Mens jeg sov

collagenm,l.

Teknisk set burde overskriften være “Mens jeg var syg”, men så dør referencejoken lidt, og jeg er i øvrigt stadig syg. På nuværende tidspunkt har jeg bare svælget så meget i selvmedlidenhed, at selv jeg er blevet træt af det. For realz. Jeg beklager i øvrigt, at jeg ikke får besvaret kommentarer, men jeg bliver åndssvagt svimmel af at læse, så det må desværre vente. Men altså, jeg er i kontakt med min læge, og vi satser på at finde ud af, hvad min krop er så vred over, inden alt for længe. Jeg har imidlertid heftige blogstinenser, så for lige at give en update, er her en række af den seneste uges hovedpunkter:

  • Jeg har drukket min egen vægt i sukker. Vand smager grimt, så jeg må i stedet ty til juice, saft og sodavand. Hvis jeg havde været 10, havde det været den største fest nogensinde, men der er alligevel en del af mig, der ikke synes, det er topfedt at drikke Pepsi Max til morgenmaden. I hvert fald ikke, når man er ganske tømmermandsfri.
  • Jeg har ikke købt ovenstående Jimmy Choos hos The Outnet, selvom de er vildt pæne, og shoppen kører med ekstra 40% off en lang række varer, disse inklusiv. Verdens bedste tip til mærkevareludere med penge på kontoen. Tortur til ditto med lidt mere slunkne økonomier.
  • Der er to modne tomater på min tomatplante. TO. Efter tre års mislykkede forsøg, har projektet endelig båret frugt (pun intented)! Jeg dør lidt af stolthed.
  • I morges vågnede jeg til en sms fra politiet om vidneindkaldese til retsmøde (ang. den der gut, der engang snød mig for en iPhone). Var faretruende tæt på ikke at ringe dem op, fordi det ironisk nok lugtede virkelig meget af fusk. I ved, man bliver lokket til at ringe tilbage, og så er det pludselig et nummer fra Ghana, og man er et par tusinde kroner fattigere. Det viste sig imidlertid, at den søde politidame bare ikke ville ringe mig op, for det var ret tidligt om morgenen, og det kunne jo være, jeg havde ferie og gerne ville sove længe. Edderfucking god stil.
  • Jeg har spist på Jensens Bøfhus og må atter erkende, at selvom deres bøffer er seje som sålelæder, så er og bliver whiskeysovs nektar fra guderne.
  • Jeg har set fuldstændig uhyggeligt meget Say Yes to the Dress, hvilket har gjort mig svært skruk efter at blive gift, om end ikke synderligt skruk efter at få en mand, hvilket bekymrer mig lidt. Med mindre man skulle lave en Carrie og blive gift med sig selv? I så fald vil jeg gerne ønske mig førnævnte Choos i bryllupsgave.
  • Er i skrivende stund blevet lidt bekymret for, om jeg faktisk i virkeligheden bruger hele ugens Bridget-indhold på dette indlæg… Men jeg er ligeglad, for det næste punkt hverken kan eller vil jeg gemme til søndag:
  • Min far er begyndt at spille Pokémon Go. Det er min nye yndlingsting i hele verden! Jeg har smidt et billede af ham i collagen, så I også kan være med på det fuldstændig vanvittigt underholdende mentale billede. Fuck. Yeah. 😀

Kommentarer (30)

  • Jeg håber du får nogen gode procenter fra zarlando og asos, for jeg har gjort mit til at give din økonomi en saltvandsindsprøjtning <3

  • Nu bestiller jeg altid deres oksemørbrad, men jeg synes, deres bøffer er gode 🙂 Måske er der forskel på stederne, den her i Herning er vidst nok kåret til Danmarks Bedste Jensens i fire år i streg… Nå, men det, jeg egentlig ville sige, var: hvorfor køber du ikke bare en god bøf og deres whiskeysovs i supermarkedet i stedet? (Hvis svaret er Queens Delight, stiller jeg ikke flere spørgsmål)

    • Fordi Jensens i min optisk ikke er “rigtigt” mad. Jeg kan sagtens spise der en frokost ind imellem og synes, det er mægtig hyggeligt, men det er jo ikke en rigtig restaurant, det er glorificeret fastfood, og kvaliteten af deres kød er derefter. Ellers kunne man heller ikke gøre det så billigt. På den måde er deres whiskeysovs fantastisk på samme måde som ketchup er det. Jeg ELSKER begge dele! Men jeg kunne heller ikke finde på at spise ketchup til en god bøf. Sådan en fortjener en helt anden slags tilbehør. 🙂

  • Man kan godt få det skidt af for meget kunstigt sødemiddel, så jeg tænker lidt på, om det måske kan være med til at forværre dine symptomer. Men ja, når man har det skidt, så gælder det bare om at finde et eller andet, som kan holdes nede.

    Og skidefedt med tomatplanten. Dét må være et af de ultimative tegn på, at man er ved at blive voksen 🙂

    • Det er slet ikke den type sygdom, så det tror jeg ikke. Min læge tror, det er noget med min lever eller nyrer.

  • Altså Miriam, som en ligesindet sko-holiker, der ikke længere kan holde til de høje hæle i samme grad som tidligere

    • Whaaaaaat?? Seriøst?! Bruger vi samme størrelse? Ellers er det faktisk mest af alt lidt et ondt tilbud, forstår du nok. 😀

    • Altså det ved jeg jo ikke, det kan jo hurtigt lyde lidt mærkeligt, hvis Man spørger en “fremmed” (altså selv om jeg jo kender dig gennem bloggen

    • Åh, du har lige en anelse mindre fødder end mig. Vræl! Jeg bruger en 40.5-41. Hvis du har noget i 40 med peeptoe kan jeg måske mase mig ned i det, men ellers bliver det nok lidt stramt. 🙁

  • Forstår simpelthen ikke det med at vand smager dårligt? – vand er jo fantastisk! – dog smager det bedre nogle steder i landet, end andre (i kid you not). God bedring :-*

    Btw. når man kommenterer fra mobilen, så kan man ikke sætte hak ved at få mail ved flere kommentarer – det ønsker jeg mig 🙂

    • Har du aldrig oplevet, at vand får en bismag, når du er syg? Det er meget almindeligt, fx hvis man har belægning på tungen eller meget slim i halsen. Derfor er det ofte mere behageligt at drikke væske med smag, hvilket forklarer mit sukkerindtag. 🙂
      Teknikken er på det med kommentarbesvarelser. 🙂

Der er lukket for kommentarer.