Er du (dating-)modig?

Skrevet d. . Uploaded i mænd,mig.

Jeg har tænkt på noget. Der er sket så stor en udvikling i datingkulturen herhjemme, at det er blevet en af de ting, der er lidt tricky at skrive om. Eller bare at tale om. Fordi sådan overordnet set nærmer vi os mere og mere casual dating á la USA, hvor man mødes med det vuns uden at vide hverken buh eller bøh om hinanden, og så tager man efter et som regel relativt kort møde stilling til, om der var connection nok til, at man gerne vil ses igen. Og her sker det ofte, at en venligsindet veninde/læser/mor vil byde ind med, at der da ikke er noget at sige til, at man så er single, for det er jo slet ikke sådan, man møder sin soulmate. Den slags skal have tid og komme helt af sig selv. Og så skal man prøve at forklare, at det selvfølgelig ville være mest optimalt, hvis man lavede en Chandler & Monica og forelskede sig spontant i sin bedste drengeven, men det er ligesom bare ikke sket, og det virker på en eller anden måde også lidt som spild af alles tid, hvis man dater en mand i tre måneder, som man egentlig ikke oplever, man er følelsesmæssigt tiltrukket af, i håbet om, at forelskelsen pludselig skulle stikke hovedet frem.

Afstikker. For det, jeg egentlig ville tale om, er, at selvom vi er blevet bedre til at date på den lidt mere afslappede måde, så synes jeg stadig, jeg oplever, at de her dates ofte opstår via apps/internettet eller måske til nød en bytur. For vi har stadig ikke adapteret fænomenet, at det er socialt acceptabelt at nærme sig et fremmed menneske ude i den fysiske verden og sige: “Hey, jeg synes, du ser skidesød ud. Må jeg få dit telefonnummer?” Og den del misunder jeg amerikanerne rigtig meget. Sidst jeg var derovre, blev jeg lagt an på i en Walmart. EN WALMART! Og det kom så meget bag på mig, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle afvise den stakkels mand, så jeg gav ham mit instagramnavn, han begyndte at følge mig, og så måtte jeg efterfølgende gøre et forsøg på at snige mig uden om nærmere samtale. Undskyld Will. Jeg er er sikker på, at du er et dejligt menneske, men du bor i Connecticut og er personlig træner. Der er bare et clash der et sted. 😀

Det her indlæg går selvsagt mest ud til mine medsingler, og her er jeg nysgerrig efter, om det bare er mig, der er en kylling? Hvis man ser bort fra fester/byture og andre anledninger, hvor det er semiforventeligt, at man mingler med folk, man ikke kender, kunne I så godt finde på at nærme jer en vildt fremmed mand og forsøge at flirte jer til en date? Er det noget, vi er begyndt at tage til os? Og hvis ikke, burde vi så? For et sted i mit næromåde bor der en mand, som jeg ind imellem render på, når han lufter sin hund, og helt ærligt ser både mand og hund tilpas søde ud til, at jeg godt kunne tænke mig at gå en tur med dem en dag. Men selvom jeg samlede alt mod i hele verden, er jeg sgu ikke sikker på, at jeg kunne mønstre nok til rent faktisk at give det et skud. Kunne du?

Related Posts:

Kommentarer (47)

  • Sanne

    Jeg vil rigtig gerne, men jeg tør virkelig ikke. Er bange for at han bare kigger rigtig mærkeligt på mig og går uden et ord.
    Jeg vil gerne væk fra internet/app dating men ved ikke hvordan

  • June

    Kan du ikke låne din søsters hund i et par dage og så ligge på lur, der hvor han går tur? Hundemennesker taler med hundemennesker, har jeg erfaret, efter jeg har fået en kæreste med hund.?

  • Kirstine

    Jeg er ikke single, men jeg vil gerne dele en historie fra det virkelige liv:

    Jeg arbejdede for et årti (OMG!) siden sammen med en super sej kvinde i et supermarked. Hun var blevet lidt lun på en mand, der ofte handlede i vores butik. En dag tog hun mod til sig og skrev sit mobil nr på hans kvittering – og han blev simpelthen så glad for den kompliment. Desværre for denne lille historie, var han allerede i et forhold. Hun sagde dog selv efterfølgende at hans glæde over hendes forsøg, gav hende mod til at prøve lykken igen en anden gang (ikke på ham ;)).
    Så mit råd er: spørg!
    I værste fald siger han nej tak, men har fået en dejlig kompliment. I bedste fald får du en date ud af det.

