Jeg er jo Bridget Jones #221
1. Jeg plejer at gøre grin med, hvor roligt der er på Østerbro. Aldrig en lyd efter klokken 20. Lige indtil jeg rent faktisk har brug for min nattesøvn, fordi jeg skal tidligt op og arbejde. Så er der umchi-umchi hele natten.
2. …Og selvfølgelig ikke skyggen af min ellers superemsige nabo, der engang kom op og råbte hovedet af mig kl. 22.30. Nu stod jeg lige og skulle bruge hende!
3. Når jeg nu ikke kunne sove, så fandt jeg min telefon frem, og til min store overraskelse var min Happn-app fuld af lækre mænd, som åbenbart havde passeret min vej i løbet af de to timer, der var gået, siden jeg sidste tjekkede den. Og så var det, det gik op for mig: De var kraftstejlme til helvedesfesten på den anden side af gaden! Vidste ikke om jeg skulle nope dem som straf for at holde mig vågen eller skynde mig at kaste noget makeup i hovedet og gå på scoretogt.
4. Vågnede dagen efter og var virkelig træt, men så var der det her opslag på Facebook om en eller anden idiot, der havde skudt en kat med 46 hagl. Det betød naturligvis, at jeg var nødt til at gå over og kysse lidt på Frank, og Frank lod sig begejstret kysse og lagde sig faktisk for en sjælden gangs skyld til at sove i mit skød. Og sådan skete det, at alle mine gode intentioner om at skrive i stedet blev til en times catnap på sofaen.
5. Alle de røder streger på mit første specialeudkast gjorde mig lidt mut. Så jeg ringede til min mor. For det er det, man gør, når man gerne vil stryges lidt med hårene. Bortset fra at mor sagde: “Jeg står lige i en butik i Tyrkiet.” Anede ikke engang at hun skulle ud at rejse igen.
5. Nogle gange når man står i Netto og trykker lidt på en flaske bodylotion for at dufte til indholdet, så kan flasken godt beslutte sig for at eksplodere i ansigtet på én, og så ligner man pludselig slutningen på en pornofilm lige der midt i shampooudvalget.
6. Jeg siger ikke, hvor mange Ben & Jerry’s jeg har tilbage efter Rema-fangsten. Det gør jeg ikke.
7. Af en eller anden grund skal jeg hvert eneste år i marts gentage lærestregen om, at solskin ikke er lig med varme, og at bare fødder i ballerinaer derfor vil medføre frosne tæer.
8. Jeg har virkelig ihærdige shopstinenser. Jeg overvejer at bruge en af de der apps, der kan blokere hjemmesider, så jeg ikke kommer til at bruge penge. Det ville være lettere at gemme mit dankort, men jeg har selvfølgelig lært tallene udenad for længst.
9. Tør ikke tjekke min årsopgørelse. Mens resten af Danmark har planlagt det så snedigt, at de altid får en mindre formue tilbage, så er jeg konsekvent hende, der lige skylder SKAT en tusse.
10. Besøgte Fitness World for første gang i en evighed. Tilbragte en time på en cykel med udsigt til en midaldrende mands røvsprække, fordi han mente, han snildt stadig kunne passe sit 20 år gamle træningstøj. Fest.
Nikoline
Var din mor seriøst taget til Tyrkiet uden at fortælle dig det?
miriamsblok
Ja! Bortset fra, at det viste sig, hun var på Cypern…
Lisbeth
Det der SKAT-tjekkeri er også bare nervepirrende! Selvom jeg var ret sikker på, at jeg i hvert fald ikke skyldte dem nogen penge (det er ligesom ikke fordi, jeg på magisk vis er begyndt at tjene vildt mange penge siden sidst…), så nåede jeg alligevel at få en lille smule hjertebanken, da det endelig blev min tur til at tjekke!
// http://www.moonlitmadness.dk
miriamsblok
Jeg har stadig ikke tjekket…!
