Læserhjælp #14
Hvis jeg kender folket ret, så skal du nok få gode råd til dit dilemma, og derfor vil jeg i stedet driste mig til at give dig et andet råd: Søg noget hjælp til at få styr på dine egne følelser i alt det her. Der må være noget heftigt svigt og noget vrede i forhold til din far, som du måske projicerer over på hans “nye” datter? Dit brug af ordet “horeunge” gør i hvert fald lidt ondt på mig, selv som totalt udenforstående. Der er trods alt tale om din halvsøster, som med garanti heller ikke har haft det nemt ved at vokse op velvidende, at hende blotte eksistens kunne ødelægge din familie.
Jeg håber oprigtigt, at du får løst lidt op i alt det her. Det er en virkelig ærgerlig omgang følelsesmæssig kluddermutter. Jeg ville personligt fortælle min mor det, men jeg er heller ikke tilhænger af hvad, man ikke ved, har man ikke ondt af-devisen.
www.skøreliv.dk
Uhhh, lommepsykolog vil jeg næppe dristes til at kalde mig selv, så ingen gode råd herfra… Men Miriam: Jeg savner altså dine gamle rammer 🙂
S
Jeg synes du skal bede din far om en forklaring, og forlange at han giver din mor en forklaring i det mindste. Sig, at hvis han ikke gør det, gør du det og at du synes hun fortjener at høre det fra ham (hvilket hun gør, in my opinion). Hvis du ikke har lyst til at sige, du har mødt hende lige med det samme, kan du jo spørge ind til hvorfor hans båd hedder som den gør og se, hvordan han reagerer og så føre samtalen videre derfra. Jeg synes som Miriam så fint skriver, at du skal have i mente at hun ikke selv har valgt at være en “horeunge” og at det måske er noget misplaceret vrede her. Hvis du vælger at opsøge en psykolog, kan du eventuelt invitere din far til en af sessionerne og få hjælp til at formidle dine følelser på en konstruktiv måde, hvis man kan sige det sådan. Det sagt, er der jo ingen der siger, at du skal til at være slyngveninder eller overhovedet have et forhold med hende hvis du ikke ønsker det eller er klar til det – jeg vil dog mene du skal passe på med at smække døren alt for hårdt i, hvis du senere skulle ændre mening, når chokket har lagt sig.
Anne-Dorte
Din mor fortjener at få den fulde forklaring – det får hun kun hvis den kommer fra din far. Jeg synes du skal tage en snak med ham, vær ærlig om hvad det her gør ved dig og kræv at han får talt med din mor.
Og husk at selvom du har ret til at være vred, ked af det, skuffet, forvirret og 1000 andre ting så er det din far der har valgt at handle på denne måde og ikke “horeungen”.
Tine
Helt enig i at det absolut ikke er ‘horeungen’ der skal være målet her. Hun har ikke bedt om og komme til verden på den måde.
Tværtimod må hun have det forfærdeligt.
Jeg ville tage snakken med din far og tage den derfra.
Moren bør måske vide det, men det er ikke dit job, men hans.
LeahSephira
Jeg er enig med de andre kommentarer at det ikke er “horeungens” skyld. Det er aldrig barnets skyld at det er blevet født. Jeg er sikker på at hun må have det virkelig dårligt over ikke at have et tæt forhold til sin far (som jeg gætter på hun ikke har). Jeg forstå godt vreden, og chokket, men ret det mod din far, for det er hans skyld. Det har været ham der har holdt det hemmeligt. Jeg er sikker på at han har gjort hvad han troede var bedst for alle, men nogle gange er det bare så langt fra at være det bedste. Jeg ville klart hive ham til side og spørge ham om det og få ham til at fortælle din mor det, selvom det må være en virkelig ‘øv’ samtale. For jeg synes ihvertfald at din mor også fortjener sandheden.
Gør det du synes der er det bedste for dig.
Nus
Jeg er selv en såkaldt ‘horeunge’, dog ved min fars familie intet om min eksistens, jeg kender alt til dem.
Jeg tror, som det også er blevet nævnt tidligere, at det er vigtigt du får styr på din vrede ift. Din far, da det aldrig er barnets skyld.
Du kender ikke til de tanker og følelser der har ligget bag, hvilke problemer dine forældre muligvis har haft og kæmpet med (selvom det ikke er en undskyldning for utroskab), men for mine forældres vedkommende var det en stormende forelskelse, igennem mange år, der resulterede i mig. Min far levede i et ulykkeligt ægteskab, men pga. hans etniske baggrund og andre omstændigheder, havde han svært ved at afslutte det. De er stadig gift den dag idag, hvilket man måske kan sætte spørgsmålstegn ved, og jeg synes bestemt det er ærgerligt, at min far ikke har været ærlig overfor hans familie.
Ikke mindst for mit eget vedkommende, da jeg ville ønske jeg kunne lære min familie og vores baggrund at kende.
Jeg synes helt bestemt, at du skal snakke med din far og blande din halv søster udenom. Forhåbentlig vil din far også indse, at det vil lette hans hjerte ubeskriveligt meget, at få fortalt sandheden til din mor.
Held og lykke 🙂
Signe
Jeg vil istemme mig de andre kommentarer.
Derudover virker det også som om, at du er vred på hende, fordi du er lidt misundelig over den opmærksomhed din far har givet hende, ved at opkalde båden efter hende – og ikke fx efter dig. De følelser tror jeg også det vil være sundt at få talt med nogen om. Ikke nødvendigvis din far. Jeg kan godt forstå, at de dukker op – det er meget naturligt, tror jeg. Men det er destruktive følelser, der ikke gør noget godt for dig.