Hvornår har man ret til lavt selvværd?

Skrevet d. . Uploaded i personligt,visdomsord.

img_2524Jeg har en fornemmelse af, at det lidt er en epidemi i øjeblikket. Måske er det, fordi det har været varmt i vejret, og man lige pludselig skal klæde sig af foran hele verden. Måske er der slet ikke mere af det, bare mere fokusering på det fra min side, fordi jeg selv kæmper lidt for tiden. Det er den anden side af det indlæg, jeg skrev om at elske sig selv og omfavne sine fejl. Det er den side, hvor man kun kan se sine fejl, og den ene er værre end den anden, og man hader dem. Det er den side, der skal udryddes. Den er giftig.

Jeg fik en hemmelighed ind forleden. Den var streng, tæt på ondskabsfuld. Ikke rettet mod mig, men rettet mod en smuk kvinde, der havde stået frem og sagt, at hun havde det skidt med sig selv. Og hemmelighedsindsenderen skrev grimme ting om hende, fordi denne kvinde kæmpede med lavt selvværd, når hun ikke havde noget som helst at have lavt selvværd over. Jeg blev både sur og ked af det på den omtalte kvindes vegne, og jeg slettede straks hemmeligheden, som jeg altid gør, når jeg modtager indsendelser, der bryder reglerne.

Men jeg kunne ikke helt slippe de indsendte ord, og da jeg lå i min seng om aftenen, gik det op for mig hvorfor: Jeg har selv for forholdvis nylig gået med lignende tanker. Jeg er virkelig flov over at indrømme det, men da jeg i sin tid satte mig ned og så afsnit et af “Petra elsker sig selv” var min første indskydelse at blive lidt halvmopset på Petra Nagel. Hvad bilder hun sig ind at svine sig selv sådan til, når hun har den krop, jeg går og drømmer om? Hvordan kan hun tale om en vægt på 75 kg som det værste i hele verden, når jeg har kæmpet on/off i årevis for at komme lige præcis derned? Det kommer sig selvfølgelig af misundelse. Det kommer sig af, at jeg ligesom Petra kan være afsindigt dårlig til at elske mig selv. Og det er mit dårlige selvværd, der råber af Petra, at hun skal tie stille, for i modsætning til mig har hun absolut intet at brokke sig over!

Og det er jo det, der er hele humlen ved dårligt selvværd. Det er håbløst irrationelt og har i virkeligheden absolut intet med ens udseende at gøre. Man går og bilder sig selv ind, at hvis man var lidt tyndere eller havde pænere hår eller en lidt mindre næse, så ville man have det meget bedre med sig selv. Bullshit. Jeg kender kvinder, som, jeg tænker, vi i plenum godt kan blive enige om, er velsignet med et udseende ud over det sædvanlige, og de svømmer ikke rundt i en pool af i selvsikkerhed. Det ved jeg, fordi de har skrevet om det. Kvinder som Karoline og Cecilie.

Det er så nemt at finde smukke ting ved andre mennesker, også selvom det er små, utraditionelle ting som yndige kraveben eller nuttede ører, så er der altid et eller andet. Ved mig selv, på den anden side, er jeg på en god dag i stand til at finde noget negativt at sige om alle dele af min krop. Men min opfattelse af min krop er jo ikke den ubetvivlede sandhed. Da jeg i sidste uge var i Jylland, var jeg en aften ved at lægge neglelak på min søster, da hun sukkende kommenterede, at jeg havde så pæne hænder i forhold til hende. Længere fingre, velformede neglelejer. Og jeg reagerede med et mærkeligt udtryk i ansigtet, fordi jeg altid har været så træt af mine hænder. De er i mine øjne store og kluntede og får mig til at føle mig enormt ufeminin. Men det er altså ikke det, min søster ser. På samme måde var jeg i årevis ærgerlig over, at min overlæbe er ret disproportioneret i forhold til min underlæbe. Helt underligt lille. Det var alt, jeg kunne lægge mærke til, når jeg så billeder af mig selv, indtil en veninde kommenterede, at hun var så misundelig på mine Angelina Jolie-læber. Og okay, helt objektivt set er jeg ret langt fra at kunne være med på det niveau, men pointen er, at hun aldrig havde set andet end smækre læber, når hun så på mig, og det (måske sammen med opdagelsen af liplinere) har med tiden gjort, at jeg i dag stort set aldrig skænker størrelsen på min overlæbe en tanke.

Når vi kan finde ting ved os selv, vi synes er grimme, som andre slet ikke ser sådan, hvorfor skulle det så være anderledes for den gruppe kvinder, samfundet har dømt “smukke”? Er der kvoter for, hvornår man må have lavt selvværd? “Desværre, du må tage 10 kg på og få lidt flere bumser, så kan du prøve igen.” Det er sgu da åndssvagt. Lidt ligesom folk, der mener, at rige og berømte mennesker skal tage sig sammen, når de bliver ramt af depression. De har jo ikke noget at være ulykkelig over. Ugh. Man vælger ikke selv at få en depression, og man vælger det heller ikke selv, når det dårlige selvværd pludselig sniger sig ind på en. Faktisk ville man allerhelst være fri.