  • Mie

    I mine teenage år gik jeg direkte op til en fyr og spurgte om han havde en kæreste. Nej sagde han og så snavede vi i flere timer bagefter ? At han så havde en kæreste da vi havde vores næste date taler vi ikke om ?

    Og HEY! Det emne er da fantastisk som næste WTF – emne ?

  • Malene

    Jeg er en mega kylling, men jeg ville ønske, jeg ikke var! Jeg synes, det ville være så meget sjovere at ‘like’ nogen i virkeligheden end på en app..

  • Lea

    Hej Miriam.

    Hvad er det værste der kan ske, hvis du siger hej til ham en dag? Og siger til ham, at hans hund er sød – hvad hedder den? Begynd at small talke lidt, og spørg ham om I skal gå en tur sammen en dag.

    De fleste mennesker bliver smigrede/ glade, hvis man komplimenterer dem, og siger hej på en sød måde. Så det værste der kan ske, er at han måske har en kæreste. Hvis han synes du er mærkelig ved at du hilser, så må det være op til ham.
    Du er en skøn kvinde, husk det ?

    Så go for it, Miriam

  • Sisse

    Er det ikke noget med at spørge ind til hunderace, alder, og om det altid er ham der går tur med den? Så kan man jo evt. lige følges lidt mens man sjovt nok skal i samme retning?

  • Sissel

    Jeg har det på præcis samme måde som dig.

    Jeg var faktisk vidne til et sådan møde en dag på espresso House.
    En fyr kom hen til pigen ved mit nabobord og startede forsigtigt ud med; “jeg plejer virkelig ikke at turde gøre sådan noget her, men nu har jeg smugkigget på dig lige siden du kom ind, så er simpelthen nødt til at tage chancen. Kunne du være interesseret i en date?”
    Han gik derfra med hendes tlf.nr. og en kommende date.

    Der sad jeg virkelig og tænkte; gid jeg turde!

  • Henriette

    Jeg har gjort det af flere omgange, med blandede resultater (blandede som i ‘kom der noget ud af det eller ej’, ikke som i dårlige reaktiner – de har altid været neutrale til positive, aldrig negative!)
    En gang tog jeg efter min daværende roomies fødselsdag fat i en af hendes venner, som jeg havde danset/snakket med til festen via facebook dagen efter (for jeg havde været for fuld til at huske det med numrene): han var ikke interesseret, men gav mig props for initiativet. På trods af, at det endte med et pænt ‘tak, men nej tak’, så er det stadig en af de mest sobre dating interaktioner, jeg har haft og det gav mig mod på at tage initiativ lidt oftere.

  • Ida

    I sidste uge var der en mand som flirtede med mig igennem hele netto. Han ventede på mig ude på parkeringspladsen, og inviterede mig på date. Jeg har en kæreste, så jeg måtte takke pænt nej tak, men jeg blev simpelthen så glad over hans umiddelbarhed og mod.
    Har desuden også engang været på date med en fyr jeg mødte i toget. Vi faldt i snak da vi havde været til samme koncert. Da han skulle af, udvekslede vi numre, og var på et par dates efterfølgende.
    Et eller andet sted, er det jo ikke så meget anderledes end at møde nogen i byen, altså foruden alkoholen. 😉
    Go for it Miriam! Du er smuk, sjov og intelligent. Og en god indgangsvinkel og et sødt smil gør meget ved folk.

  • Tine

    Jeg er SÅ kold når det gælder sådan noget, og jeg ANER ikke hvor jeg får modet fra. Jeg har givet en tjener mit nr ud af det blå, og han lagde an på mig efterfølgende. Jeg har gået fra en dørmand, for at vandre tilbage og spørge efter hans navn – det resulterede i et forhold. Det har altid været utrolig positive oplevelser jeg har haft med at ‘springe ud i det’ ?det kan SAGTENS anbefales!

  • Mette

    Et super relevant emne du bringer op. Jeg ville ønske vores kultur bar mere præg af en ligefrem tilnærmelse på den måde – forhåbentlig ville det erstatte diverse apps.

