Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

All-round update

collagejlklkJeg har været lidt væk. Det er ikke sikkert, I har bemærket det, for selvom aktiviteten herinde og på diverse sociale medier ikke har været voldsomt overvældende, så har det alligevel været mest oppe i hovedet, fraværet har fundet sted. Når man skal forestille at være selvstændig og derefter beslutter sig for at tage en god, lang juleferie, så er der sjovt nok ikke nogen, der har ordnet de ting, der skulle ordnes i mellemtiden. Jeg arbejder lige på at finde nogen at give skylden for det, men indtil videre ser det mest ud til, at den ligger på mig, og det er jeg lidt træt af.

I går var Tinder-manden her. Vi havde ikke set hinanden i jævnt lang tid, fordi han var travl op til jul, og så tog jeg to uger til Jylland, hvilket har resulteret i nogle temmelig korte lunter fra begge sider. Der er noget ironisk og seriøst dumt over, at savn kommer til udtryk ved, at man går og småskændes hele tiden, og til sidst var det faktisk så slemt, at jeg igen var bange for, at det hele ville falde til jorden med et kæmpe brag. Men igen var jeg heldigvis bare paranoid, og der gik ikke meget mere end et par minutter, fra han dukkede op, til alt var fryd og gammen. Så vidt, så godt.

Da Tinder-manden var taget hjem igen, ankom min mor, der skulle være her natten over, fordi hun i dag skulle med et fly fra København til Spanien, hvor hun lige napper fire uger. Man må ikke sige ‘fuck’ til mennesker og slet ikke til sin egen mor, så det gør jeg ikke, men jeg tænker det muligvis lidt. Især fordi hun snorker værre end Fluffys tre hoveder tilsammen. (Ja, det var en Harry Potter-joke.) Lykkeligvis skal jeg i aften til julefrokost med Dillerbanden, og når man har tissemandskonfetti og varm leverpostej og Gajol-shots med granatæble, så er kulden lige til at holde ud. (Det hjælper selvfølgelig også på det, at udklædning er påkrævet, hvorfor jeg igen skal tilbringe en aften i et helvede af en akrylsweater. Wuhu!)

Jeg lover i øvrigt at gøre et ihærdigt forsøg på ikke at være lige så pinlig på snappen (miriam.poulsen) den her gang, som jeg var sidste gang, hvor jeg hen på natten ikke rigtigt snappede så meget andet end mig selv, der skreg: “Jeg er fuld!” ind i kameraet på min telefon… Jeg er 30.

Glædelig lørdag!

Kommentarer (8)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.