Hele historien, del 10

Skrevet d. . Uploaded i mig,personligt.

volkan-olmez-523Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9.

De første par dage var uendeligt hårde, men vel ikke som sådan unormale, når ens kæreste lige er skredet. Jeg spiste ikke, og jeg sov ikke, men jeg græd, til jeg troede, jeg skulle dø af dehydrering. Min krop var i undtagelsestilstand, som jeg sad foran min computer det meste af døgnets timer i håbet om, at han ville komme online. Så ville jeg vide, at han sad der, i den ande ende af landet, foran sin computer, og det var det tætteste, jeg kunne komme på ham. Jeg savnede ham så meget, at jeg slet ikke kan sætte ord på det. Han var derude, men han var ikke længere min, og det føltes, som om jeg havde mistet halvdelen af mig selv. Der kom et stort, smertefuldt hul i mit bryst, hvor mit hjerte engang havde været, og det skulle vise sig at være meget lang tid om at forsvinde igen.

Tidsperspektivet i disse dage har jeg helt ærligt ikke totalt styr på. Alt var kaos, og jeg fungerede kun absolut minimalt. Min mor fik en læge til at udskrive nogle sovepiller til mig, og de virkede ind imellem og gav mig et par timers bevidstløshed, inden jeg igen vågnede og tændte computeren. Når de ikke virkede, fik de mig til at hallucinere små, grønne væsner på den hvide soveværelsesvæg, og det var måske ikke hensigten, men det var fascinerende nok til at distrahere mig fra endeløse tanker om Redaktøren.

Jeg var fast besluttet på, at vi ikke skulle have et af de der grimme break-ups. Af respekt for vores forhold (som jeg på dette tidspunkt stadig var overbevist om, var det bedste i hele verden), skulle vi afslutte det på en pæn måde. Så jeg tog toget til København med en pose fuld af alle hans ting. Nogle af dem var sokker og barbergrej, andre var ting jeg havde fået, som jeg ikke kunne bære at beholde. Parfume og smykker, som jeg skulle gå med for at signalere, jeg var hans. Let sygt, når man tænker over det, men dengang syntes jeg selvfølgelig, det var sødt.

Det var et klassisk farvelmøde, tror jeg. Vi græd, vi knaldede, vi gik hver til sit.

Jeg husker det umiddelbart som værende ret fint. Smertefuldt som ind i helvede, selvfølgelig, men ret fint. Det var den afslutning, jeg gerne ville have. Også selvom jeg stadig havde svært ved at acceptere tingenes tilstand. At vi ikke skulle være sammen mere. At han ikke ville have mig. Jeg gik stadig hver dag og håbede på, at han ville ændre mening. Han måtte da på et tidspunkt indse, at han heller ikke kunne leve uden mig.

Omkring to uger efter vores brud troede jeg et kort øjeblik, at mine bønner var blevet hørt. På Facebook blev han inviteret til et event. Han svarede, at han meget gerne ville komme, og om han måtte tage sin kæreste med? Mit hjerte fløj op i halsen. Det var jo mig! Han måtte ville have mig igen! Så gik der halvandet sekund, og sandheden gik op for mig. Det var ikke mig.

Han havde fået en ny kæreste.

Related Posts:

Kommentarer (26)

  • JanniChristiane

    AV! Han lyder virkelig som en meget skidt person.
    Jeg håber du er kommet godt videre efterhånden, for han lyder som en, der er spild at bruge tid på ☹️

    • MiriamsBlok

      Jeg er videre, men vi skal lige nogle år videre i fortællingen, før jeg kom det. 🙂

  • Anne Lotte

    For helvede Miriam, jeg har lige læst alle ti dele. Har ventet, fordi jeg duer ikke til føljetoner, og for satan da også en historie. Jeg kan genkende mange af elementerne fra nogle af mine tidligere forhold. Tak fordi du deler <3

  • Caroline

    Nejnejnej. NEJ! hvordan kunne han dog allerede have fået en kæreste. Shit det må have gjort så ondt.

  • Michala

    Jeg kan genkende så meget af mig selv i din historie – at strække sig så langt og endnu længere for at få lidt kærlighed. Havde jeg været i dine sko, havde jeg nok ikke gjort noget anderledes end du <3 Tak fordi du deler en historie, der på mange måder er fuld af gode minder, men også en utålelig smerte <3 Jeg føler mig ikke alene længere. Og hvor har jeg en kæmpe trang til at give 21-årige dig et kram og sige "Bare rolig. Du er langt bedre værd end at fortjene sådan en opførsel."!

  • Alberte

    Hej Miriam. Jeg har kommenteret på denne historie før, og synes som alle andre det er helt igennem trist læsning. Men jeg kunne dog forestille mig at jeg hjalp at skrive det ned selvom det river fat i noget dybt – dog har jeg tænkt på noget: ved du egentlig, om han ved du har en blog? Altså om du på en eller anden måde ved at han har læst med, kommenteret, sladret til nogen, whatever – det har jeg været lidt nysgerrig på. Er helt ok hvis du ikke har lyst til at svare 🙂

    • MiriamsBlok

      Det ved han. Jeg har også skrevet om ham herinde før, fordi vi endte med at have kontakt i lang tid efter bruddet. Jeg ved dog ikke, om han læser med længere, men han gjorde engang. Vi har ikke kontakt længere, men jeg tror sådan set ikke, jeg skriver så meget, han ikke vidste i forvejen.

  • Julie

    Jeg tænker bare.. er det her ham med vinglassene der altid går i stykker? Eller er det en anden eks?

  • A

    Jeg har aldrig haft en kæreste, fordi frygten for at miste overskygger det at elske et andet menneske 🙁

    Du sætter så fint ord på det hele. Det gør mig ondt, men det at du er videre, giver mig en tro på, at der findes en derude, der vil mig det godt.

    • MiriamsBlok

      Man mister sgu lidt troen på kærligheden i en sådan situation. Men det er jo risikoen.

Der er lukket for kommentarer.