Second date

Skrevet d. . Uploaded i mænd,mig,personligt.

Da vi endelig holdt op med at skændes om, hvor meget vi skændtes, og jeg havde tygget lidt på den dårlige oplevelse, blev jeg enig med Serienørden om, at vores første date trods alt fortjente en opfølger. Det er sjældent at finde kemi ved et førstegangsmøde, og det kunne jo være, min skepsis viste sig at være ubegrundet. Better to be safe than sorry og alt det der. Det var trods alt en virkelig god date.

Anden date forløb mere eller mindre præcis som den første. Vi fortsatte, hvor vi slap med serier og sofahygge, og det var rigtig rart. Serienørden er typen, der ganske selvfølgeligt nusser en på armen og kysser en i panden, og det føler man sig tryg og glad og ønsket af. Men det er ikke nok. Jeg var fra starten meget opmærksom på forskellene i vores personligheder, som sprang mig i øjnene under Thomas Buttenschøn-affæren. De blev kun bekræftet yderligere, som aftenen skred frem. Serienørden er det, man ville kalde en stille og rolig fyr. Han er utroligt sød og meget behagelig at være sammen med. Men han er også typen, der er tilfreds med en stille og rolig tilværelse, og det er svært, når jeg i højere grad føler mig draget til mænd, hvor ambition og passion er i fokus.

Jeg kan godt lide at gøre noget ud af tingene. At tage ud og drikke drinks til ågerpriser. At lave treretters middag med tallerkenanretninger og kvalitetsvin. At købe latterligt dyre sko. Jeg nyder at mase lidt luksus ind, hvor jeg kan. Det gør mig glad i låget. Serienørden spiser for at blive mæt og tager tøj på for ikke at fryse. Han arbejder for at leve, ikke fordi han elsker det. Han er fløjtende ligeglad med designersko og vinkort. Det bliver for prætentiøst til ham. Og det er der intet galt i. Det clasher bare med den person, jeg er. Når det vildeste, der sker på date nummer to, er, at vi går i Fakta og blander slik, (som jeg får lov at betale,) så er den der spændte følelse, man helst skal have, når alting er nyt og usikkert, lidt svær at finde frem.

Vi har rigtig fin kemi, og Serienørden er virkelig sød, så jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt ussel, fordi det åbenbart ikke er nok for mig. For jo, vi har kemien, og vi har serierne, men vi har ikke rigtigt andet. Vores livssyn og de ting, vi prioriterer, er simpelthen grundlæggende forskellige. Det har jeg det allerede nu ret svært med, for det er præcis de ting, der er vigtigt for mig at dele i et forhold. Men… Er det okay at ville have det hele? Er det ikke nu, alle ens godt gifte bekendte bralrer op om, at man er for kræsen og selv ude om, at man er single? Jeg synes, det er svært. Og i øvrigt ret besværligt at man ikke bare kan slå facit op bag i bogen. Der er vel ikke andet at gøre end at prøve sig frem…

Related Posts:

Kommentarer (43)

  • Skille

    Hmm, min kæreste lyder lidt som serienørden. Alt for små armbevægelser til højtråbende mig! Men han er sgu ret sød alligevel. Og kemien fejede benene væk under mig dengang vi mødtes. Og vi har været sammen i noget der ligner 2,5 år nu. Måske man ikke skal undervurdere ham, bare fordi han har små armbevægelser? Man kan trods alt lære ham et move eller to med tiden 😉

  • Julie mitzie

    Kære Miriam.
    Jeg syntes bestemt ikke at man kan være for kræsen når det kommer til kærester. Hvis man er desperat for at få en kæreste så er det dumt at være kræsen, men hvis man vil have en kæreste som er den eneste ene, så er det guld værd at være kræsen. Så jeg syntes ikke du skal ændre på din kræsenhed, det vil helt sikkert gøre det lettere at få en kæreste, men det vil gøre det meget svære at finde den rigtige kæreste. Det er skønt at dig og “serienørden” har det hyggeligt med at se serier og at I har god kemi, det er begge skønne ting. Men jeg syntes du skal finde en mand der er mere som ham i dine drømme, det er ikke sikkert at der findes en mand som er præcis som din drømmemand, men jeg er sikker på du kan finde en som minder om din drømmemand, hvis du bliver ved at holde fast i hvad du vil have. Held og lykke med kærligheden søde Miriam <3