Long story short: Don’t be a dick. De fleste mennesker går og kæmper med et eller andet, og det forsvinder ikke bare, fordi der er nogen, der mener, tingene burde være anderledes. Det er egentlig ret simpelt.

Related Posts:

Kommentarer (44)

  • Julie M

    Jeg elsker dig! Du er så velformuleret og god til at sætte ord på samfundsproblemer. Jeg har et rigtigt godt selvværd og god selvtillid, det er jeg meget taknemmelig for, for jeg ved hvor ubehageligt det er ikke at føle sig godt tilpas i sin krop (da jeg var barn/teenager led jeg af slem anoreksi). Samtidig har jeg mange veninder som tit beklager sig over det ene eller det andet ved deres udseende, selvom jeg syntes de er vildt smukke! Men jeg forstår godt hvordan de har det, og hvordan mange andre kvinder har det! Da jeg var 14år, 174cmhøj og vejede 35kg, med BMI svarende til et udsultet barn i Afrika, kunne jeg i spejlet ikke selv se hvor mager jeg var, jeg så en fed pige. Når jeg tænker tilbage på det, skræmmer den tanke mig meget, at man/jeg kunne have så forskruet et billede afmigselv, selvom alle andre omkring mig kunne se at jeg var et skelet og ikke fed! Jeg kom lidt væk fra min pointe, jeg sammenligner ikke kvinder med lavt selvværd med anoreksi, det var blot for at understrege at jeg forstår hvor forkert man kan føle sig, selvom andre ikke kan se de samme ting man ser.

    • MiriamsBlok

      Anoreksi er et glimrende eksempel på, hvordan man kan se noget helt andet i spejlet, end hele verden ser. Heldigvis munder det ikke ud i en psykisk lidelse for de fleste, men det er stadig noget, man kan kæmpe meget med.

  • S

    Jeg plejede at føle, jeg havde patent på dårligt selvværd (og selvmedlidenhed). Jeg kan egentlig slet ikke se, hvorfor det skal være en konkurrence, for hvem har egentlig lyst til at vinde den? Jeg er vokset op med en søster, der er gudesmuk, stærkt socialt og fyrene falder over hende. Min diamentrale modsætning. Vi har dog begge vores kampe med billedet af os selv, og det siger i den grad lidt om, at selvværd kommer inde fra. Bevares, det ydre påvirker (og her mener jeg ikke bare udseende, men mængden af bekræftelse kontra mangel på samme), men det handler også om en kerne i sig selv nogle har mere af en andre. Jeg er blevet langt mere forstående over for det faktum. Og at alle ikke nødvendigvis kan se sig selv som smukke eller kloge, eller hvad det måtte være, for vi spejler os alle i andre og der vil altid være nogle der lader til at klare det bedre end os. Fedt, du bringer det op – og får sagt fra på sådan en pæn måde!

    • Anne

      “Jeg kan egentlig slet ikke se, hvorfor det skal være en konkurrence, for hvem har egentlig lyst til at vinde den?” Denne sætning burde vi alle huske, når det dårlige selvværd fra tid til anden dukker op – mellem veninder, søstre osv. Det er jo så rigtigt.

    • MiriamsBlok

      Jeg er helt enig i, at selvværd kommer af noget indre. Jeg kender faktisk en god håndfuld kvinder, der er decideret gudesmukke og vælter sig i bekræftelse og mandeopmærksomhed, men der er bare aldrig noget af det, der trænger ind, fordi det lave selvværd fylder så meget. Jeg aner ikke, hvad der skaber dårligt selvværd, men jeg ved, at det kan ramme alle. Og at det er noget lort.

  • Maja

    Fantastisk skrevet, og hvor er jeg dog enig med dig! Selvværd er jo i sidste ende ikke dikteret af udseende, da det henviser til ens overordnede følelse af at være et værdifuldt og elskværdigt menneske. Lavt selvværd kan skyldes adskillige ting, udseende er blot et eksempel, men alle har det tilfælles, at de får personen til at bebrejde og se ned på sig selv.

    Jeg er selv en klassisk storesøster, og har altid klaret mig usædvanligt godt i skolen. Til gengæld blev jeg født med genstridigt hår, en stofskiftefejl og en forfærdelig hånd-øje koordination, som resulterede i kæmpe mindreværdskomplekser og en masse pinlige idrætstimer.

    Min søster derimod er et af de smukkeste mennesker jeg kender, danser ballet og tog den sorte bakke på sin første dag på skiferien. Hun er til gengæld led og ked af sine manglende evner i skolen, og misunder mig den succes og ros jeg får på det område. Hun føler sig ikke god nok, på trods af sit skønne og fortryllende væsen.