    Jeg har engang prøvet at blive stoppet på vej i Fakta af en utrolig sød fyr. Han sagde at han normalt aldrig ville spørge efter et telefon nr. men han synes jeg så sød ud og håbede han måtte få det.
    Jeg blev virkelig smigret og glad over kommentaren og det endte da også med et par dates efterfølgende.
    Så mit råd er: GØR DET! Man vil aldrig modtage sådan et spørgsmål på en negativ måde.

  • linda

    Jeg stod i kø i ParadisIs i dag, ved siden af stod en nydelig ung mand. Ekspedientn kigger på os og siger: “Er i et par?”
    Jeg panikker meget højt og får sagt “Nej!” Inden hun nærmest får afsluttet sætningen – Så så single er jeg altså….

  • Matilde

    Kære skønne Miriam. Jeg kan desværre ikke dele dating-erfaringer mm jeg er hundeejer og det er en hverdags begivenhed at nogen kommer og hilser på min hund og småsnakker. Du kan derfor uden at fremstå underlig roligt indlede en samtale med udgangspunkt i hunden.
    Kh Matilde (og Rita-hunden)

  • Pernille

    Jeg har én gang været på nippet til at give mit nummer til en fyr. Jeg tror mest af alt modet kom, fordi jeg havde det godt med mig selv den dag, følte mig ovenpå og pæn. Jeg ville ønske vi var bedre til at stoppe hinanden på gaden og give komplimenter. Men det kan jo kun starte ét sted. Lad os lave en revolution! Og opfordre hinanden til at gøre det. Måske er det nemmere at gøre, hvis man har en veninde med, som “har din ryg”. Eller måske øve sig på en “testfyr” inden du stopper ham med hunden?

  • Carina

    Jeg gik engang for mange år siden og lurede på en fyr i træningscenteret ( jeg har aldrig været så ofte nede og træne som i den periode ?)
    Efter at have haft en seddel med mit telefon nr med, rigtig mange gange tog jeg endelig mod til mig og gik hen og gav ham sedlen, med ordene, skriv hvis du har lyst, eller noget i den stil. Jeg var ved at dø af skam efterfølgende. Men han skrev og vi var på date, godt nok var min fantasi om ham som person lidt federe end hvad han viste sig at være, men det var det alligevel værd. DO IT ! ???

  • Eva

    Jeg er i flere år kommet det samme sted i Berlin, her er jeg blevet venner med en hund, som har en mand. Begge er altid glade for at se mig, og vi snakker lidt sammen. Så lige det med hunden tror jeg ikke ville være så vanskeligt at nærme sig.
    I gennem længere tid kørte jeg hver dag på samme tid med S-toget, det var stort set de samme i toget hver dag, en af dem stødte jeg på i Irma og hilste glad på ham. Det blev fælt kikset, for han blev virkelig begejstret, for slet ikke at tale om næste morgen i toget. Hvis jeg havde været interesseret, var han da parat.
    I sin tid for lang tid siden var det i øvrigt mig, der tog initiativet med min mand. Så mine erfaringer er gode.
    Og du har jo et dejligt smil, så go for it.

  • A

    Jeg har gjort det én gang… kom til at gå ved siden af en fyr på vej hjem fra byen, jeg var beruset men han var ædru. Vi gik i helt samme tempo ved siden af hinanden i flere hundrede meter indtil vi stoppede for rødt og jeg drejede mig og gav ham hånden. Vi sludrede i 3 timer- dagen efter fandt jeg frem til hans adresse og lagde mit nummer i postkassen.
    Det resulterede i en hyggelig gåtur, han var desværre lige kommet ud af forhold og var ikke parat til dating.
    Men det korte af det lange, han blev mega smigret og jeg følte mig sej og modig. Ergo, win-win
    Do iiit!

  • Rie

    Jeg synes det er SÅ svært at tage det initiativ – men har adskillige gange oplevet mænd gøre det. Således er jeg blevet stoppet/kontaktet på gaden, i butikker til sports-events osv af friske mænd, der har inviteret på dates eller spurgt efter mit nummer. Hatten af for dem!

