En lille smule panik (og en vinder)

Skrevet d. . Uploaded i familie,fuck.

collagennnJeg skal være barnepige i dag. Passe mine søsters tre børn. Det giver mig altid en form for panikfølelse, fordi jeg jo ikke er den store børneekspert. Jeg er den yngste af to, jeg har ingen fætre eller kusiner, der er væsentligt yngre end mig, jeg arbejdede aldrig som babysitter, da jeg var teenager. At omgås børn ganske frivilligt er stadig et relativt nyt territorium for mig. Især når jeg er alene med dem. Burde der ikke være en voksen til stede? Altså, sådan en rigtig voksen?

Jeg sidder som regel tilbage med en følelse af at være The Talented Mr. Ripley. Jeg faker mig til det hele. Med stor bravour! Og jeg er tilsyneladende så dygtig en faker, at børnene intet opdager. De ser mig som en vaskeægte autoritet. Man skal gøre, som moster siger. Sidste gang fik jeg dem allesammen i seng til tiden. Nårh ja, måske ikke helt til tiden, men næsten. Hvad er en time mellem venner? Og så kan det godt ske, at der var lidt bøvl med at aftale sengepladser, og jeg fik at vide, at jeg var både dum og uretfærdig, men helt ærligt, det tilføjer kun til ægthedsfølelsen. Voksne er trods alt altid lidt dumme og uretfærdige.

Anywho, jeg er sikker på, det nok skal gå. Jeg plejer at alliere mig med min niece, hvis drengene prøver at lave løjer.
Mig, hviskende: “Æhm, plejer de godt at må det?”
Niece, med store, konspirerende øjne: “Nej. Moster, du skal bare sige, at de ikke må.”

Går det helt galt, spørger jeg nok om hjælp på Snapchat. 😀

For lige at runde indlægget af med noget helt andet, så sluttede vores Roccamore-konkurrence i går, og derfor er der selvfølgelig fundet en vinder. Tillykke til Frk. Mejer! Jeg smider dig en mail inden længe, så hold øje med din indbox. 🙂

vinder

Related Posts:

Kommentarer (6)

Der er lukket for kommentarer.