partner up med køkkenet. De kan hjælpe så meget.

Der er lukket for kommentarer.