  • Celia

    Jeg bor i USA (Los Angeles), og har datet herovre i halvandet år. Amerikanerne er også rigtig glade for de der forbandede apps (som jeg nu har slettet, fordi jeg simpelthen blev træt af dén måde at møde folk på), og det er faktisk lidt en skam, for så mødes man bare på sådan en underlig måde, synes jeg.
    Amerikanerne er gode til at flirte i virkeligheden, ja, og det er SÅ rart! Jeg har efterhånden også lært, at man som kvinde nærmest selv kan vælge, hvem der skal flirte med en, så jeg stiller mig lidt tættere på en mand, hvis jeg finder ham sød, smiler når han kigger på mig, og hvis han ikke siger noget, så stiller jeg et ligegyldigt spørgsmål som “hvad er klokken?” Eller sådan noget. Og det virker 95% af gangene, og jeg får er nummer.
    In other news har jeg dog ikke fundet en kæreste endnu. ? amerikanere (i hvert fald her i LA) virker hunderæde for noget, der bare minder om commitment, så det er jo lækkert …
    mit råd mht. hundelufteren: spørg ind til hunden! Kæl den, vis interesse, sig at du har set dem før, something. 🙂 jeg er sikker på, at han bliver glad! Og hvad er det værste, der kan ske? Go go go!

  • Simone

    Jeg har haft en kæreste i 10 år, så jeg har ikke datet rigtigt. Jeg var nemlig 16 år, da vi fandt sammen.

    MEN for et par år siden var jeg ude for at købe en gave inde i byen, og da kom der en gut over og sagde, han syntes, at jeg så rigtig sød ud, og om jeg havde lyst til at drikke en kop kaffe. Det blev til et nej, men det var så fint og sødt gjort. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen vil reagere negativt på det. Men jeg kan også sagtens forstå, at det er grænseoverskridende – måske især første gang. Men spring ud i det en dag, hvor du føler for det! Det kunne være så sejt.

  • Sara

    Altså hvis han har en hund, er det jo allerede ret nemt at komme i snak med ham. “Må jeg hilse på hunden? og nåhja, på dig selvfølgelig!” Brug hunden til at score ham. Hils på ham når du møder ham og efter et par gange hvor du har snakket med hunden spørger du om han har lyst til selskab på gåturen en dag eller noget 🙂

  • Anne

    Vildt spændende emne!

    Desværre må jeg erkende – selvom jeg ikke er stolt af det – at min mavefornemmelse siger mig, at det er mere ok, hvis en fyr prøver lykken, end hvis end pige gør det samme.

    1) Hvordan kan det være?
    2) Og er det rimeligt?

    1) Formentligt fordi jeg er håbløs gammeldags. Har været sammen med min mand, i 24 år. Siden jeg var 17. Kender dermed ikke en skid til datingmarkedet i det nye årtusinde. Håber virkelig ikke, han vil skilles en dag #flintstonessøgermage

    2) Hell no! Det er ikke rimeligt, at det primært er mænd, der skal lave moves. Det er synd for begge køn. Jeg bliver til gengæld helt glad over, at dit spørgsmål + alle kommentarerne handler om mod og at tage chancer – det handler ikke om køn. Det gør mig så glad!!

    Tilbage til dit dit spørgsmål: Go for it! Spørg til hunden og blink med øjnene. Hvad er det værste, der kan ske?

  • Nete

    Åhh….sikke et godt emne!
    Jeg siger: go for it – do it! Hvis man ser noget man gerne vil have, må man gå efter det. Hvad er det værste der kan ske? Et nej? Et lidt overrasket blik? At han bliver smigret? At han ikke er single?….. At han har lånt hunden og blot går tur i dit område ofte, fordi HAN vil i kontakt med dig?

