Tinder-samtaler #10
Jeg matchede med en mand i morges. Jeg kunne overhovedet ikke huske at have swipet ja til ham, men han så sød ud, så jeg tilgav ham lidt for at skrive kl. 8.17 og dermed vække mig af min salige lørdagssøvn.
Ham: “Hej! Hvad bruger du denne skønne weekend på?”
Mig: “Altså, indtil du skrev, lå jeg faktisk og sov. Men det er også aldeles fremragende tidsfordriv!”
Ham: “Sov du? Jeg er virkelig dårlig til sådan nogle mennesker, der sover længe. Det er spild af weekend.”
Mig: “…”
Der må næsten være tale om verdenshistoriens dårligste match. Kl. 8.17 er nærmest tættere på min sengetid end min stå-op-tid. Næh, vi skal mindst op i noget tocifret, før det hjemme hos mig bliver kaldt “sove længe”. Men i det mindste fik vi det hurtigt afklaret. Kunne I ikke lige se, at vi havde haft nogle fantastiske dates, tilbragt natten sammen, og han så vækkede mig kl 5.30 om morgenen? Det kunne være gået grueligt galt! 😀 #dodgedabullet
Michelle
Jeg er personligt også glad for at stå tidligt op, men jeg respekterer dog trods alt at andre mennesker med andre præferencer også lever på denne klode. Jesus Christ haha 😀
MiriamsBlok
Jeg ville ønske, jeg vågnede tidligt af mig selv… men nej. 😀
Sanne
Wauw! 8.17 er at sove længe! Wauw :O Er enig vi skal op over 10 før jeg har sovet længe 😉
På den anden side min far vågner altid kl. 5-5.30, så når han har sovet længe så er kl. 6-6.20!
MiriamsBlok
Jamen, hvis man går i seng kl. 3, så er kl 8 bare ikke sent, vel??
Camilla
Min seneste eks, som jeg havde været sammen med i 9 mdr og i hvis øjne jeg havde været perfekt, droppede mig fordi der var ting han ikke kunne leve med. Disse ting var at jeg er tyk, doven, et rodehoved og ikke et morgenmenneske 😅
Dette kom af at jeg en lørdag gik i seng igen efter vi havde spist morgenmad, fordi jeg var helt smadret. Han gjorde et kæmpe nummer ud af det. Han glemte bare lige at han selv sover på sofaen hver eneste aften og tit en lur om eftermiddagen også. Jeg kan ikke se forskellen, men det kunne han 🙈
MiriamsBlok
Hahahaha!! Shit altså, nogle mænd er altså mærkelige…
Anne Lotte
En ting er at han ikke orker folk, der sover længe. Men måden det bliver kommunikeret ud på? Jeg fatter det ikke. Han har matchet med en smuk kvinde og så skælder han ud for at sove længe? Prioriter, mand. Prioriter.
MiriamsBlok
Haha, Tinder-gamet er benhårdt! Videre til den næste!
Maria
Så kan jeg ikke huske at jeg nogensinde har sovet længe.. men respekt for at kunne sove til tocifret klokkeslæt, jeg ville ønske det var mig!!
MiriamsBlok
Det er deeeejligt! 😀
Matina
Før jeg fik børn, sov jeg tit til kl 10! Nu føler jeg virkelig at jeg har sovet længe når kl er 7😬😴
MiriamsBlok
Haha, endnu en grund til at jeg ikke skal have børn! 😛
Frøken Kløe
Ej, what?! 😳 Kæft, en hat.
MiriamsBlok
Jep! 😀
Maria
Det kunne også være han bare var ironisk og ret sjov.
MiriamsBlok
Desværre ikke… Men hvis det var tilfældet, havde han været sjov!
Josephine
Jesus Christ. Biologisk/formeringsmæssigt set må Tinder og andre dating-apps være en streg i regningen ift. at sikre artens overlevelse. Der er alt for mange muligheder før fysisk kontakt at filtrere gode mænd og kvinder fra baseret på, om de er vegetarer, Justin Bieber-fans eller sover længe. Risikoen for at få charmeret trusserne af sig grundet spontan og simpel, men ægte fysisk tiltrækning er nok højest, når man mødes i det virkelige liv. Muligheden for alt for planlagt selvfremstilling er også mindre ude i virkeligheden, hvor man sommetider bare møder en skøn mand i døren på et brunt værtshus på Istedgade.
MiriamsBlok
Det tænker jeg også… Det er bare så meget lettere at sidde med sin telefon i sofaen end at skulle ud i den virkelige verden! 😀
Josephine L
Jeg tør jo næsten ikke sige at jeg kan sove helt til kl 13 i ferier. Alt før 10 er nærmest midt om natten. 🙈 Jeg frygter for hvordan jeg skal klare det når jeg får børn 😂
MiriamsBlok
Klokken 13 er fremragende! Klap dig selv på skulderen! 😀
Kristina
Whaaat? Seriøst? Man kan ikke kalde det ‘sove længe’ når klokken ikke engang er 10. Whaaat!
MiriamsBlok
Det er jo det, jeg siger!! 😀
JM
Beklager, jeg er med din tindermand, jeg sov i dag til 7.28, og panikkede helt over at have sovet så længe.
MiriamsBlok
Nooo, det er jo nærmest om natten! 😀