Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Shhh… #57

Jeg tænkte, det ville være bedste at lægge ud med en dejligt positiv hemmelighed, når nu det er valentinsdag, og jeg ikke har fået så meget som en “ku’ godt”-besked på Tinder. Man skulle ellers tro, at fyrene ville udnytte denne dag til at score lidt på ensomheden. De tænker simpelthen ikke strategisk nok!

Hemmeligheder er ganske anonyme og indsendes lige her. Gimme something good! 😉

Sig det til nogen. Hvem som helst du føler dig tryg ved. Det er alt for stort og tungt at bære på helt alene.


   

Kommentarer (41)

  • Det med onklen… Det er virkelig ikke så simpelt. Jeg har selv sagt noget lignende højt for første gang, og det er en stor lettelse, men det er også et kontroltab (du kan ikke længere styre, hvem der ved det her om dig), det er folk der tvivler på det er sandt, det er familiemedlemmer der græder og græder og græder og fortæller de er glade for du sagde det. Og hvad så bagefter? Hvad så når du får en invitation til et brullyp/barnedåb/whatever og han også er inviteret? Hvordan håndterer man at folk man elsker kan være ufølsomme? Eller når de ikke gider tale om det længere, når de synes, at nu har du talt længe nok om ting der gør forfærdeligt ondt på dem?
    Du skal sige det højt, fordi det hjælper. Det gør det virkeligt. Der er noget… helbredende i at folk anerkender din oplevelse. At de tydeligt siger fra overfor det, at de tager afstand til din onkel.
    Du forhindrer ham også i et gøre det mod andre. Da jeg sagde det højt væltede det pludselig frem med lignende historier, og det gør jo, at folk bliver klar over, der er noget galt med personen. Desuden var det en enorm lettelse for mig at høre, jeg ikke var den eneste (det blev mindre “min skyld”) – selvom jeg samtidig havde det forfærdeligt med, det var sket for dem.

    Men mit råd må være, at du skal have hjælp til at gøre det, og det skal gøres når du har overskud til det.

  • Der er ikke nogen, der har udtrykt, at det var simpelt. Det er tværtimod en meget kompliceret situation. Men vælger man at tale fx med en læge eller psykolog om det, er man for det første dækket af tavshedspligten, og for det andet får man sagen tacklet af en professionel. Der er ikke nogen, der siger, at man skal involvere hele familien i det i første omgang.

  • Arj hende “veninden” der snapper sund mad til sin overvægtige veninde, det er altså ret usmageligt i min bog! Ikke hvis det var for at inspirere, at de havde en snak om at veninden gerne vil tabe sig, og har brug for inspiration til sund og lækker mad – men den retorik med at man hævder sig over sit medmenneske ved at nedgøre denne og prøve at give dem dårlig samvittighed og selvværd – Æv det giver en dårlig smag i min mund! Jeg undres, og tænker at hun måske har brug for at hævde sig over sin overvægtige veninde pga eget dårligt selvværd?
    Og hende med onklen, åh hvor jeg håber hun en dag finder styrke til at få hjælp, ingen skulle opleve det som hun har været igennem – jeg mister nogle gange tilliden til menneskeheden 🙁

  • Det gjorde jeg heller ikke. Jeg startede også med at sige det til en psykolog. Til to faktisk, men den første kunne ikke fokusere på andet, end at jeg skulle sige det til mine forældre, og forsøgte så at behandle mig med hypnose(!). Det fungerede slet ikke for mig. Der gik flere år, før jeg forsøgte igen, og denne gang fik jeg en meget bedre psykolog som kunne hjælpe mig.
    Det var med hendes vejledning, jeg fortalte det til familien.

    Miriam, jeg anklager dig ikke for at sige, det er meget simpelt. Jeg bliver bare bekymret, når jeg læser hendes hemmelighed, fordi automatreaktionen altid er “sig det!”, og jeg ville ønske, nogen havde forberedt mig på, hvor hård en process det er. Når man fortæller den slags til en psykolog, bliver det mere virkeligt. Ting man kunne feje ind under gulvtæppet før bliver pludseligt kæmpe store. Det samme gælder hver gang man siger det højt: Det bliver mere virkeligt, og overgrebene føles mere alvorlige. Det vidste jeg ikke, før jeg gik i gang, og det ville jeg godt have været bedre forberedt på.
    Der gik flere uger efter jeg sagde det til min familie, før jeg holdt op med at få flashbacks mindst en gang i timen. Det havde jeg aldrig prøvet før jeg sagde det højt. Jeg har stadig mareridt om det om natten.

