Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Når du får kat…


Frank i sin yndlingsseng, som er min gamle kuffert. Den er efterhånden uhyggeligt grim (også udover mængden af kattehår!), fordi han også bruger den som kradsebræt, men de gange jeg har forsøgt at smide den ud, er han blevet overordentligt mopset, så indtil videre får han lov at beholde den. Suk.

Jeg har fået flere henvendelse fra folk, der overvejer at anskaffe sig en kat og derfor gerne vil vide, hvad de skal være forberedt på. Franken er jo som bekendt min første af slagsen, så hermed et par af de ting, der uden tvivl kom allermest bag på mig, da jeg blev katteejer.

1) Først og fremmest: Det er pissedyrt at have kat. Jeg kom fra 15+ år med kaniner, som var små og nemme og syntes, køkkenaffald var gourmetmad. Katte, derimod, er divaer, og divaer er dyre i drift. Når man står i supermarkedet og kigger på en pose Whiskas, så er prisen ikke så gal, problemet er bare, som min dyrlæge siger, at det at fodre sin kat med Whiskas (eller tilsvarende) lidt er det samme som at lade sit barn leve af McDonald’s. Det er ikke en god diæt. Kvalimad er dyrt, men det gør en stor forskel. På pels, energi, indre organer, hårboller, afføring, hele turen. Frank får derudover vådfoder en gang om dagen for variationens skyld (og fordi han elsker det) og ja, lidt Whiskas godbidder/McDonald’s som snack ind imellem.

Derudover er der selvfølgelig udgifter til kattegrus, diverse udstyr (transportboks, legetøj, kradsetræ, ekstra tøjvask grundet kattehår(!)) og værst af alt: Dyrlægen. Frank er netop igen begyndt at klø i sit ene øre for Gud ved hvilken gang, hvilket sandsynligvis betyder, at hans svamp er tilbage, og vi kan se frem til endnu en pricy behandlingsproces. Jeg kender flere katteejere på budget, der har en opsparingskonto, hvor de indsætter fx 50 kroner om måneden til uforudsete misseudgifter, hvilket er pissesmart, og det burde jeg nok egentlig også begynde at gøre.

2) Katte har meget distinktive personligheder, og der er stor forskel på, hvilken kat man erhverver sig. Da jeg lige havde fået Frank, købte min mor et garnnøgle til ham og blev uendeligt skuffet, da han fandt det dybt uinteressant. Det første år brugte jeg formuer på kattelegetøj – alt sammen uden held. Frank gider bare ikke den slags. Derudover er han ikke en skødekat. Han er en puttegris af dimensioner, men han ligger altid opad eller ved siden af mig, meget sjældent ovenpå mig. Frank er desuden relativt sky over for fremmede, og det kræver altid lidt tid, før nye mennesker får det, jeg plejer at kalde the head bump of approval. Generelt er han en super chill kat, og udover den regelmæssige spænen fra den ene ende af lejligheden til den anden klokken lort om natten, så bruger han det meste af sin tid på at sove og blive kløet bag øret.

På den måde er det lidt et sats at erhverve sig en killing, fordi dens personlighed stadig bærer utroligt meget præg af dens alder. Vil man være sikker på at få en kat, der passer til ens behov og/eller aktivitetsniveau, så er det en rigtig god idé at anskaffe sig en voksen. Personligt er det desuden min holdning at altid adoptere i stedet for at købe, fordi vores internater desværre bugner af vidunderlige pelsklumper, der bare drømmer om et hjem. Og ja, man kan sagtens finde en racekat på et internat, hvis det er en prioritet. Bare vær obs på, at racekatte generelt har en del flere helbredsproblemer end gadekryds.

3) Du vil blive kattedame. Hvadenten du ønsker det eller ej. Jeg startede med at have en vis ironisk distance til den titel, men Frank blev lynhurtigt mit yndlingsvæsen over dem alle. Han vækker mig, når jeg har mareridt, og tager imod mig i døren, når jeg kommer hjem fra uni. Han tjatter til mig med poten, når han vil have opmærksomhed og dækker hele min lejlighed med kattehår. Han har et helt bestemt punkt på højre side, og hvis man aer ham der, ruller han om på ryggen med et grynt for at blive kløet på maven. Han kan ikke miave, men han kan bræge, og det er næsten lige så godt.

Frank er bedst i hele verden. Jeg fik ham mest, fordi det er forbudt at have hund, hvor jeg bor, men selv hvis det skulle blive lovligt engang, så er jeg ikke længere sikker på, jeg har lyst til at gå tilbage til en katteløs eksistens. Nu er det crazy cat lady hele vejen. Stadig med en vis ironi, men nu også med stolthed! 😉

Kommentarer (11)

  • Cats rule! Jeg kunne ikke leve uden mine små monster.
    En lille ting: du kan også få en katteforsikring, selv til ældre katte (hos Agria), så koster det ikke nær så meget når du skal til dyrelægen (min kat brækkede sit ben en gang – ja, han er indekat, og det ville have kostet mig omkring 20.000 hvis ikke der var forsikring på). Det koster også lidt at have en forsikring til dem, men er nu meget rart hvis noget stort skulle ske.

  • Min kæreste og jeg overfører 200 kr. til vores kats konto (yep, hun har sin egen 😉 ) hver måned. Der bliver alt betalt fra – kattegrus, legetøj, dyrlæge osv. Og vi har også forsikring på hende, der koster 90 kr. om måneden. Men hold nu op, hun er dejlig 😀 <3

  • Jeg har undersøgt sagen, men det ville slet, slet ikke kunne svare sig med Frank, grundet alder og race, men hvis jeg skulle ud og have en yngre kat, så ville jeg bestemt også overveje det.

  • Jeg bruger den så kun som opsparing til dyrlægebesøg (indtil nu har det heldigvis kun været af den planlagte slags). Mad og grus bliver betalt ved siden af, hvor jeg så ind i mellem snupper lidt fra hans opsparing. Max får udelukkende tørfoder, som jeg køber i 10 kg. sække hos Inges Kattehjem (hvor jeg også køber grus), så det er under alle omstændigheder billigere, end dengang jeg havde katte, som spiste vådfoder. Hold op, hvor man da slæbte dåser hjem uafbrudt! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.