Stine
Hvis du virkelig vil vide det, så skylder jeg 3500 i SKAT, så der er absolut intet at brokke sig over (;
miriamsblok
Jeg kondolerer, men takker for opmuntringen! 😀
Lea
Efter at have læst nr. 9 tog jeg mig sammen og tjekkede min.
Don’t do it! It’s a trap!
miriamsblok
Jeg holder mig væk lidt endnu!
Mille
Jeg skal for første gang af med penge i skat – 3.100, men til gengæld skal min mand have 10.000 kr tilbage, så hurra for fællesøkonomi!
http://www.funnyfinans.dk
miriamsblok
HA! 😀
Dea
Skulle for (mange) år siden af med næsten 1.000 til SKAT. Jeg var studerende og det væltede budgettet. Så siden da har jeg hævet min trækprocent. I år er min nærighed/frygt dog gået lidt over gevind (jf. Kæresten) så jeg fik 25.000 kr. Tilbage. Jeg skal vist lige have set på forskudsopgørelsen for 2016, for 25.000 er (selv for mig) lidt i overkanten.
miriamsblok
Shiiiiit. Men hvor må det være vildt lige pludselig at stå med 25.000!
rijaH
Kan du sige knap 3k der skyldes? 🙁 Manden skal til gengæld have lige knap 14k retur.. hurra 😀 ikke at jeg tror jeg får noget ud af det 😛
miriamsblok
Arh, så kan I vel deles lidt? 😀
Sacha
5 (altså den sidste af dem). tjek…
6. *ahem* lyder som mig.
7. Nå men, kan jeg undgå at have strømper på, så har jeg ikke strømper på. Så jeg har primært strømper på for andres skyld det meste af tiden.
miriamsblok
Ahaha, jeg havde slet ikke bemærket, at der var to femmere! Godt spottet!
Sara
Jeg plejer at være med på de 1000 kr til skat – uoverskueligt på SU. Men i år var heldet med mig, et lille grønt tal
miriamsblok
For et par år siden, fik jeg 3.73 tilbage. Det var en stor dag! For som du siger 1000 kroner vælter snildt et SU-budget.
Rose
Er jeg den eneste der aldrig betaler det jeg skylder, men bare får det lagt ind i mit fradrag? (Og altså selvfølgelig på den måde betaler, haha)
miriamsblok
Jeg plejer at overfører til året efter, men så bliver man jo bare ramt der i stedet…
sara
Jeg skylder SKAT 81.600 noget. Jeg sidder i Peru paa backpackertur og har lige faaet konstateret bedbugs. Hele min krop kloer, og alt mit toej er til vask, saa det er traeningstights, traeningsbluse og birkenstock indtil imorgen kl. 16, hvor jeg kan hente mit toej. Udover det har min dag vaeret fyldt op med toemmermaend og en mavesituation, fordi den lokale drink Pisco Sour aabenbart fremstilles med aeggehvider. Great.
[indsæt selv fancy navn]
Virtuel krammer herfra
miriamsblok
Fuuuuck mand. Du vinder. Eller taber. Jeg sender også en virtuel krammer.
Mille
Gode råd til hvordan man så smertefrit som muligt kommer igennem specialeperioden modtages med kyshånd! Kh. en fellow-specialeskriver der elsker din blog!
miriamsblok
Arhmen, jeg ved det heller ikke! Men den metode, der funker bedst for mig, er at fastsætte en bestemt mængde arbejde per dag og så holde fri, når den er slut. På den måde har man et dagligt mål at arbejde imod og kan holde fri med god samvittighed, når man er færdig.
Jette
Årh – den med bodylotion/shampoo i Netto kender vi vidst alle sammen – og din beskrivelse af situationen fik mig virkelig til at grine!
Tak Miriam for en P*ss* sjov blog!
miriamsblok
Det var temmelig pinligt! Godt jeg ikke er alene! Og selv tak. 😉