  • Vikki

    Seriøst, jeg har siddet som på pinde og ventet på en update *imaginær græde/grine emoji sættes ind her*.
    Den er svær. Jeg vil sige no-go her, men jeg er også farvet af, lige at være blevet skilt for et halvt år siden, fra en mand som jeg i 6 år har haft det pisse dejligt med, men som havde de helt modsatte ambitioner af mig. Han er faktisk dig i denne sammenhæng, og jeg er serienørden. Og selvom vi kæmpede, så var vores forskelligheder i sidste ende altoverskyggende. Han arbejdede altid, fordi han er ambitiøs, og vil have en karriere, og jeg ventede altid på, at han skulle komme hjem, så livet kunne leves(sammen), ind til den dag jeg indså, at arbejdet (og alt hvad der hører til af konferencer, kurser, efteruddannelser, middage etc) for ham er livet.
    For nogen kan det måske fungere, men overordnet set tror jeg, at du er bedst tjent med en, der har netop det drive og de ambitioner der tiltrækker dig. Ellers bliver det for leverpostej til dig.

  • Caroline Stadsbjerg

    På den ene side synes jeg, at man har AL ret til at være kræsen når det handler om kærester! Som oftest går man efter noget, man gerne skulle have lyst til forevigt, og det er sgu et stort valg. Desuden, så fortjener du det bedste, lige som alle andre. Ikke noget med at nøjes når det handler om en fyr!
    På den anden side, så synes jeg at kemi er det første og vigtigste. Jeg tror ikke jeg kunne se en fyr, jeg slet ikke havde kemi med – ingen kemi = ingen kæreste. Alt andet kan diskuteres. Det kan både være lækkert med forskelligt syn på tingene, men også helt forfærdeligt. Det kan skabe interessante samtaler og man kan blive udfordret på sine synspunkter, hvilket jeg i hvert fald ser som et plus! Det kan også bare blive til en lang diskussion over, hvem der har ret. Er det i den dur, så synes jeg ikke det lyder til at være nok til at efterfølge. Hvis I blot er forskellige, synes jeg du skal tage chancen.
    Lige meget hvad hepper jeg på dig og kærligheden!

  • Skalotteløg

    Altså, nej. Jeg synes ikke, man kan kalde det kræsen. Hvorfor dog indgå i et forhold bare fordi, man ellers er single, og nogle andre mener, man er et-eller-andet? Du virker til at være klar over, hvad der er vigtigt for dig. Hvis han ikke har de fleste af de ting, som er VIGTIGE, så kan det ikke gå i længden.

    Hvad der er vigtigt, er jo forskelligt for alle. Nogle vil have en kæreste, der kan lave mad, andre vil have en, der heller vil ud og spise. Så gælder det om at finde en, der grundlæggende vil det samme, ellers går man måske for meget på kompromis med sig selv.

    Hvad jeg prøver at sige er, at hvis de ting er VIGTIGE for dig, så skal du ikke starte noget med en, som ikke opfylder de ønsker. Lige meget hvad andre end måtte mene.

    Du købte heller ikke den kattebluse fra H&M, selvom der var både kat og glitter, og du godt kunne lide den – fordi den ikke bragte det bedste frem i dig… Det skal du sgu heller ikke gøre med en kæreste, synes jeg 😉

    Min mand er også sådan en stille og rolig type. Han gider ikke dele en øl eller drikke vin fredag aften. Det irriterer mig af og til. Til gengæld elsker han sit arbejde, og går voldsomt op i det. Dét er vigtigt for mig, og betyder mere end en øl. Den drikker jeg så med andre mennesker, når der er mulighed for det 😉

    Altså er han ikke fuldstændig som mig, men han opfylder de fleste af de ting, som er vigtige for mig. Så jeg føler ikke, jeg er gået på kompromis. Mine krav har måske bare ændret sig lidt i takt med, at jeg har forelsket mig i ham 😉

    Så altså – de vigtige ting skal være på plads. Du skal så finde ud af, hvad der vil gøre dig glad i en kæreste, og hvad du kan leve med kun at gøre med vennerne.

