Tried & Trues
Reklame – indeholder affiliatelinks.
Nogle gange bider de der affiliatecollager lidt én i røven, fordi det jo er easy peasy at sidde bag sin skærm og vise jer pæne, pæne ting, man enormt gerne selv vil have fingrene i. Men så køber jeg dem – og nogle af jer gør måske også – og så viser de sig at være noget værre lort. Dårlig kvalitet, skrækkelig pasform, you name it. Derfor tænkte jeg, det måske ville være meget smart at lave et indlæg med nye ting, som jeg faktisk er rigtig glad for.
Kjolen fra Minus er noget af det pæneste, jeg længe har haft på kroppen, og jeg var helt syg om hjertet, da jeg måtte sende den retur. Rent proportionelt har jeg jo en ret stor barm, og pigerne blev simpelthen mast lige en tand for meget. Fuckoglort. En anbefaling får den dog alligevel, for selve kjolen er lige i øjet og noget så klædelig, og 97% af jer ville snildt kunne have barmen i den. Den kan findes lige her.
Toppen fra Vila smed jeg i kurven på den der nårh-ja-nu-jeg-alligevel-lægger-en-ordre-måde. Den er nemlig billig. Men kvaliteten viste sig at være overraskende god. Ikke det der tynde møgstof, der viser hver en bule, men kraftig kvalitet, der kun forstærker det klædelige i det draperede design. Win! Den kan fås her i både sort og hvid.
Begge ovenstående købte jeg i øvrigt hos Boozt, der kun i dag kører med 4 for 3, hvilket betyder, at man får sin billigste vare gratis, hvis man køber fire ting, og det er måske lige værd at overveje?
Billederne af de næste to ting irriterer mig gevaldigt, for jeg synes faktisk, både kjole og bukser er væsentligt mere klædelige, når jeg ser mig selv i spejlet. Begge dele er fra Junarose, så der er altså tale om et tip til pluspigerne.
Kjolen er min nye basisfavorit. Helt simpel silhuet med elastik i taljen og en fin rouching-detalje i den ene side. Igen til en meget overkommelig pris. Den kan findes både hos Bestseller og på Asos. (Bemærk at det er plus-størrelser, så en small er selvfølgelig ikke en traditionel small, men snarere en 42-44.)
Bukserne. De magiske bukser! For første gang i årevis iførte jeg mig et par jeans og følte mig lækker. Det var en seriøst syret følelse. Jeg synes, modellen skulle have haft en størrelse mindre, for på mig sidder de lidt mere til, og det, synes jeg, er pænere. De er højtaljede, så de gemmer lige topmaven, og så er de ikke super-skinny for neden, så man slipper for kyllingerlår-effekten. Jeg elsker dem her. Elsker! Så meget at jeg har fået min tiltro til jeans tilbage og har lyst til at købe mange flere! De kan fås her hos Zalando.
Jeg har nærmest boet i den mørkeblå sweatshirt fra Asos, siden den dukkede op. Den er så. fucking. behagelig. På indersiden har den noget nærmest bamset fór, der, okay, fnulrer af på huden som ind i helvede, indtil man får den vasket, men det er bare så blødt og fint. Jeg bruger den både som slappe-af-tøj og smider den sammen med et pencilskirt for at lave noget stilkontrast ude i verden. Den er i øvrigt røvbillig. Find den i sort her og i blå (sat yderligere ned!) her.
Bukserne funker på samme måde. De går som rendyrket afslapning herhjemme, men kan også sagtens smides sammen med en lidt pænere overdel og/eller en høj hæl og fungere til andre anledninger end Netflix. Igen både virkelig billige og sat ned, og så er de lavet i både den almindelige linje, tall og petit. Så burde de fleste kunne være med (hvis man ikke er uheldig og ens størrelse er udsolgt, selvfølgelig).
