Så hvad kommer ikke på bloggen?

Skrevet d. . Uploaded i bloggen,personligt.

img_4900Jeg har haft det oppe et par gange de seneste måneder. Det der med, at om man vil det eller ej, så kan man ikke få mast hele sit liv og hele sin person ned i en blog. Det bliver aldrig hele billedet. Alle er jo et sammensurium af mærkelige ting. Case in point: Rodet på mit sofabord, som jeg lige har rettet på, så det ser pænere skødesløst ud, selvfølgelig, men som alt sammen lå der i forvejen, fordi jeg 1) er et massivt rodehoved og 2) roder i mange forskellige aspekter af mit liv. Både i det overfladiske og skruerne, der holder mig sammen. (Too much? Arh come on, jeg syntes, det var sådan en fin metafor, når jeg nu lige havde skruetrækkerne fremme! 😀 )

Jeg er som sådan ikke bange for at dele mit rod. Det er næppe en hemmelighed. Hvis jeg holder noget tungt for mig selv, er det som regel af en af to grunde. Enten handler det om, at det stadig er så ømt, at jeg ikke ville kunne ryste det af mig, hvis nogen syntes, de lige skulle smide en skodkommenter, eller også handler det om, at der er andre personer end mig involveret. En person, som jeg er tæt på. Hvis jeg er i en konflikt med nogen i mit liv, så kan det godt ske, jeg får det bedre af at lufte mine frustrationer herinde, men det er væsentligt mindre fedt for den anden part, at hele verden lige pludselig kender til vores private kurre på tråden. Dermed ikke sagt, at det aldrig sker, for, well, jeg overholder ikke altid mine egne regler.

I det hele taget holder jeg store dele af mit sociale liv fra bloggen. I hvert fald når det kommer til mine venner. Det gør jeg i høj grad, fordi jeg selv synes, det er drønforvirrende, når en blogger slynger om sig med navne og folk, som jeg ikke har skyggen af et forhold til. Bør jeg vide, hvem denne person er? Søster? Barndomsveninde? Studiekammerat? HVEM ER DU?! Det er også derfor, jeg ofte nævner bloggerveninder, men ikke så tit de andre. Fordi bloggerveninder har I mulighed for at lære at kende og skabe jer en form for forhold til, hvis I har lyst. Og så er der også det, at andre bloggere kender gamet. De har ikke noget imod at blive fotograferet og ryge ud i cyberspabe med jævne mellemrum. Det er ikke sikkert, mine andre veninder altid har det sådan. Og jeg ville være enormt ked af, hvis de ikke følte, de kunne være sammen med mig, uden alting blev til blogmateriale. Så derfor får de mestendels lov til at være fri, selvom der selvfølgelig er en afstikker hist og her, for ellers ville det være mærkeligt, når nu bloggen er så stor en del af mit liv. Og nogle gange ender vi ovre i den anden grøft, som fx da jeg var med min søster til Nik & Jay-koncert, og hun blev overrasket over, at jeg snappede hende, fordi hun troede, jeg ikke havde lyst til at vise hende frem. Sådan forholder det sig slet ikke!

De fleste andre ting, der ikke kommer på bloggen, er som regel valgt fra, fordi jeg selv synes, det er uinteressant at læse om. Det er ting som fx tiden, jeg tilbringer i Fitness World. Personligt synes jeg, det eneste, der er mere kedeligt end at træne, er at læse om træning, så det får I som regel lov til at slippe for. Det samme med momsregnskaber, møder, WordPress-problemer og andre praktiske ting, der hører til at leve af sin blog. Ditto selvfølgelig med hverdagskedsomhed og diverse daglige ærinder, med mindre man render på en Svend eller en lille dreng med en pære. Derudover er der en del helbredsrelaterede ting, jeg holder for mig selv, fordi det ofte bliver lidt for “stakkels mig”, og det er der ingen, der orker – undertegnede inklusiv.

Så ja, der er ting, der ikke kommer på bloggen, men det er virkelig begrænset, hvor mange af dem er store, saftige hemmeligheder. Mest handler det bare om, at jeg hellere vil skrive om noget andet. Og det fede ved at have en blog er jo, at det altid er mig, der bestemmer… Det kan anbefales! 😀

Related Posts:

Kommentarer (15)

Der er lukket for kommentarer.