Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Den nye Beauty and the Beast trailer er her!


For at være ærlig havde den aldrig rigtigt den store chance. “Skønheden og udyret” ligger helt i toppen, når det kommer til mine Disney-favoritter, og jeg er generelt ikke begejstret for Disneys nye besættelse af at bringe deres tegnefilm til live. Derudover havde jeg meget svært ved at acceptere castingen af Emma Watson som Belle. Jeg elsker hende ellers, men hun er slet, slet ikke, hvad Belle er i mit hoved.

Så jeg satte mig til at se traileren med skepsissen klar og pennen løftet til at give den en solid sviner. Og så var den rent faktisk god?! Jeg synes stadig, Emma Watson er alt for britisk til rollen. Belle taler altså amerikansk – også selvom hun teknisk set er fransk, og det derfor giver væsentligt mere mening med den britiske accent. Derudover er jeg også ærgelig over, hvordan man har valgt at animere slottets tjenere. De ser slet ikke så rare ud, og de mister på den baggrund en del af deres humanitet. Besjælingen ryger i svinget.

Men det er selvfølgelig kun mit førstehåndsindtryk, som ellers overordnet er positivt. For resten giver mig den helt rigtige Disney-følelse. Og måske forsvinder mine betænkninger helt, når jeg sidder i salen. Jeg havde ellers ikke tænkt, det var en film, jeg ville ofre min opmærksomhed på (foruden den obligatoriske sviner, som man er tilbøjelig til som traditionalist, når nogen fucker med ens barndom), men helt ærligt, så glæder jeg mig faktisk lidt til at se den nu. Disney did good. Det burde jeg måske have regnet ud. Det gør de som regel.

Hvad synes I om traileren, jer der også er Disney-freaks? Go eller no-go?

Kommentarer (48)

  • Uhh. Jeg fik virkelig kuldegysninger da jeg så traileren. Jeg er helt solgt. Men jeg er også generelt ret tilfreds med Disneys nye ‘real life’ film.

  • Jeg blev positivt overrasket! EmmaW er heller ikke min Belle, jeg ville hellere se Nina Dobrev som Belle… men når det er sagt, så synes jeg faktisk den ser okay ud! Blev en smule skuffet over lumiere, han er helt forkert… men håber det ændrer sig, når jeg ser filmen 🙂 Jeg skal ihvertfald se den!

    • Jeg er virkelig træt af Nine Dobrev… Men går man rendyrket efter udseendet, så rammer hun faktisk også meget godt for mig. Jeg synes, alle tjenerne ser helt fucked ud, men jeg skal se den alligevel!

  • Jeg elsker Emma Watson som den nye Belle, og blev helt solgt da jeg så traileren. Dog er jeg enig i tjenerne, de var heller ikke som jeg havde forestillet mig. Men jeg glæder mig nu alligevel vildt til at se den 😍

  • Hmm…bedre end forventet. Men en af mine yndlingsfigurer er chip, og han ser bare helt forkert ud. Men ses det skal den vist.

    • Ork, jeg kunne komme på de første ti, jeg hellere havde set i rollen! 😀 Men det kommer jo også meget an på, hvordan hun ser ud i ens hoved.

  • Jeg synes den ser så god ud! Nu er jeg så total fan af alt hvad der hedder filmmastisering af bøger og Disney eventyr 🙂 På trods af at man virkelig tit bliver skuffet fordi det ikke lever op til ens egne forestillinger, så synes jeg stadig det er mga spændene at få lov ar opleve det levende foran een 🙂 Hvis det giver mening haha 😉

  • Jeg har glædet mig meget til den (og gør da også stadig). Tegnefilmen er min absolutte yndlings! MEN jeg er stadig lidt skuffet over at det umiddelbart er en 1:1 filmatisering. Jeg havde håbet på en mere alternativ vinkel a la Maleficent…

    Jeg er dog positiv overfor tjenernes udseende: De er finurlige og “realistiske”. Chip og Mrs. potts ligner rent faktisk porcelæn, og ikke tutte-nuttet legetøj.

    Jeg er mest skuffet over Beats’ udseende: Han ser alt for tynd og finpoleret ud. Langt fra hvad jeg havde forventet.

    • Det er sjovt, I er så mange, der er imod Beasts udseende. Jeg er enig i, at han skulle have været mere robust, men overordnet set er han da præcis den samme som i tegnefilmen – især når man sammenligner med, hvor meget de har ændret i tjenestefolkene!

  • Nej nej nej. Først ødelagde de Junglebogen og nu Skønheden og Udyret. De skal lade være med at fucke mine barndomsfilm op.
    Jeg kan da godt se, der er en den gode disney musik, og det nok ikke er en dårlig dårlig film, ligesom bill murray var fantastisk som baloo i junglebogen. Og det er da positivt hvis man kan få nye generationer til at se klassikerne. Men det her CGI helvede fjerner jo magien.
    Det næste bliver vel Løvernes konge og Den lille havfrue. Suk.
    Gammel og sur er hvad jeg er blevet. Haha

    • Altså, hvis man principielt er imod, så skal man selvfølgelig ikke se den. Jeg synes ikke, et remake tager noget fra originalen, men den kan være med til at indfange en ny generation på en anden måde.

