Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Don’t #prayforParis?


Charlie Hebdo-medarbejder Joann Sfars tegning er efterfølgende gået viral.

Jeg vil ikke skrive om Paris. Der er sat masser af ord på i forvejen, og ordene er altid de samme, selvom de for hver gang bliver mere frustrerede og opgivende. I stedet vil jeg gerne tale lidt om det ærgerlige backlash, der er opstået i kølvandet på hashtagget #prayforParis, som, man ellers må gå ud fra, er skabt i kærlighed.

Jeg forstår fuldstændigt, at der opstår en ret intens religionslede i situationer som disse. For på trods af at det selvstændigt tænkende individ er udmærket klar over, at det her handler om mennesker og ikke guder, så er det svært ikke at blive påvirket, når nogle få, forstyrrede ekstremister insisterer på at begå horrible forbrydelser i Allahs navn.

Jeg forstår og respekterer, at mange ateister synes, at religion er roden til alt ondt. Det kan bestemt synes sådan. Jeg forstår imidlertid ikke behovet for på denne måde at gå ud og frasige sig bønner fra mennesker, der ser anderledes på sagen. For de religiøse er bønnen jo det ypperste, der kan gives. Det er et tegn på respekt, et ønske om at hjælpe og selvfølgelig troen på, at det hjælper. Om sidstnævnte er tilfældet, kan vi diskutere i én uendelighed, men skulle det ikke være det, er forsøget stadig ganske harmløst. Det kommer fra et sted fyldt med trøst, godhed og kærlighed, og jeg har så svært ved at se, hvad man får ud af at aktivt afvise så kærlig en gestus – uanset ens egne holdninger dertil.

Jeg bliver også ærgerlig over behovet for at tage afstand til #prayforParis, fordi jeg får følelsen af, at det på en måde rent faktisk styrker terroristernes budskab. At der virkelig er et os og dem, en kamp mellem troende og ikke-troende. Personligt ville jeg jo mene, at det var nu, vi skulle vise ekstremisterne, at det ikke er tilfældet. At vi står sammen på trods af politiske, religiøse og personlige uenigheder. Fordi forskelligheder ikke ændrer på, at det er hul i hovedet at slå folk ihjel, og ingen har hverken mere eller mindre værdi end andre.

Vi ender igen tilbage der, hvor jeg har været før. Om vi dog ikke for pokker kan se på intentionen bag en gerning frem for at vurdere den ud fra egne synspunkter. #PrayforParis er et ønske om at fylde de sociale medier med kærlighed og lade de berørte vide, at de ikke er helt alene i kaosset og fortvivlelsen. Hvis man ikke er troende, behøver man hverken benytte sig af hashtag eller bøn – man kan sagtens nøjes med at sende positiv energi eller omsorgsfulde tanker. Men derfra og så til at gå ud og frasige sig omtanke i form af bønner på vegne af hele Paris, fordi man ikke selv er troende, det synes jeg faktisk er både ærgerligt, fjollet og en lille smule respektløst.

Kommentarer (23)

  • Hmmm jeg forstår hvor du kommer fra (dårlig vending på dansk, god på engelsk), men for mig som absolut ikke-troende klinger det virkelig hult at skulle springe med på #prayforparis. Og det kan netop godt forstås som en respekt for dem der faktisk tror. Jeg har fx heller ikke lyst til at folde hænder og sige fadervor når jeg end sjælden gang havner i en kirke – fordi det føles respektløs for dem der tror. Giver det mening? Det handler ikke om dem der tror og dem der ikke tror, men om at vise sin medfølelse på en måde som man selv kan stå inde for. Ikke at man derfor behøver tage afstand fra religion som på tegningen, men håber du forstår.

  • Jeg er fuldstændig enig med dig, Miriam. Intentionen bagved er jo kærlig og medfølende, så jeg forstår heller ikke hvorfor folk har behov for at kritisere det. Sammenholdet er jo det vigtigste i denne her sammenhæng.

    Personligt er jeg ikke troende, og jeg bryder mig hverken om kristendom, islam eller andre religioner for den sags skyld, men det er folks egen private sag, så det må folk helt selv om, så længe det ikke går ud over andre mennesker.