    Don't settle.

  • Anonym

    Du skal selvfølgelig lytte til dit hjerte… men hvis jeg skulle komme med et råd, så er det ikke at dømme bogen på sit omslag. Måske han gemmer på mere end i begge aner. Ofte udvikler man sig sammen. Man nærmest inspirerer hinanden og pludselig kan man ikke leve uden hinanden. Hvis jeg var dig ville jeg indtil videre “nøjes” med den gode kemi, og se hvor det fører jer hen. Eller måske kigge indad og prøve at udfordre dig selv med hvorfor de “dyre sko” er så vigtige? I øvrigt er det en kæmpe fordel, hvis det kun er den ene i forholdet der har dyr smag! Det er trosalt positivt �� Men hvertfald Held og lykke. Er sikker på du tager det valg, der er det rette for dig.

  • Anonym

    Kære Miriam.
    Jeg tror ikke at det handler om kræsenhed, men om at tage sig tid. Tid til at lære folk at kende. Nogle gange kan forskelligheder være en dejlig og udviklende ting. Nogle gange ender de forkerte mænd med at være de helt rigtige. Ooooog nogle gange gør de ikke…

    Måske er dating mest rart, når man ikke jagter facit, men lader sig drive med. Dermed ikke sagt, at du skal stille dig tilfreds med noget eller nogen, som ikke giver dig den rette hjertebanken og mavefornemmelse.
    Kemi er rigtig vigtigt, men det er værdier bestemt også! Måske skulle du vise ham dine og aftale en tredje date, hvor I laver noget andet end serie og sofa. Måske nogle drinks og høje hæle eller noget lækkert mad som I lavet sammen?
    Vigtigst af alt; man skal aldrig tvinge sig selv til noget, man virkelig ikke har lyst til, og derfor giver jeg selvfølgelig “Skalotteløg” ret, når hun skriver “don't settle”.

    Kærlige julehilsner og al held og lykke med dating gamet 🙂 Du klarer det sgu flot!

  • CDG

    Det faktum at du skal overtale dig selv for at forsætte, siger det hele.
    Han er ikke den rette, move on…

    Livet er virkelig for kort til at nøjes med en venskabelig “kæreste”

  • Miriam

    Hvis jeg havde fået fejet benene væk, havde det nok også været noget andet, men det vil jeg ikke sige. Og så er det heller ikke så meget det, at vi er forskellige, men mere det, at han ikke rigtigt vil prøve at træde ind i min verden, som vi jo så med koncerten der. Så er det altså svært at findes et fælles grundlag at stå på.

  • Kir

    Du er ikke kræsen, du er selektiv. Og han er for kedelig. Videre, næste – ingen grund til at spilde mere energi på det. Du er Sex&theCity, han er En by i provinsen. Som i øvrigt lyder til at hate på alt højere end leverpostej. Hvad skal man med det? Så kort kan det siges. Mys mys

  • Miriam

    Jeg har egentlig som udgangspunkt intet imod forskellighed. Det ville også være kedelig, hvis man bare datede den mandlige udgave af sig selv. Jeg tror bare, der skal være en form for balance i det – man er nødt til at have en base, før man kan lege give-and-take med forskellighederne, og der tror jeg måske, vi begge to er for insisterende på at vedholde vores eget synspunkt til, at det ville blive godt i længden.

  • Miriam

    God sammenligning med katteblusen, Charlotte. At man godt må kunne lide noget, men stadig kunne indse, at det ikke er det rigtige fit. Den er modtaget. 🙂

  • Miriam

    Men jeg dømmer jo heller ikke manden på mit første indtryk, men på reelle samtaler, vi har haft. Når han melder ud, at han ikke forstår, hvorfor jeg går op i sko. (Det er min interesse, jeg kan godt lidt pæne ting og god kvalitet, og jeg nyder at følge med i modeverdenen. Der er ikke en dybere mening.) Eller når han siger, at det er imod hans værdier at tage til koncert. Eller når han fortæller om sit nye arbejde og slet ikke er begejstret omkring det. Mit første indtryk af ham var jo netop positivt. Det er nu, hvor jeg lærer ham nærmere at kende, at jeg tvivler på, om vi er et godt match.