    Men hvis han/hun læser med, så er det vigtigt for mig at sige, at det er en fase man kommer igennem. Det bliver bedre på den anden side – meget bedre, end dengang man holdt det for sig selv, og fortalte sig selv man var ovre det. Det er en lettelse, at andre mennesker overtager ansvaret for det der skete dengang.
    Jeg håber du siger det, men jeg håber også du vælger et tidspunkt, hvor du ikke f.eks. har eksamener 1 måned efter.

  • Hun prøver da bare at hjælpe sin veninde. Om det er misforstået godhed, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg er sikker på hun gør det i god mening, og trods alt kender sin veninde bedre end vi gør.

  • Jamen, du har jo helt ret. Det ER en pissehård proces. Men som med alle andre psykologiske issues, så kommer man i hvert fald slet ikke videre, hvis man bliver ved med at holde det begravet inde i sig selv. Og det kræver mod, som man kan have svært ved at finde frem, at åbne op omkring det. Fra mit synspunkt er “sig det!” derfor den eneste vej fremad. Og jeg er selvfølgelig ked af, at det har været meget hårdere for dig, end du havde forventet, men jeg bliver samtidig meget ærgerlig over, at din første kommentar beskriver oplevelsen som noget så negativt, at man – hvis man i forvejen er i tvivl om, hvorvidt man tør bryde sin tavshed – kan finde masser af årsager i dine ord til, hvorfor man fortsat burde holde på sin hemmelighed. Men jeg kan heldigvis se på det sidste afsnit i din anden kommentar, at vi i bund og grund er enige, selvom vi så er uenige i, hvordan man opfordrer en person til at sætte gang i processen.

  • Anonym: “Udelukkende for at give hende dårlig samvittighed.” Formuleringen må tale for sig selv, når vi ikke har detaljer om situationen. Ordet “udelukkende” signalerer helt tydeligt, at hun ikke gør det for at hjælpe sin veninde, men for at få hende til at få det dårligt med sig selv. Ellers havde der stået, at hun gjorde det for at opmuntre sin veninde til at spise sundere. Jeg er helt enig med Maj i den situation her. Og som tyk kan jeg i øvrigt tilføje, at man helt automatisk har rigeligt med dårlig samvittighed over sin vægt. Man behøver ingen snaps til at minde sig om, at man vejer for meget…

  • Jeg vil altså sige, jeg synes, du selv kommer til at afvige fra den konstruktive og ikke-fordømmende tone, du selv opfordrer til i hemmeligheds-kommentarsporet, Miriam. Det synes jeg er ærgerligt, da du netop burde sætte det gode eksempel, du opforder dine læsere til at følge.

  • Anonym, som Miriam også pointerer, så skriver vedkommende “udelukkende” – det siger lidt det hele… Og det er derfor jeg bliver forarget, og Julie, ja, jeg kan godt se at det kan blive opfattet som fordømmende, men hvis jeg havde en veninde som fortalte mig, at hun gjorde dette til en anden veninde, så ville jeg sige nøjagtig det samme som jeg har skrevet i min kommentar, at det kan man simpelthen ikke være bekendt!
    Jeg synes egentlig min kommentar blev skrevet sobert og skriver jo ikke noget væmmeligt eller ondt om vedkommende, men at hendes handlinger i min optik ikke er okay! Men jeg kunne også have formuleret mig sådan her istedet:
    Av hende med snaps til sin overvægtige veninde, mon hun er klar over, at hendes veninde i forvejen har det mega dårligt med sig selv? Sikkert lavt selvværd og nul selvtillid, og at veninder er til for at støtte op om en, ikke give dårlig samvittighed? Jeg håber, at hun læser med her, og tænker sig om en anden gang, inden hun snapper sunde madbilleder til sin veninde, udelukkende for at give hende dårlig samvittighed, det er et andet menneskes følelsesliv man leger med!
    Beklager Julie, at du blev stødt over min kommentar, selvom jeg selv synes den er okay, men rigtig god søndag til dig 🙂

  • Julie, du har helt ret i, at Majs kommentar er på grænsen til, hvad jeg normalt tillader. Jeg lod den stå, fordi den også havde konstruktive elementer, som jeg synes, det ville være ærgerligt at slette. Min egen kommentar er en analyse af, hvordan jeg opfatter hemmeligheden. Den synes jeg ikke går over grænsen.

  • de her hemmeligheder (især den med tandbørsten) skabte en temmelig spændene stund til en fest i går hvor jeg tjekkede min mobil. Tak!