    Et fantastisk eksempel på, hvor menneskeligt det er, at selvværdet kan dykke til tider. Jeg håber at vi bliver bedre til at huske os selv og hinanden på, hvor uendelig meget smukt der er at finde i os alle sammen. Især i disse præstationsfikserede tider. Jeg har længe set din blog som et skønt eksempel på, hvordan man kan bryde illusionen om det perfekte og stadig vise sig værdig og elskværdig. Mange tak for den!

    Mvh
    En tørlagt 12-talspige

    • Kristina

      Jeg kan genkende præcis samme mønster med min lillesøster og jeg. Barndommen igennem var hun i høj grad den smukke mens jeg var den kloge. Heldigvis for os begge har vi i voksenlivet formået at gå ind på hinandens enemærker, og det har været så usandsynligt vigtigt for os at acceptere, at linjerne ikke er så skarpt trukket op som vi altid har gået rundt og troet. Jeg kan dog stadig mærke de gamle mønstre bryde frem når vi er sammen.

      Jeg er SÅ enig med dig Miriam. Det er så nemt at pege fingre og dømme andre, der på ydersiden ikke har det fjerneste at være ked af. Det er godt med en opsang, for selvom jeg ikke går rundt og er en dick, så er det altid rart at blive mindet om, at græsset faktisk ER ret så grønt på min egen plæne…

    • MiriamsBlok

      Tak, både Maja og Kristina for at dele jeres historier. I har fat i noget virkelig vigtigt. Alle har styrker og svagheder, og vi skal simpelthen blive bedre til at dyrke vores styrker!

  • Michelle

    Word! Jeg kunne ikke være mere enig. Du er virkelig god til at skrive disse reflekterende indlæg 🙂

  • E

    Virkelig godt og vigtigt indlæg! Selvtillid handler nærmest om alt andet end udseende.

    Jeg vil i øvrigt anbefale Sofie Hagens temalørdag-dokumentar om at være overvægtig – det blev sendt her til aften – og det er simpelthen så vigtigt at italesætte de ting hun (I) gør!
    Ikke mindst fordi jeg tænker, at vi skal blive bedre til at give hinanden de pokkers komplimenter, i stedet for at gøre det modsatte. Det KAN gøre en verden til forskel, som du beskriver, at man får at vide at “gud hvor er jeg altså misundelig på dine ører”, når man selv altid har gået og tænkt grimt om dem.
    Vi skal være bedre ved hinanden. Og ved os selv.

    • Kristina

      Du har ret… komplimenter hjælper helt enormt på grimme tanker. Måske bliver det nemmere at være sød ved sin egen krop hvis man åbner munden og giver komplimenter til andre? Så er vejen måske lidt kortere til at tale pænt om sine egne fordele?

    • MiriamsBlok

      Jeg tror også, komplimenter gør en virkelig stor forskel. Især de små, naturlige hverdagskomplimenter. Og så tænker jeg også, der må være noget karma i det. At man får en masse kærlighed og positivetet tilbage, hvis man begynder selv at dele ud af den.

  • Louise

    Jeg var seriøst lige nødt til at scrolle op på dit billede, for har ALDRIG tænkt over at der skulle være noget galt med proportionerne af dine læber (hvilket der altså bestemt heller ikke er). Vi er vores egne største kritikkere.

    • MiriamsBlok

      Det var lige i den periode, hvor jeg begyndte at eksperimentere med læbestift, og jeg syntes virkelig, mine læber var helt fucked! I dag er det som sagt nærmest et ikke-eksisterende problem. Det er sjovt, som man kan gå virkelig meget op i selv de mindste fysiske ting ved sig selv.

  • Sarah

    Du er for sej, Miriam! Og en mester i at sætte ord på problemer, de fleste af os kender (alt for godt!) til.

  • Stine

    Det kørte på et tidspunkt en reklame, hvor nogle kvinder står på et toilet (på et diskotek tror jeg). Man kan høre deres tanker og de ville alle ønske de havde noget fra en af de andre har.
    Kan ikke huske hvad reklamen var for, men synes ned var SÅ fin!

    Pt øver jeg mig i at give andre (også fremmede) komplimenter, hvis de fx har en virkelig smuk kjole på – det burde vi alle være bedre til

    • Smilla

      Synes altid at paa et dame toilet midt om natten er der den vildeste love going around! hvis vi bare kunne vaere ligesaa gode resten af doegnet

    • MiriamsBlok

      Jeg eeelsker sådan nogle reklamer. Og jeg eeeelsker fulde piger på diskotekstoiletter. Jeg kaster også om med med komplimenter, når jeg bliver fuld. Det er det bedste!

  • Emilie

    Hørt! Virkelig skønt indlæg😊 Du skriver virkelig om gode relevante emner. Tak!
    Alle skal bare være bedre til komplimenter og tage imod dem – det jeg vist heller ik altid god til 😂 Men vi er alle smukke på hver vores måde! ❤️

    • MiriamsBlok

      Jeg er blevet meget bedre til at give komplimenter, fordi jeg netop har fundet ud af, hvor stor en forskel de kan gøre… Det med at tage imod dem? Det går stadig ikke så godt! 😀

Der er lukket for kommentarer.