  • Miriam

    Jeg vil som udgangspunkt give dig ret mht til forskellighederne. Mit problem består i, at når jeg har givet udtryk for, hvad mine værdier er, så har han givet udtryk for, at de ikke interesserer ham, og at han faktisk ikke har lyst til at udforske dem. Som fx da jeg forsøgte at invitere ham til koncert. Jeg er helt enig i, at man bare skal drive sig med, men det kræver vel også lidt, at man har lysten til at drive… Jeg tror ikke, jeg kan drive med Serienørden. Men hvis han beslutter sig for, at vi skal nok mere spændende på tredje date, så skal jeg ikke afvise at give den et sidste forsøg.

  • Miriam

    Haha, som du dog kan sige det, Kir! Men du har nok til dels ret. I hvert fald i det der med at hate på ting, som jeg godt kan lide. Det var nok i virkeligheden det, der var dealbreakeren.

  • Modedullen

    Skal du virkelig bestemme, om han er din livsledsager efter 2 dates?

    Jeg spørger af oprigtig nysgerrighed. Personligt kendte jeg min mand i 2 år og datede ham i 6 måneder, før vi var klar til at blive kærester med hinanden. Jeg har haft kemi med flere (før min mand), men jeg er aldrig blevet kærester – endsige overvejet at blive kærester – med nogen efter 2 dates.

    Hvis I har kemi, er det så alt eller intet – og lige nu?

  • Miriam

    Nej, jeg skal ikke beslutte mig for, om han er min livsledsager, eller om det er alt eller intet efter to dates. Men jeg skal beslutte mig for, om der er en mulighed for, at han kunne være det. Hvis der ikke er, så ser jeg ingen grund til fortsat at se ham, så ja, på den måde er det ikke alt, men noget eller intet. Jeg bryder mig ikke om casual dating. Det passer ikke til min personlighed, og jeg vil ikke have folk halvt i mit liv. Seks måneder kommer der aldrig til at gå, før jeg er klar til at at indgå i et forhold – og hvis jeg møder en mand, der har det sådan, så er han helt bestemt ikke for mig. På den måde er vi heldigvis alle forskellige.

  • Kristina

    Da jeg mødte Hr. Mand var han som serienørden, og jeg spiste på fancy restauranter og købte møgdyre sko. Men der var ikke bare kemi, der var så meget kemi, at man blev fuldstændig ligeglad med alle forskellighederne. Dem har vi så dealet med efterfølgende da den der crazy nyforelskelse lagde sig, og selvom det har været vildt at opdage hvor forskellige vi i virkeligheden er, så dyrker vi bare de ting vi har til fælles. Jeg tror ikke det er et spørgsmål om at du er kræsen, jeg tror det er et spørgsmål om at selvom der var kemi, så var der ikke nok af det.

  • Kitt Pedersen

    Giv det tid og vær åben. Jeg elsker selv koncerter, for dyr rødvin, dyre sko som jeg kun går i én gang, at gå i byen og danse til kl 6, selvom jeg har en aftale næste dag kl 10 og i øvrigt ikke har råd til at gå ud…. Min kæreste hader alt ovenstående. Har han underbukser uden (for mange) huller, er han glad! Kan han få karrysild hver dag er han lykkelig!

    Vi er så forskellige, men det er fantastisk. I starten var jeg nok ved at dø en smule af kedsomhed, og det ærgerede mig, at han fra dag 1 proklamerede, at han nægtede at tage med til koncert – nogensinde. Men det har givet mig en fantastisk frihed til at have en masse gode oplevelser med venner og veninder.