    Men jeg forstår din tøven så udmærket. Det er mega grænseoverskridende.
    Jeg er selv træt af dating apps,(og de mange useriøse uopdragne mænd jeg møder) og vil aller helst helt tilfældigt støde ind i drømme manden til en privatfest eller over iceberg salaten i supermarkedet. (jeg har forsøgt i Fakta, Netto, Rema, Meny, Lidl og sågar Silvan, dér burde være en del mænd… Men tror jeg skal vælge nogle andre tidspunkter og måske Mad & Vin i Magasin, hæ hæ)
    Og apropos supermarked. Jeg kan huske tilbage i gymnasiet (25 år siden), der fortalte fransklæren at i Paris havde de et supermarked hvor man tog en grøn kurv hvis man var ledig og en rød hvis man var optaget. Genialt tænkte jeg! Også selvom alle måske ikke er helt ærlige, så giver det en indikation på hvem man skal flirte med over iceberg salaten. Vi holdt også en grøn/rød fest i gymnasiet, kan jeg huske. Det var ret sjovt.
    Sidste sommer blev jeg inden for en måned stoppet på cykel 3 gange af forskellige fremmede mænd. Overraskende og smigrende, ja. Men takkede nej til kaffe dates mv. Og sådan er det, det må man gerne, hvis man ikke liiige synes den er der. Men det har selv givet mig mod på at henvende mig til fremmede mænd. Har endda skrevet mails og chattet nogle op, som jeg var stødt på ved et tilfælde og som alle så rigtig søde ud. Har kun fået søde ord retur, (mænd bliver også smigrede og synes det er friskt gjort) og den ene episode endte da med en date – og han var lige så sød som han så ud, havde humor og gav gode krammere – alt det jeg tillagde hans billede. Skønt! Desværre blev det ikke til mere, men jeg synes selv at jeg har været modig. Og sætter min lid til at det nok skal lykkes!
    Helt sikkert et emne du godt kan bruge mere tid på og kom så afsted. Go go go…

    • Sofie

      Konceptet med kurvene i supermarked findes også i Scoretex (Føtex i Aarhus C), hvor der Score- eller Flirtekurv på nogle af kurvene.
      Det medvirker dog bare, at jeg står og sorterer i kurvene eller ender med at have alle mine varer i favnen.

  • Christina

    Jeg ville starte med at sige “hej” og så se om han reagerede med et “hej” tilbage og et smil.. og så måske se om jeg kunne samle lidt mere mod til næste gang jeg mødte ham 🙂 Ville sagtens kunne falde i snak med ham, hvis der var en gensidig interesse, men ligefrem at invitere ham ud, ville jeg nok ikke :-/

  • K

    Jeg er helt enig i, at det er brandærgeligt vi ikke er mere som amerikanerne, mht. dating. Udover det er okay at spørge fremmede om de har lyst til en date, har de også klare regler vedr. 1st date, 2nd date osv. (Eller er det kun i film?!) Det er egentligt ret cool i min optik.
    Jeg har gjort det du efterspørger og kommer også til at gøre det igen. Jeg tænker det således. En kompliment fra en fremmede kan kun være positivt, og det må da være ultimativt største kompliment at invitere et andet menneske på en gå tur, dage el. lign.
    Det kan ikke gøre en persons dag dårligere tænker jeg, og man bliver også selv ret selvtillidsboostet ved at gøre det.
    Jeg hepper. Spørg om gå tur med hund og mand.
    You can do it.

  • K

    Jeg vil gerne tilføje til min kommentar om at springe ud i det, at de fleste mænd (hvis man er til det køn) dog gerne vil tage initiativet og dermed kan blive “skræmt” af at man gør det. De vil gerne føle sig maskuline og have styringen. MEN hvis man nu gør det, og har taget sig mod til det, og han på baggrund af det ikke ønsker nærmere kontakt, så er han i min optik alligevel ikke noget for mig.

  • Ida Marie

    Hej Miriam

    Jeg kan anbefale p1-programmet “Hvorfor har jeg ikke en kæreste?” med to meget ærlige og dygtige kvinder (journalister), som prøver gennem 5 programmer at finde ud af, hvorfor de har svært ved at finde en kæreste. De undersøger ligesom, med hjælp fra eksperter, hvordan de selv dater. I et af programmerne taler de om præcis den her problematik. Og en af dem ender med at prøve det!

    Kh IM

  • Anonym

    Jeg har prøvet der flere gange.
    Første gang, var der en ekspedient der lagde an på mig og skrev sit nr på kvitteringen, det resulterede i et forhold
    Anden gang, solgte jeg en computertaske til en fyr, som flirtede helt vildt med mig og 10 min efter han var gået ud af døren, kom der en SMS (vi havde jo skrevet sammen om tasken) hvor han spurgte om jeg ville med på date! Det resulterede i at vi dalede i et par måneder.
    Spring ud i det! Som flere nævner, så er det jo bare et kompliment og mange bliver glade ?

