Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #171

1. Det var egentlig ikke meningen, at der skulle være to dage uden blogging. Det var meningen, I skulle have haft hemmeligheder, men min hemmelighedsmodtager var i udu, og jeg kunne ikke finde ud af at fixe den, så jeg sad bare og blev stadigt mere vred, mens jeg ihærdigt klikkede “opdater” i stedet for bare at finde på et andet indlæg.

2. Det utroligt akavede øjeblik, når man render ind i en venindes mand på Tinder… De er ikke engang officielt skilt endnu!

3. Tinder har i øvrigt indført, at man kun har et begrænset antal likes til rådighed om dagen, ellers skal man betale for skidtet. App-selvmord, much?

4. Besluttede mig efter dette forrædderi at give Scor.dk et forsøg. Det er vel næsten det samme, ikke? Abort! Abort! Det er SLET ikke det samme, og hvis man syntes, Tinder-tragedier var over stregen, så skulle I se, hvad de byder ind med der! “Hej, undskyld, vil du tisse mig i munden?”

5. I går var jeg så sulten, at det ikke kunne gå for hurtigt med at få maden fra køkkenet ind stuen. Hvorfor jeg selvfølgelig snublede over en dørkarm og tabte hele herligheden på gulvet.

6. …Til Franks enorme begejstring! Der var sovs. Med fløde.

7. Når man ser et barn på Facebook spise en hindbærsnitte, og man først går ud fra, at det er en pop tart, er man så for besat af USA?

8. At få en tid til lægen og der bliver spurgt, hvad det drejer sig om, hvilket nødsager én til at svare: “Æhm, jeg skal bruge tre separate lægeerklæringer.” Jeg elsker det danske system.

9. Stod i bag en pige i køen i Netto, der meget begejstret fortalte sin veninde, at hun var blevet inviteret på “Sticks and Sussi.” Nej nej. Nej nej nej.

10. Det er søndag aften, og jeg skal læse 230 sider for at være up to date til uni i morgen. Hver eneste fucking uge. Ugh.

Kommentarer (18)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.