Jeg er jo Bridget Jones #210
1. Bridget er forsinket, fordi jeg er gået så meget i feriemode, at jeg ikke havde den fjerneste idé om, at det var søndag i går. No regrets.
2. I sidste uge bitchede jeg over, at PostDK havde smidt en pakke væk, så jeg mistede både penge og vare i et salg på Trendsales, og på trods af at det er 100% mig, der sidder med lorten, selvom det er 0% min skyld, så har køber kraftstejlme valgt at give mig en “neutral” smiley. Jeg hader mennesker.
3. Hvis man vælger at køre tre timer i bil med sin kat på skødet, så bør man også vælge at beklæde sine ben med noget andet end nylonstrømper. RIP til dem og mine engang riftfri knæ.
4. Inden førnævnte biltur var jeg i øvrigt ude at spise med min far, der mente, at det var helt på sin plads at blive hjertevenner med den svenske familie, der sad ved siden af os.
5. …Da vi gik derfra roste han i øvrigt sig selv til skyerne for ikke at have forsøgt at hooke mig op med familiens søn. En 25-årig knægt, der vejede måske det halve af mig. Af hjertet tak, fader.
6. Gik den 23. om aftenen og havde fælt ondt i maven. Var virkelig bange for, at det var et af mine random maveanfald, og at jeg skulle tilbringe hele min jule foroverbøjet i vanvittige smerter. Det viste sig imidlertid i stedet, at jeg bare havde spist lidt for meget kål(!).
7. Uddrag fra Jojo Moyes bog ‘En plus en’: “Blogs er for midaldrende damer, der skriver om deres skilsmisser og katte og den slags. Eller folk, som har et sygeligt forhold til neglelak.” Hvis man ser bort fra den midaldrende del, så er det så spot on, at jeg næsten ikke kan blive mopset!
8. Se ovenstående illustration for min kropsudvikling de seneste to-tre uger.
9. …Alligevel har jeg lige spist chokolade til dessert efter min frokost. When in Rome/Randers…
10. Kan i øvrigt ikke engang brænde skidtet af igen på behagelig vis, fordi det ligesom sidste år er lykkedes mig at ødelægge min fars crosstrainer i et forsøg på at være bare lidt sund. Nogen ude i universet vil virkelig gerne have mig til at blive amerikanertyk igen!
Milla
Jeg har brugt december på afspadsering, kagebagning og mandenusning – og jeg er gået all in på samtlige tre punkter. Så jeg tog d. 25. med og så tog jeg en kold tyrker i forgårs. Ingen sukker, kun detox. Jep. Igen igår. Med hovedpine til følge! Vildt at man kan være så afhængig. Anyhoodle – jeg fortryder intet. Ja, det er nok 3 kilo – men ved du hvad? Det er de BEDSTE 3 kilo jeg længe har taget på! Januar er lavet for at man kan komme tilbage på sporet – december er for hyggens skyld.
Glædelig jul iøvrigt! Jeg glæder mig allerede til at følge #miriamblirslankigen i 2016 😀
Anonym
Jeg har de sidste dage indtaget så meget chokolade, at jeg begynder at synes alle fødevarer lugter af det. Help.
Og derudover er jeg gået i en form for total dvale foran tv'et med mine amerikanske krimi serier, har bogstavligtalt kun bevæget mig når min blære eller chokolade sultne mave beordrede mig til det. #whatislife
Maja Breum
Du har stadig ikke fået fikset det med måneder i dine tidligere år, så ja, jeg er gået i gang fra en ende af – manuelt. Så meget liv har jeg. Nå, jeg kan jo så læse, at du er pænt glad for chick lit, og jeg vil bare anbefale dig Cecelia Ahern – hende der har skrevet “P.S. I love you” (Hvilken er den dårligste af hendes bøger, hvis du spørger mig!) Jeg er kun nået til dec. 2013, så ved selvfølgelig ikke om du nævner hende senere. MEN; læs noget af hende. Ægte chick lit på den rigtig barnlige måde, som alligevel har en skjult mening! 🙂
Miriam
Jep, da jeg startede på LCHF i sin tid fik jeg også den ondeste detox-hovedpine på femtedagen. Regner med at starte op igen om et par dage, og jeg ser ikke frem til det!
Miriam
Jeg spiste vitterligt dessert til min morgenmad til sidst i juleferien. (!)
Miriam
Haha, I'M SORRY, Maja! Jeg ligger pt i forhandlinger om at flytte bloggen over på et stort professionelt sted, og i den forbindelse giver de den en overhaling, og så var jeg faktisk nok lidt for doven til at gøre mere ved den, mens den endnu ligger her. Plus, jeg prøvede lidt, men kunne overhovedet ikke finde ud af det.
Men TAK for tip! Man kan aldrig få nok chick lit!