Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #197

1. Frank undgik mig, da jeg stod op i morges. Fandt ud af hvorfor, da det viste sig, at nogen havde skubbet pakken med vaskepulver ud af vasketøjskurven, så han kunne ligge mere behageligt i det rene tøj. Lortedyr.

2. Blev i øvrigt vækket, fordi nogen var ved at slå katten af tønden nede i gården – i september?!

3. Trådte ud i stuen og var ved at få et hjerteanfald, fordi jeg troede, der stod en person. Det viste sig heldigvis bare at være min Franks Støt Brysterne-ballon. Jeg er ikke så skarp om morgenen.

4. Kender I det, når ens køkken pludselig er proppet med bananfluer, og man absolut ingen idé har om, hvor de kommer fra? Jeg nåede nærmest at splitte hele skidtet ad, før jeg opdagede et sneaky, lille rødløg, der havde lagt sig til at rådne.

5. I fredags holdt min venstre høretelefon op med at virke fem minutter inde i min træning, hvilket betød, at jeg tilbragte resten af tiden med god musik i min højre øregang og Fitness Worlds horrible umchi-umchi i den venstre. Det kan ikke anbefales!

6. I går nåede jeg hele vejen op i Tiger og hele vejen hjem igen med en af Franks afskallede kløer siddende fast på højre ankel. I må ikke spørge mig, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.

7. Opdagede forleden, at jeg faktisk godt kunne opdatere min instagram-app, selvom der ikke er mere plads på min telefon (kom nuuuu, ny mobil!), og da jeg gjorde det, viste det sig, at jeg havde omkring 16 af de der private billeder liggende fra folk, som helt bestemt må tro, at jeg er en nederen kælling, der føler sig for god til at svare på sådan nogle. Undskyld!

8. Er ca. 1½ skridt inde i specialeprocessen og har netop opdaget hjemmesiden lolmythesis, som er folk, der opsummerer deres bachelorprojekter, specialer og Ph.d.-opgaver i én virkelig underholdende sætning. Fx: “If we nuke each other, we’d really miss the soccer rivalry.” (Historie) og “Turns out, these fish are way more social on a Friday night than I am.” (Biologi)

9. På nuværende tidspunkt ville min lyde: “Det var også jævnt nederen at være metroseksuel i 1800-tallet, men sig det ikke til feministerne.” Det skal nok blive en fest!

Kommentarer (8)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.