    Hans ro er med til også at få mig til nogen gange at trække vejret lidt og måske tænke på om jeg virkelig har brug for endnu et par guldstiletter – og omvendt, så er han faktisk nogen gange blevet god til store armbevægelser og en flaske Amarone til 500 kr.

    Vi er sammen på 9. år nu, og jeg værdsætter mere og mere, at han er et kedeligt røvhul 🙂

  • Miriam

    Jeg kan godt se, at I er flere, der har fået det til at fungere på trods af store forskelligheder, men jeg kan godt mærke, at det giver mig endnu større lyst til at lukke den ned. Jeg har ikke lyst til at have en kæreste, som ikke finder glæde i de ting, jeg gerne vil dele med ham. Så vil jeg hellere give den et skud et andet sted.

  • anonym

    Måske du tænker det lidt ihjel – for det lyder som om I hygger jer… Hm, hvis han er et dårligt knald er det en dealbreaker – knald ham og du vil få svar 🙂

  • Anonym

    Jeg synes altså, at kommentarerne kan være en anelse irriterende. Ja, I har måske fundet jeres one true love, men det betyder ikke, at det samme vil ske i den her situation. Jeg hører tydeligt én stemme, når jeg læser dit indlæg + dine kommentarer, og det er, at der ikke er en fremtid i det. Allerede på 1. og 2. date laver i de ting, som man laver, når man har været i et forhold i 100 år. Jeg tror, at du vil kede dig alt for meget med ham.

  • Anonym

    Kære Miriam!

    Der findes mange forskellige historie om, hvad der går og hvad der ikke går. I princippet er jeres forskelligheder vel ikke problemet, problemet er, at Serienørden ikke VIL forstå din verden? Da jeg mødte min kæreste gik han ikke op i vin, dyre sko etc, men han var villig til at lytte, måske ikke forstå, men så acceptere, hvad jeg fandt interessant! De vaner har han så overtaget nu 🙂 Jeg kunne ikke være sammen med en, der ville finde det latterligt at bruge fx 1000 kr på mad og vin, da det virkelig er nydelse og forkælelse på højeste plan for mig. Man skal jo være klar på at gå ind på hinandens interesser og være åben for, at de måske kan deles. Det er da en kæmpe del af et forhold!

    Heldigvis har du jo allerede drømmemanden med McDreamy hår (og hårboller,der er jo fordele og ulemper ved alle :-))

    Tak for en fantastisk blog, for dine anbefalinger (både tøj og andre bloggere), dine tanker og alt det andet du deler!

    Rigtig god jul og godt nytår, jeg glæder mig til fortsat at følge dig!

    Kærlig hilsen Line

  • Anonym

    Men, er du virkelig som du selv beskriver? Altså jojo, du har store armbevægelser, hvert fald her på internettet, men du har jo også skrevet rigtigt mange indlæg om, at din mentale sygdom gør at du meget ofte hellere vil være hjemme end tage ud og hænge med en masse mennesker. Så for mig, der lyder det som om, at du ser dig selv som værende den her super out-going person, hvor der sker en hel masse, men for mig, der har selvfølgelig kun kender dig igennem bloggen, så virker det ikke som om du er sådan 'in real life'.

    Hilsen Maiken.

  • Miriam

    Du har helt ret. Jeg kan jo også udmærket se, at når jeg er enig med dem, der siger, at det er uholdbart, og argumenterer imod dem, der siger, at jeg skal give ham en chance, så har jeg nok besluttet mig.

  • Miriam

    Du har helt ret, Line. Det er lige præcis attituden over for de ting, jeg godt kan lide, som jeg står af på. Jeg mener, han er Star Wars fan, og det synes jeg er topmærkeligt, for det siger mig intet, men jeg vælger så at se på det som en sød og nørdet ting, han kan lide.