    IS er jo godt klar over, når de går ud og begår sådan en handling i et vestligt land, at det vil skabe splittelse, had og mistillid i vores samfund. Nogle menneskers syn på folk med anden etnisk baggrund vil blive forværret, og det fører sikkert videre til hate crimes og eksklusion og alt muligt andet ubehageligt. Men det er jo netop deres intention, altså at splitte folk og skabe mere racisme, og dermed bliver alle de her mennesker, som det går ud over, nemmere at radikalisere og få over på deres egen side.
    Jeg er meget ked af og virkelig vred over, at jeg ikke kan finde en eneste artikel, som påpeger netop dette problem, altså at sammenholdet er så pisse vigtigt, så vi undgår racismen, hadet og ondskaben i vores eget samfund. Hvorfor give IS præcis det, de gerne vil have? Jeg undrer mig seriøst over, at mange mennesker er så naive, at de ikke selv kan se det.

    Men super fedt, at du tager det op, Miriam!

  • Det giver totalt mening, og så er det helt forståeligt, at du ikke vil anvende det hashtag. Min frustration går også mere på, at visse franskmænd er ude og sige, at de ikke vil have, man beder for Paris, selvom man er troende, fordi de ikke selv er det.

  • Jeg er fuldstændig enig med dig. Uanset religion er budskabet skabt i kærlighed, og det er det allervigtigste. Desuden er jeg især meget nervøs for at man, som du netop påpeger, kun styrker IS's mission ved at gøre det til et spørgsmål om religion eller ikke religion. Dejligt at du sætter ord på det, for i øjeblikket kan man næsten sidde med en følelse af, at hvis de ikke vil have #prayforparis, jamen så mange gange undskyld, så skal I da heller ikke have den. Og det er jo både frygteligt, men også fuldstændig hvad IS håber på.

    Jeg kommenterer ikke ofte, men når du virkelig rammer plet, er jeg altså lige nødt til at stemme i og klappe i mine små hænder 😉

  • Der findes masser af artikler, der fortæller, hvor vigtigt sammenholdet er nu og forklarer IS-intentionen (så godt som vi nu forstår den i vesten) – søg på engelsk.
    Og jeg er enig, Miriam!

  • Hvor er jeg glad for at læse dine ord. Puha, det er faktisk en lettelse, at jeg ikke er alene om at have de tanker. Jeg er selv muslim, og den umiddelbare følelse af sorg og vrede over terrorismen blev per refleks fulgt af en frygt – frygt for hvad det ville gøre for vores samfund og om kløften mellem “dem” og “os” blot ville gøres endnu større. I disse tider må vi ikke give efter for terroristernes ærinde, vi bør tværtimod alle rykke tættere sammen og stå sammen side om side – ateister, kristne, muslimer, jøder, buddhister – i mod ondskab, der tager religion som gidsel for rædselsfulde handlinger.

  • Det er en forfærdelig tragedie i Paris, og det er svært at stå på sidelinjen og ikke kunne gøre noget som helst – lige som det er i så mange andre situationer. Det er her man – som troende såvel som ikke-troende – tyr til bønner for folket og for fremtiden. Jeg synes personligt ikke, at det er religiøst at bede, og hashtagget er for mig en bøn om en lysere fremtid, og det er ikke Gud, der har en finger med i den. Det er menneskeheden og kærligheden imellem os, der vil påvirke fremtiden. Jeg kan forstår begge parter i denne her tid. Så jeg vil bede en masse (ureligiøse) bønner for, at vi ikke kommer op og toppes over det åndssvage hashtag, for det er bare et udtryk, og at vi i stedet står sammen og udviser sympati – ikke kun for Paris, men for alle, der lider under IS terrorregiime. Øv, man bliver ked af det og sentimental ):