  • Sara

    Der er jo faktisk lavet studier af præcist dette. Et fra USA i 60’erne (cirka) og et fra Danmark, der er knap 10 år gammelt. Her gik unge kvinder og mænd hen til en fremmed på gaden og sagde “Hej, jeg synes, du ser sød ud. Har du lyst til at….” og så en af tre muligheder a) tage på date med mig? b) gå med mig hjem? c) have sex med mig?
    I begge studier svarede halvdelen af både mænd og kvinder ja til daten. Mændene svarede mere og mere ja, altså ca. 2/3 svarede ja til sex – rimelig uafhængigt af, om de havde en partner i øvrigt. Kvinderne svarede næsten aldrig ja til sex.
    Jeg var en af forsøgspersonerne i det danske forsøg, og det var megafedt – og lidt grænseoverskridende selvfølgelig. Folk tog så godt imod det, så jeg har mange gange tænkt, at man sagtens kunne være vejen frem.

  • Camilla

    Med så mange hyggelige historier i kommentarfeltet får jeg også lyst til at dele min: Står foran en fyr i netto, som ved et uheld kommer til at betale for en af mine varer. Jeg insisterer på at mobilepaye ham, så jeg får hans visitkort. Da jeg kommer hjem sender jeg pengene og får 10 minutter senere en invitation til kaffedate retur. Jeg har dog en kæreste, så hans mod var desværre spildt på mig. Og så alligevel ikke helt, for jeg følte mig da smigret. Og en lille side note: min kæreste var meget imponeret over fyren og kommenterede desuden, at sådan noget burde kvinder altså også gøre, så det ikke altid er mændene, der skal tage initiativ. Så afsted med dig, kære Miriam.

  • Trix

    Jeg er klart for. Og jeg er også klart for, at man kommer nogenlunde hurtigt til sagen, så man ikke bare står og dragger. Jeg er et par gange blevet antastet af fremmede mænd og uagtet komplimentet i henvendelsen, så bliver det altså noget akavet, hvis en person først stammer sig igennem, at man har smukke øjne for så at smalltalke lige så svært bagefter. Hvis jeg er nødt til at afvise en, så vil jeg gerne gøre det pænt og høfligt, men også så snart det går op for mig, hvad der er ved at ske. Men det er så sødt og man bliver så glad for det. Do it.

  • Sarah

    Man fortryder oftere, de ting man ikke har fået gjort, end de ting man rent faktisk har kastet sig ud i! Go, go, go ?

  • Matilde // Ind til kernen

    SUPER godt indlæg! og noget jeg selv har gået og tænkt over i mange år faktisk. “I’m dating this guy” hører man så ofte i amerikanske film og serier, hvor en kvinde har mødt en eller anden mand på gaden, på en café eller i køen i supermarkedet, og så går de på en date eller to og så er de “dating”.
    Jeg gider ikke Tinder eller nogle andre datings apps, jeg har prøvet det, men opgiver med det samme igen, for har brug for at kunne se det andet menneske i øjnene inden jeg går på en date med vedkommende, lige fornemme personens energi/måde af være på/min mavefornemmelse osv.

    Derfor er jeg begyndt på noget nyt for nogle uger siden, at konfrontere mig selv med at få øjenkonkakt med mænd ude i offentligheden – og smile til dem i dét vi får øjenkontakt. Det føles fanme dejligt! Jeg gør det hver dag, og indtil videre har jeg kun oplevet 2 som ikke har smilet igen. Tror ærligt talt mændene (nogle gange) er blevet lidt skræmt og ikke tør selv at komme op og sige hej (eller blot smile til os), men så må vi jo gøre det 😉

    Jeg tror bare det er vigtigt at huske på – det er ikke fordi de ikke vil tale med os, synes vi ser søde/attraktive ud eller er interesserede i os… de tør bare ikke at gøre noget ved det (ligesom vi ofte heller ikke tør i offentligheden og derfor bruger onlineverdenen).

    Næste skridt for mig er, at lære også at sige hej imens jeg smiler til vedkommende. Men øjenkontakt og smil er virkelig bare en effektiv ice breaker kan jeg mærke – det nedbryder den distance, jeg føler der er mellem os ude i den virkelige verden – hvor der på Tinder ikke tøves med at skrive noget helt direkte til hinanden.