  • Miriam

    Jeg tror lidt, du misforstår beskrivelsen af mig, Maiken. Jeg har aldrig haft et problem med at vedkende mig min personlighed, som i princippet er udadvendt, men ganske rigtigt dæmpet på grund af sygdom (som i øvrigt ikke kun er psykisk). Der er imidlertid ikke nogen af de interesser, jeg nævner, der indebærer, at man skal være super out-going, eller at der skal ske en hel masse. At gå ud og drikke drinks betyder ikke at gå ud og hænge med en masse mennesker. Det kan fint bare være sammen med min kæreste, hvilket er ganske afslappende i min optik. Der er ikke nogen af de andre ting, jeg nævner, der indebærer at gå ud og være super social heller. Det handler ikke om, at jeg vil ud, og han vil blive hjemme, det handler om, at vi ikke har de samme interesserer og værdier, uanset hvor vi befinder os. At jeg ikke er til store, sociale forsamlinger er ikke ensbetydende med, at jeg synes, det er fedt at sidde hjemme og lave ingenting. Det betyder bare, at jeg ikke går på diskotek tre gange om ugen.

  • Skriblerier

    Kære Miriam.

    Jeg ved ikke om du nogensinde nåede at læse med, inden jeg lukkede min blog (kattensspoter/skriblerier), men jeg bloggede en del (ok meget) om dating og prøvede at 'få skoen til at passe' med nogle typer, jeg normalt ikke gik efter. For det havde folk anbefalet og jeg tænkte selv at det ville være en sund forandring. Når jeg luftede min tvivl som du gør nu, fik jeg kommentarer helt magen til dine, og det kan være svært at vurdere (både for dig og for læser) om det “bare” er dig der er besværlig og ikke orker at i er så forskellige.

    Anywho: Lyt din mavefornemmelse. Den er rigtig. Jeg var selv elendig til det, og endte med at rode rundt i nogle underlige bekendtskaber, fordi jeg tænkte at det nok var mig der bare skulle være mere rummelig.
    Don't!! (Btw, at det var dig der skulle have pungen frem da i skulle købe slik = totally lady bonekiller)

    Jeg fandt min kærlighed til sidst, vi er dybt forskellige, men jeg havde lyst til at se ham igen og igen, og den følelse skal som minimum være der. Den følelse lyder desværre ikke til at være tilstede her.

    Tak for en fed blog. Det er skøn tidsfordriv, når man er højgravid og alle andre er til julefrokost og kan passe deres jeans. (Hmrf)

  • Anonym

    Jeg synes det er lidt ærgerligt ikke lige at give det en chance. I har set hinanden to gange. Og det er altså ingenting! Den der kemi og mavefornemmelse skal da lige have lov at få fast grobund.
    Hilsen hende, som både er ung og smuk, men ikke har været på date i månedsvis, fordi det tilsyneladende ikke kan lade sig gøre at finde kemi.

  • Miriam

    Jojo, jeg læste skam flittigt med, og som jeg vist har skrevet et par gange nu, så kan jeg også godt mærke i takt med kommentarerne, at det er der, det bærer henad. Det var en fin første date og sådan set også en fin anden, men hvis sidstnævnte slukker begejstringen i stedet for at opildne den, så burde man nok se det som et vink med en vognstang.

  • Anonym

    Helt enig med Kristina! Jeg tror heller ikke at du har nok kemi med serienørden og han muligvis heller ikke med dig. Min mand er serienørden, der drømte om stille liv på landet. Jeg er hende med dyre sko, tasker og vaner generelt- og så meget bymenneske at landlivet gør mig angst. Vi blev så betagede af hinanden i starten at min stille og rolige fyr inviterede mig på dyr restaurant bare for at imponere (og jeg gik ture i skoven med ham bare for at gøre det samme over for ham). Jeg mener at vi blev så vilde med hinanden at vi helt naturligt ønskede at nærme os hinandens liv. Alt andet blev ligegyldigt, vi ville bare hinanden. I dag har vi været sammen i 12 år og har et barn sammen. Jeg tror at den kemi simpelthen ikke er nok.

  • Miriam

    Det var lidt et turnoff. Ikke fordi 33 kroner vælter budgettet, men når vi går op til kassen, og han ikke engang gør mine til at tage tegnebogen frem, eller i det mindste spørger, om vi skal dele udgiften, så må jeg nok indrømme, at jeg er lidt gammeldags og ikke synes, det er særlig gentlemanly.

Der er lukket for kommentarer.