  • Føler lige for at påpege, at jeg altså selv vejer cirka 20 kg for meget, så jeg er altså ikke sådan en af de der “onde tynde personer”. 😉 Jeg ved udemærket godt, hvor fucking nederen det er.

    Jeg siger bestemt heller ikke, at det er den rigtige måde at gøre det på. Jeg kan bare godt sætte mig ind i, at hun tror at det hjælper, at give hendes veninde dårlig samvittighed – simpelth grundet uvidenhed over, hvor pisse ondt det kan gøre. Eller også ved hun måske, at det rent faktisk hjælper at give veninden dårlig samvittighed – sådan er vi alle så forskellige. Jeg har selv en rigtig god veninde, der hele sin barndom var overvægtig – når hun fik lyst til at spise, så hun på billeder af tynde piger, for at fremprovokere den dårlige samvittighed. Og “voila”, det virkede sgu for hende. Det er måske også at give ét ord lidt for meget betydning – om der stod “for at give hende dårlig samvittighed” eller “udelukkende for at give hende dårlig samvittighed” er jo et eller andet sted ligegyldigt.

    Mine veninder ved godt, hvor svært jeg har det med at være for stor, og de tackler det forskelligt – nogle siger det er synd for mig, nogle er opmuntrende og nogle siger jeg skal tage mig sammen. Jeg ved da godt, hvad for en jeg foretrækker, men jeg tror da også på, at ingen af dem gør det for at være led og give mig dårligt selvværd.

    Min pointe var sådan set bare, at der bestemt ikke er nogen grund til at dømme nogen, ud fra tre linjer, da vi jo ikke ved, hvad der ligger bag – altså om det er med god eller dårlig hensigt, at hun gør det.

  • Af samme grund gemmer jeg altid min tandbørste langt væk, når jeg får gæster. Ikke fordi jeg tror, at mine venner eller familie kunne finde på at køre den rundt i toilettet… eller… Vil for fanden bare være sikker 🙂

  • Anonym, det er en mulighed, at situationen hænger anderledes sammen i virkeligheden, men det er ikke det, hemmeligheden rent semantisk giver udtryk for. Der er meget stor forskel på “udelukkende for at give hende dårlig samvittighed” og “for at give hende dårlig samvittighed”. Førstnævnte udtrykker helt specifikt, at den dårlige samvittighed er målet, mens den anden formulering ikke udelukker, at den dårlige samvittighed, som du nævner, kan bruges som motivation. Hvis indsenderen ikke ville have, at der skulle lægges betydning i ordet “udelukkende”, skulle vedkommende ikke have brugt det. Rent sprogligt er der ingen tvetydighed i formuleringen. Hvordan situationen reelt hænger sammen er der naturligvis ingen, der kan gøre sig klog på, men hvordan hemmeligheden bliver opfattet, afhænger totalt af, hvordan den er formuleret.

  • Til dig med onklen.. Så har jeg stået i en lignende situation. Jeg var 11-12 år da en nær ven af familien forgreb sig seksuelt på mig. Til mit held så jeg ham aldrig igen, eftersom mine forældre af andre grunde blev uvenner med ham… I mange år gik jeg selv med det, og følte jeg gik ubesværet igennem livet. Da jeg blev ældre fortalte jeg det til et par stykker, men stadig meget distanceret…. Så distanceret at det nærmest virkede som en løgn….. Men det begyndte at hjemsøge mig i mit voksenliv. Og efter at have oplevet at være bange for det mindste og indimellem snart ikke kunne være på arbejde alene. Oplevet hvordan jeg måtte dumpe en dejlig fyr, simplethen fordi han ville mig, han ville holde om mig og elske mig, men jeg ikke kunne ikke være i det… Så indså jeg at havde brug for hjælp.

    Jeg havde ikke modet til at kontakte min egen læge. Så jeg søgte heftigt på google, og her fandt jeg så et center for voldtægts ofre, som jeg kontaktede. Det er nu 3 mdr. siden, og her får jeg så psykolog hjælp….. Og det er virkelig det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg håber virkelig du søger noget hjælp, det vil også kunne hjælpe dig til at snakke om det til nogen. Hvis jeg kunne gøre noget om, så havde jeg aldrig gået alene med det her så længe,

  • Jeg tror virkelig der bliver lagt for meget i et enkelt lille ord, det er ikke alle, der tænker ligeså meget over det som os sprog-studerende, jo. Og jeg synes det er forkert at råbe vagt i gevær, og beskylde hende for at være en dårlig veninde udelukkende(!) på grund af en formulering, der sikkert ikke engang er tænkt videre over.