    Den måde jeg har øvet mig i at få øjenkontakt/smile til mænd er, at jeg ikke forsøger at gøre det til noget flirtende, men simpelthen bare gør det på en stille og rolig, interesseret måde – hvor jeg nærmest bare forestiller mig at jeg er et barn som har øjnene åbne og kigger nysgerrigt rundt og hvis et andet “barn” kigger igen, så smiler jeg 🙂

    Prøv det!!!!! Det føles SÅ godt 🙂 (og kryds lige fingre for, at nogen siger hej igen, når jeg begynder at sige hej til dem)

  • Christine

    Jeg var i praktik på et bosted. En af chaufførerne var bare helt fantastisk charmerende og pæn. På min sidste dag skrev jeg mit telefonnummer på en postit, havde planer om at give ham det og sige “så kan du jo bruge det hvis du har lyst”
    Da jeg gik hjem lå den skide postit stadig i min lomme.
    Fik stalket ham nok på Facebook til at finde ud af at han skulle spille koncert en lørdag aften. Så samlede alle tøserne og så tog vi på jagt.
    Efter store mængder alkohol fik jeg fortalt ham at han så så sød ud. Seks og et halvt år, hus, hund og bil……Men det bedste er nu at jeg blev single igen. Og ja. Jeg fik hunden ?

  • Julie

    Jeg stod inde på NASA (tidligere natklub i Kbh) hvor der pludselig stod en rimelig kendt mand der lige var blevet single (viden via se&hør). Havde altid synes han var mega lækker så tjekkede ham virkelig ud! Da jeg efter en time skulle gå, kunne jeg ikke lade chancen passere.. så gik over og gav ham mit visitkort og sagde han bare kunne ringe en dag. Han ringede om mandagen – vi havde nogle gode møder i smug og fik kysset en hel del.. tror dog han havde rigeligt med tilbud så det gled langsomt ud, men ville klart gøre det igen?

  • D

    Jeg blev på et tidspunkt spurgt af en fyr på mit arbejde, om han måtte få mit nummer. Jeg er receptionist og har derfor navneskilt på, samt et mindre alment navn, så fyren kunne sagtens finde mig på facebook, hvis han ville. Dog at han kom op og spurgte om mit nummer gjorde bare noget helt andet, synes det var så modigt og blev meget smigret! Jeg måtte desværre takke nej, da jeg har en kæreste, men jeg synes virkelig der er meget mere klasse og charme i at gøre det på den måde. Ville tusind gange hellere tage på date med en fyr der spurgte face to face fremfor blot at adde på facebook/tinder/…

  • Emilie

    For nogle år siden mødte jeg en dreng på Roskilde, som så helt vildt sød ud. Jeg gik efter lidt overtalelse fra en anden fyr jeg lige havde mødt op og spurgte ham. Han gav mig verdens største kram og sagde, at det var verdens største kompliment, men at han havde en kæreste. Han blev glad, jeg var stolt og følte mig modig. Ordene (fra min nu ven) der fik mig til at turde spørge: “Jeg ville blive så blød i knæene hvis en pige spurgte, at jeg ikke ville kunne stå op i flere dage. Lige meget hvem der spurgte”.

  • Line

    Det med at have en hund – det virker!
    Jeg mødte den dejligste mand på gaden – vi havde begge to hund med (samme race, næsten samme navn), vi lod hundene lege lidt og det gentog sig en hel del gange inden vi udvekslede tlf.numre. Det er 7½ år siden og vi har været gift i knap 4 år 🙂

  • Søren

    Jeg ville synes det var fedt at blive kontaktet. Det er et boost af rang og ville være en dejlig afveksling.

  • Marianne

    Jeg brugte engang 40 minutter i en tøjbuktik sammen med en af mine bedste drengevenner. Mens han prøvede tøj flirtede jeg med ekspedienten, og jeg spurgte efterfølgende efter hans nummer. Jeg fik det, men vi mødtes aldrig efter. Ikke desto mindre følte jeg mig fucking sej over at have gjort det, det værste der kan ske, er jo at vedkommende siger nej. (Hvilket jo også kan være slemt nok, men man dør jo ikke af det 😉 ) Og uanset hvad er det jo en kæmpe kompliment, at der er nogen, som overhovedet vil spørge en ud 🙂

  • C.

    Jeg er et next-level hundemenneske og griber enhver chance for at klappe en hund. Det har flere gange blevet misforstået som et forsøg på at flirte og har da en enkelt gang fået et nummer og invitation til at lufte hunden med ejeren (sagde pænt nej tak – var i et forhold). Så det er åbenbart et meget normalt trick, det der med at klappe hunden! Spring ud i det!

Der er lukket for kommentarer.