Indlægget her er proppet med affiliatelinks, hvilket betyder, at køber man noget via et af mine links, så får jeg en procentdel af salget i kommission. Man skal ikke partout købe de viste ting, man kan også bare bruge mine links til at komme ind på den overordnede side og så shoppe amok. Det eneste, der tæller, er, at siden registrerer, at I kommer ovre fra mig. Husk også, at man altid kan finde links til mine samarbejdende webshops under den side, der hedder ‘Støt bloggen‘. Tusinde tak for opbakningen – I har ingen idé om, hvor meget den hjælper lige nu! 🙂
Mia
Jeg har så stor respekt for din måde at arbejde på. Du får penge for det ja, men samtidig læses det faktisk som oprigtige meninger. Tak for det! 🙂 det er der mange andre bloggere, der kunne lære noget af.
MiriamsBlok
Tak! Man kan jo så sige, at jeg får jo også kun penge, hvis I køber noget og rent faktisk beholder det, så jeg får ikke så meget ud af at pushe nederen ting. Og på den måde her er der forhåbentlig nogen, der får fingre i et produkt, de bliver rigtigt glade for! 🙂
Marianne
VILDT god ide med tips til ting, du HAR set farven på, mærket kvaliteten osv.! Er fan!
MiriamsBlok
Ja, præcis min tankegang – plus, du ved, det er en god undskyldning for at shoppe mere! 😛
Signe
Tak for tip til lækre bukser! 👏🏼👏🏼 jeg stemmer for at din procentdel fra dem, skal bruges til Chips med dips 😏😉 You’re welcome! 👌🏼😜
MiriamsBlok
Jeg håber, du bliver lige så begejstret for dine, som jeg er for mine!
Simone
Hvordan er toppen fra Vila i størrelsen. Synes altid det er lidt svært :/
Overvejer at klikke den hjem lige nu.. Også selvom jeg sidder og venter på mit fly, med tasken fuld af primark godter 😀 haha!
MiriamsBlok
Helt almindelig, vil jeg sige. Der er lidt stræk i stoffet, og så er der jo draperinger, så den er ret fleksibel, men jeg tog bare min almindelige størrelse. 🙂
Lisbeth
Tak tak tak! Det er SÅ fedt, at du selv har prøvet tingene 🙂 Jeg hepper på flere af denne slags indlæg.
MiriamsBlok
Man kunne snildt forestille sig, det blev et månedligt indlæg eller noget i den dur. Det virker i hvert fald til at være blevet taget godt imod! 🙂
Eva
Fedt! Nu har jeg en helt anderledes kropsbygning så det kan jeg ikke bruge så meget, men ville ønske andre bloggers gjorde det samme. For det er netop meget nemt at lave fine ønskelister, når man ikke skal trække dankortet op selv :))
MiriamsBlok
For mig er det ikke så meget dankortet – man kan jo altid returnere – men mere besværet. Jeg gider ikke bestille en hvid t-shirt, hvis den er totalt gennemsigtig, når den kommer! 😀
Julie
Jeg har lige brugt 1250 kr. på Boozt og jeg brugte dit link. Det er sgu da dobbelt win, at jeg (forhåbentlig) får en ny lækker vinterjakke, mens du får lidt til huslejen. Jeg håber, der kan blive til en bøtte B&J, for det har du fortjent.
Ha’ en god aften! Og tak for at gøre min hverdag lidt sjovere.
MiriamsBlok
Kæft, hvor er du sød, Julie! Tak – jeg håber, du bliver glad for din jakke!
Marie
Superfedt indlæg og meget brugbart – hader det der mas med returnere internetkøb, så anmeldelser er genialt!! Og nu nævnte du ikke-gennemsigtige hvide t-shirts… hvor køber du det? Jeg har givet op…de ender altid med at være gennemsigtige lige henover damerne. Meget lidt elegant.
MiriamsBlok
Argh, jeg er bange for, det bare var et eksempel. Jeg går generelt ikke så meget i hvidt tøj – det spilder jeg alt for meget til! 😀