  • Da jeg heller ikke praktiserer den kristne tro mere end med kirkeskat og traditionsbundne besøg, følte jeg også #prayforparis ville lyde hult fra min mund. Jeg har heller ikke ændret mit profilbillede til at indeholde det franske flag, da jeg også synes det virker hult….for hvor er det syriske, det libanesiske og de mange andre lande, der har terrorhandlinger inde på livet´s flag???
    Derfor valgte jeg at dele vise ord fra John Lennons sang:
    Imagine there's no countries
    It isn't hard to do
    Nothing to kill or die for
    And no religion too
    Imagine all the people
    Living life in peace…

  • Jeg synes Anne-Sofie forklarer meget godt den følelse jeg har som ikke-troende franskmand. Som jeg har forklaret på MM's IG ville jeg hellere ikke giftes i kirke eller få døbt mine børn i kirken fordi de ord jeg ville have været nødt til at sige vil være hule, og jeg synes at det er respektløs at kaste med ord man ikke kan stå ind for.
    Jeg føler ikke behov for at kritisere hashtag, men den er intetsigende til mig – dels fordi det hjælper ikke noget at “være med” på bølgen på de sociale (og ofte meget overfladiske) medier, og dels fordi jeg som ikke troende ikke “pray'er” til nogen Gud.
    Til gengæld vil det røre mig meget mere hvis folk viste at de fortsat fejrer livet, drikker en coupe af champagne med venner, bliver ved med at sidde på en terrasse og snakke sammen foran en kop kaffe efter arbejde, fordi det er det vi tror I. Og det, der viser at vi er ikke bange.
    Jeg synes ikke der er grundlag til at blive sur eller frustreret, for tegneren er også taknemlig og siger tak for alle bønene – han har bare brug for noget andet.
    Jeg håber at du forstår hvad jeg mener.

  • Jeg forstår godt, hvad du mener, Lulu. Pointen med indlægget er netop, at det skal være tilladt for folk at håndtere situationen, som det hjælper dem bedst, eller som de føler, de hjælper bedst. For nogen er det fest og farver, for nogen er det stilhed og sorg, for nogen er det bøn. Mit problem med tegnerens billede er, at han skriver “vi” og dermed udtaler sig på alle berørtes vegne. Som det før er sagt: Alt, der siges før et “men”, har ingen betydning. Han er i sin fulde ret til at mene, at religion ikke hjælper, men jeg synes ikke, det er hverken nyttigt eller nødvendigt at gå ud og sige, at religion ikke er velkomment i en følelsesladet situation som denne, hvor mange netop søger trøst i deres Gud.

  • Jeg er helt, helt enig med dig, Annette. Jeg har heller ikke ændret mit profilbillede af samme årsag. For mig ville det snarere understrege, hvor lidt jeg kan gøre for at hjælpe. Indlægger her er heller ikke et udtryk for, at vi alle bør bruge det omtalte hashtag, men mere et forsvar for, at det skal være i orden at bruge det, hvis det føles rigtigt.

  • Jeg forstår ikke, hvorfor alt pludselig handler om at pege fingre på Facebook. Så er det galt, at nogen bruger #prayforparis (eller ikke gør.) Så er det galt, at nogen sætter et fransk flag ind som profilbillede (eller ikke gør.) Så er det galt, at folk ikke sørger nok over Beirut, så er det galt, at medierne ikke giver lige meget mediedækning.

    Jeg bliver så træt af, at vi har så travlt med at pege fingre af hinanden, af Facebook og af medierne, når den egentlige skurk hedder islamisk stat.

  • Jeg er så uendeligt enig med dig Miriam.
    Det er intentionen bag og ikke otdet/ordene i sig selv,der skal høres. Ligesom de mennesker som ''brokker'' sig over fb filteret med det franske flag. Jeg ved da godt at der sker en masse forfærdelige ting i verden hver dag,hvor vi kun hører om en brøkdel af dem. Men igen. Det er intentionen bag der skal høres.. bliver ærlig talt lidt frustreret når jeg hører sådan noget..

  • Jeg tror delvist, det hænger sammen med, at folk er så pissefrustrerede, at de råber ad alle de forkerte mennesker, fordi vi ikke har IS at råbe ad. Og den anden halvdel er nok bare, at vi som mennesker lidt er nogle bedrevidende røvhuller, der har svært ved at give plads til forskelligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.