    Men noget helt andet – jeg vil egentlig gerne kommentere som ikke-anonym, men hvis jeg gør det, bliver der linket direkte til min anonyme blog via mit navn (hvis det giver mening?). Det virker bare så fejt at sidde anonym bag sin skærm og diskutere…

  • Som skrevet ovenfor, så er Majs kommentar også på grænsen til, hvad der er tilladt. Det ændrer imidlertid ikke på, at de fleste mennesker vil opfatte hemmeligheden, som jeg beskriver grundet semantikken i de ord, der er valgt. Det er en del af gamet, at folk tolker på hemmelighederne eller drager (muligvis usande) konklusioner om personerne, der har indsendt dem. Ønsker man ikke det, så kan man snildt lade være med at lege med.

    Hvis du bare vil have dit navn stående som kommentator, så kan du i dropbaren vælge den mulighed, der hedder navn/webadresse og så blot lade feltet til din hjemmeside stå tomt. 🙂

  • Anne-Sofie, dine kommentarer bliver slettet, fordi du måske ser dem som gode råd, men i realiteten er de snarere belærende. Når en kommentar indeholder ord som “ulækker”, bliver den per automatik slettet. At anklage folk for at være ulækre er ikke konstruktivt og derfor heller ikke velkomment.

  • Ordet “ulækker” indgik ikke i alle kommentarerne. Hvad med din egen kommentar om at tandbørste-i-toilet er selvsabotage? Der udtrykker du din personlige holdning til at kysse med en som har børstet tænder med en tandbørste der har været en tur i rundt i kummen. Det er da heller ikke konstruktivt.

  • Det var et eksempel. Alle dine kommentarer havde elementer, jeg vurderede, var ukonstruktive og flere gange decideret grove. Det er muligt, du synes, din tone var ok, men det gjorde jeg ikke. Ja, jeg udtrykker, at jeg ikke har lyst til at kysse med en, der har haft en toilettandbørste i munden, men det er ikke en fordømmende kommentar om handlingen i hemmeligheden eller det faktum, at vedkommende foretager den handling. Dine kommentarer var fordømmende over for noget, end person har tilstået, og jeg har adskillige gange gjort opmærksom på, at det ikke er tilladt i kommentarfeltet.

  • Det gør vi, og på nuværende tidspunkt ville jeg nok også have slettet Majs kommentar, fordi det sædvanligvis ikke er tilladt at komme med den slags kommentarer, da vi netop ikke ved, hvad der ligger bag de forskellige hemmeligheder. På daværende tidspunkt syntes jeg, kommentaren havde flere positive elementer end negative, men på nuværende tidspunkt synes jeg nok, de negative vejer for tungt. Det kan være svært at finde balancen, og jeg bør nok i virkeligheden holde fast i min beslutning om at slå hårdt ned på alle kommentarer, der antager fakta eller er ukonstruktivt kritiske. Jeg takker for fin debat. 🙂

  • Haha. Jeg er vild med hemmeligheden omkring at vedkommende aldrig vasker hænder – men samtidig tænder for vandet for at narre kæresten. Hvorfor så ikke bare vaske hænder? �� Det er sjovt!

  • Det er din blog og du kan gøre hvad der passer dig. Dog synes jeg det er virkelig misvisende at kalde flere af mine alle (tre) kommentarer for decideret grove. Jeg vil nu formulere mig på samme måde som Josefine gør om tandbørsten i toilettet, da hendes kommentar er blevet godkendt: Jeg er glad for at min kæreste vasker hænder efter at have tisset.

  • Det er ikke tilladt at skrive kritiske kommentarer til hemmelighederne af en grund. Hemmeligheden, du omtaler, er selvfølgelig indsendt, fordi vedkommende godt ved, at hvad hun eller han gør, ikke er socialt acceptabelt. Tillod jeg imidlertid negative, kritiske eller belærende kommentarer til disse indlæg, er det klart, at folk ville afholde sig fra at indsende hemmeligheder, fordi de ville blive mødt at den type reaktioner. Hemmelighederne fungerer som en slags skrifte, og det kan de kun i kraft af, at de ikke møder fordømmelse. Derfor er er den type kommentarer ikke tilladt og har ikke været det længe.

  • Slet løs – anede ikke at min kommentar ville skabe furore, eller at det jeg kommenterede på kunne tolkes på flere måder, sådan er vi forskellige, og jeg trækker et graciøst exit fra kommentarfeltet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.