  • Enig med dig på alle punkter, ganske særligt det med animationen af tingene… Hvorfor har man ikke kunne gøre dem mere menneskelige, det kunne de da i Pirates-filmene… Jeg tror ikke, jeg skal se den.

    • Man skal ikke dømme en film, før man har set den. Jeg er heller ikke vild med animationsvalgene, men jeg synes, det er for tidligt at udtale sig om hele filmen.

  • Jeg er nok en af dem som ville ha set sen indtil jeg så traileren.
    Øv de ser jo helt forkerte ud. De har efter min mening ramt helt skævt i deres animation generelt. Beast – jamen det kan jeg ikke helt arbejde med. Og clocksworth, lumieere og mrs potts. Mine barndomsforventninger spænder nok lidt for meget ben for de nye updates i filmen

    • Jeg synes faktisk, Udyret er ret spon on. Meeen tjenestefolkene er jeg også skeptisk omkring. Den overordnede vibe i traileren synes jeg dog er ret rammende, så filmen får helt sikkert en chance hos mig.

  • Skønheden og udyret er min all-time yndlings Disney, så jeg glædede mig helt vildt da jeg hørte den skulle komme.
    Traileren fik mig faktisk til at se endnu mere frem til den, bare selve universet og høre den rigtige musik osv.
    Men i mit hoved er Emma Watson også alt for britisk. Og Mrs Potts og Chip er jeg vildt skuffet over. De ligner overhovedet ikke de rigtige, og jeg forstår ikke hvorfor de har animeret dem så det kun er glasuren der snakker..

  • Nej nej nej nej nej nej (!) Step away from the tegnefilm Disney!
    Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om Junglebogen irl- og den er langt nede på listen over favoritter. Nu piller de ved den absolutte top ! Måske kommer jeg af nysgerrighed til at se den som “video”, men ikke i biografen. Havde ellers lige sat mig op til noget lækkert efter de pæne ord ovenover. Men nej, bare nej!

    • Jeg tror, det er lettere at succesfuldt lave liveversionen af den her, end det er med Junglebogen. Men den har jeg, indrømmet, slet ikke set. Det er ikke en af mine Disney-favoritter.

  • Skønheden & Udyret er klart min favorit af Disney-tegnefilm, og selvom jeg har købt den på DVD for få år siden, foretrækker jeg VHSen fordi billedet er for skarpt på den nye DVD-version. Og der er ikke de samme trailers – det er jo helhedsudtrykket 🙂
    Nå men jeg var også lidt nervøs for denne version, men ved, at jeg skal se den. Jeg tror dog, at mit største problem er, at de “mangler” dansk tale – altså ligesom på min VHS-version af tegnefilmen (ikke nye stemmer på dansk) 😀 Altså at det er det, der føles forkert. Jeg tænkte også først, at det var Emma Watson, der var forkert, men tror det er stemmerne. Men med aaalt det sagt, så skal jeg så meget se den. Og håber også, der er nogle af sangene med.

    • Jeg begyndte at se de engelske versioner meget tidligt, og selvom de danske selvfølgelig signalerer barndom, så er de altså meget lidt gennemførte sammenlignet med de originale.

  • Jeg glæder mig! Jeg elsker Skønheden og Udyret og har altid gjort det. Som dig er jeg ikke helt enig i castingen af Emma Watson, men Dan Stevens som uhyret er jeg til gengæld glad ved 🙂 Dog synes jeg ikke de har ramt uhyrets udseende(?!) helt.. Nu må vi se.. Uagtet glæder jeg mig som et lille barn til se den 😀

  • Den ser rigtig god ud, og stemningen virker helt rigtig. Dog har jeg det ligesom du beskriver det, at slottets tjenere slet ikke ser lige så venligtsindede ud, som de gør på tegnefilmen, og hvilket de i min optik skal.
    Jeg er dog i hvert fald at finde i biografen til marts 🙂

  • Mit største problem med castingen er Gaston! Han er sleeeeet ikke buff og sleek nok, hvis man spørger mig, og det gjorde du 🙂 Jeg har også svært ved animationerne. Synes faktisk at figurerne bliver en smule skræmmende! Men det ændrer sig måske når man ser dem. Synes til gengæld at Beast er castet fantastisk, mens jeg har det lidt meh med Emma W.

    • Han er lidt for lys og ubehåret til min smag, men så længe han er et massivt røvhul, så kan jeg godt leve med det. 😀

  • Jeg har altid drømt om at se Emma Watson spille Belle. Cirka lige siden jeg så hende på en rød løber og jeg tænkte, hun var som skabt til at være virkelighedens Belle. For pokker jeg håber hun så kan spille hende lige som jeg vil have det. Mine forventninger er virkelig, virkelig høje!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.