Universal vs Disney World

Disclaimer: I Orlando har Disney har fire parker og Universal har tre. Jeg havde begrænset tid og måtte vælge en af hver. Indlægget her handler således om min oplevelse i henholdsvis Islands of Adventure og Magic Kingdom. Jeg valgte meget bevidst de parker, og nogle ville nok have valgt anderledes, men når man først sidder hjemme i Danmark, er “XX er så meget federe, der skulle du været taget hen”-kommentarer måske objektivt ikke voldsomt brugbare. 😀 Jeg må prøve de andre næste gang!

Jeg valgte Universals Islands of Adventure af tre grunde: Jurassic Park, Marvel Super Hero Island og selvfølgelig The Wizarding World of Harry Potter. (Marvel var en fuckup fra min side. Jeg havde glemt, at alle de kendte superhelte jo immervæk er blevet solgt til Disney!)

På dagen var min umiddelbare oplevelse, at det var godt. Fint. Tilfredsstillende. Jeg gik ikke skuffet derfra, men jeg var heller ikke blæst væk. Universal er meget tydeligt en forlystelsespark, og man har gjort det, der skal til for at leve op til det. Hver afdeling har sit eget tema og er indrettet derefter, og derfor var mit udgangspunkt også enormt meget nysgerrighed. For på overfladen er det sindssygt gennemført, og min første runde gik jeg rundt med åben mund og polypper og bare sugede til mig. Og det var så nice!

Men. Da første runde var overstået, og jeg skulle til at kradse lidt i overfladen, var der ikke så meget nedenunder, som jeg havde forventet. Jeg havde troet, det var et sted, hvor man kunne se og opdage og opleve en hulens masse ting uden nødvendigvis at være den store rutsjebane-entusiast, men jeg havde en ret klar fornemmelse af, at parken var bygget op om forlystelserne som det primære. Fx havde de en mægtig fin, animatronisk Buckbeak, som man imidlertid kun stødte ind i, hvis man stod i kø til rutsjebanen “Flight of the Hippogriff”. Ligeledes var indersiden af Hogwarts egentlig ret gennemført, men man kunne kun få den at se, hvis man ville prøve forlystelsen derinde. Køen dertil var selvfølgelig afsindigt lang, men heldigvis det hele værd, for det var virkelig en gennemført forlystelse, hvor man for alvor blev en del af Harry Potter-universet, og skuespillerne fra filmene rent faktisk var direkte inde over. Kæmpe tommel op. Sammen med en tur ind til Ollivanders, hvor et barn fik oplevelsen af at få valgt sin tryllestav, var det klart det bedste. Som helhed skal man dog være forberedt på, at Hogsmeade mere er en lille samling huse end en by. Og der er jævnt langt op til en hel verden.

Mit største problem med Universal er, at de i bund og grund er lidt halvdårlige til at kamouflere, at de er én stor pengemaskine. Det ved vi selvfølgelig allesammen godt, men deres job er ligesom at være så fantastiske, at vi glemmer alt om det og gladeligt bruger hver en dollar. Og det punkt nåede jeg aldrig. Jeg synes, det er decideret flabet, at man har delt Harry Potter World mellem to parker, så man som potterhead er tvunget til at købe indgang til begge dele for at få den fulde oplevelse (hvilket jeg så endte med at fravælge). Og vi taler altså ca. 500 kr mere i indgang. (Oven i de 200 kroner parkeringen koster!) Min frokost i Seuss Landing var mit tredjedyreste måltid på hele min tur, og det var vitterligt den sørgeligste cheeseburger, jeg i mit liv har fået. Hvis jeg ikke havde været så stjernesulten, var den røget direkte i skaldespanden. Jeg havde glædet mig til Hogwarts’ frog choir, og selvom både frøer og sangere gav den fuld smadder, så var de i realiteten bare en acapella-gruppe på fire mennesker. Den var altså ikke gået i Disney World.

Hvis vi er ærlige, er sammenligningen med Disney World den primære grund til min noget lunkne anmeldelse. For jeg gik ikke skuffet fra Universal. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det havde været en rigtig fin dag, men at jeg ikke havde kunnet tilbringe flere dage i den park. Jeg følte faktisk, jeg mere eller mindre havde fået det hele ud af det de timer, jeg var der. Og det var gode timer. Jeg fortrød på ingen måde, for det er ikke en oplevelse, man kan få andre steder. Men i kroner og ører var den eddermame også betalt.

Disney World til gengæld. Åh, da jeg forlod den park var det med et brændende ønske om at komme tilbage på sådan en tur, hvor man simpelthen bor på Disneys eget resort og ikke laver andet i en hele uge end at pendle mellem parker. For ALT i Magic Kingdom var magisk. Da jeg ankom om morgenen og skulle igennem security check, spurgte sikkerhedsvagten mig, hvordan jeg havde det, og jeg returnerede spørgsmålet, hvortil han svarede: “Supercalifragilisticexpialidocious!”, og så var stilen ligesom lagt.

Magic Kingdom er gennemført ned til mindste detalje og har lige præcis alt det udenomsfnidder, jeg savnede rigtig meget ved Universal. Som fx at Disney-karakterer på ethvert givent tidspunkt bare går rundt i parken, at man kan prøve at hive Kong Arthurs sværd op ad stenen, parader, få taget billeder med prinsesser, Dapper Dans, you name it. Der er hele tiden og altid noget at kigge på, og der er både flere forlystelser og større variation i dem, der er. Jeg er meget mere til de rolige og hyggelige forlystelser, hvor køerne også oftest er noget kortere, så jeg fik prøvet en del mere i Disney World. Priserne på alt er selvfølgelig latterlige, men modsat Universal gjorde det mig ikke så meget, for jeg følte virkelig, jeg tjente mine penge ind igen i oplevelser.

Det var egentlig mit hotels shuttle-chauffør, der overbeviste mig om at blive til aftenens fyrværkerishow, og for det vil jeg være ham evigt taknemmelig. Det var det vildeste i verden. Nogensinde. Og jeg smilede og græd og var helt lykkelig indeni. Det SKAL man se, hvis man er der. Jeg var fuldstændig fyldt op, da jeg gik derfra, men jeg havde stadig en fornemmelse af, at jeg gik før tid. Der var så meget mere, jeg gerne ville se og opleve og suge til mig.

Summasummarum er, at det ikke er, fordi Universal Islands of Adventure som sådan er dårligt, det blegner bare afsindigt meget, når jeg sammenligner med Magic Kingdom, der både er større, mere gennemført og bare bedre for sådan en som mig. Det var en oplevelse for livet, som jeg i den grad håber på at gentage igen i fremtiden.