Jeg er jo Bridget Jones #219
1. Jaja, jeg er forsinket igen, men jeg er pissesyg, så jeg har en god undskyldning. Hver gang jeg har stirret på computerskærmen i ti minutter kvitterer jeg med at gå ud og kaste op. Er I klar over, hvor lang tid det så tager at blogge?
2. Det startede om fredagen, hvor jeg var oppe hele natten, men jeg havde billetter til chokoladefestivallen om lørdagen, og jeg nægtede at give op. Tog af sted, var der i 1½ time, tog hjem, kastede chokolade op til den store guldmedalje.
3. Frank sympati-brækkede sig på min noter. Tak, tak.
4. Det kan nu lykkes mig at holde mad indenbords, så længe det udelukkende er ristet, kridhvidt brød. Har min krop mistænkt for at sætte gang i hele den her proces for at få nogle kulhydrater.
5. Sygdom gør mærkelig ting ved min hjerne. I nat drømte jeg fx, at jeg blev jagtet af en gris med en haveslange i munden, og jeg var skrækslagen, da jeg vågnede.
6. Til gengæld vågnede jeg også til et af de der Facebook-minder, som var et billede af min ekskæreste og mig midt i lykkelige tider. Jeg var virkelig overbevist om, at alle offentlige beviser på det forhold var destrueret, men det undrer mig ikke, at Facebook finder et alligevel. Og hoverer.
7. Glædelig skuddag og minus 29% på et udvalg af designersnask hos Yoox. Hvorfor gør I den slags imod mig, når jeg tydeligvis er svag i krop og sjæl?
8. Har undgået alle sociale medier i dag for ikke at få afsløret, om Leo fik sin Oscar, før jeg fik set showet. Det lykkedes. Og så var der selvfølgelig en stor, fed spoiler på siden, hvor jeg skulle finde showet. Folk, der spoiler, fortjener at bliver rullet i tjære og dyppet i fjer. De er det laveste af lave afskum!
9. Jeg har aldrig i mit liv set så meget Grey’s Anatomy på så kort tid. Jeg bliver kvalm af at læse, men tv er åbenbart ok. Har set 1½ sæson på et døgn. Nu er jeg ved at løbe tør for afsnit, og jeg har en lille smule lyst til at sætte mig ned og tude.
Malene Høgsvig
Hvor ser du Grey’s henne? :O
H
http://thewatchseries.to/serie/greys_anatomy
miriamsblok
Jeg streamer ikke, så jeg kan ikke lige stikke dig et link, desværre.
A+K/VenterPaaVin
Æv! Sympati-bræk er ægte kærlighed, meeeen håber I begge vandt helbreddet tilbage.
Og hey, spild af god chokolade ellers. Smagte sgu nok ikke helt ligeså godt anden gang? B-) Du må købe en ny plade som mod-kur, ligesom reperationsbajere.
– Anne http://www.venterpaavin.blogspot.dk
miriamsblok
Der er værre ting at kaste op end chokolade! 😀
Christina TF
Hvor så du showet henne? Kan ikke finde det nogen steder 🙁
miriamsblok
Åh, jeg streamer det ikke, desværre.
LKH
Det lyder træls, at kaste op og skulle til chokoladefestival 🙁
Håber at du allerede har fået det bedre. Ellers kan jeg anbefale dig at drikke cola, min erfaring er, at det er mere behageligt at kaste op end vand.
God bedring.
miriamsblok
Alt er næsten bedre at kaste op end vand. :-/
Camilla
Hvor ser du showet??
miriamsblok
Ikke online, desværre.
Anna Warrington
Jeg har næsten ikke læst dit indlæg, hvilket må siges at være din egen skyld, når du vælger en kæmpe collage af chokolade 😉
miriamsblok
My bad! 😀
S
De der muffins er seriøst noget af det smukkeste, jeg har set.. dumme kold-tyrker-sundhed. God bedring, jeg håber Franken er sød ved dig (og godbedring til ham også)! Kommer der forresten en Oscars outfit by Miriam, når du er ovenpå igen?
miriamsblok
Frank har til en afveksling været den bedste sygepasser i verden!
Nina
Åhhh føler med dig. Er lige taget hjem fra arbejde da jeg har det monster skidt og har kastet gryderet op
miriamsblok
Noooo, god bedring til dig!
Mette / Bøgernes Univers
God bedring! Sikke en weekend du har haft…
miriamsblok
Ja, den har været begivenhedsrig!
Lisbeth
Wauw, jeg er vildt imponeret over, at du kunne undgå at høre om Leo. Var det ikke breaking news? Hele mit feed er i hvert fald ved at kaste op af Leo-opdateringer en masse, haha 😀
God bedring!
// http://www.moonlitmadness.dk
miriamsblok
Præcis derfor jeg holdt mig fra sociale medier. 😉
Julie
Serjølle – tror du, de har puttet noget i den chokolade? Jeg var der søndag med min yngste datter, og brugte natten til mandag på at holde hendes hår og vaske hendes maveindhold af alle vores ejendele.
miriamsblok
Åh, mit startede allerede dagen inden festivallen, men måske var der noget der, der gjorde det værre!
Trine
Frygt ej! Der er mange sæsoner af Grey’s på ViaPlay. Jeg har netop fået lukket min bruger, men der er en måned gratis. Så gå du bare amok i serie. Er jeg den eneste der føler at mit liv er forbi når man ser det sidste afsnit af en serie, som man virkelig elsker?
miriamsblok
Glimrende forslag! Men mit problem er ikke så meget, at jeg ikke har adgang til flere afsnit, mere at jeg er i gang med sæson 11, og der snart ikke er flere afsnit lavet!