Frank reagerer på børn.

Nogle gange glemmer jeg at smide Frank på bloggen, fordi jeg jo går op og ned af ham dagligt og derfor ikke rigtigt bemærker, når han har haft en lidt for lang blogpause, men så er det jo godt, I kan gøre mig opmærksom på det! Frank er meget beæret over, at hans fans tænker på ham, så hermed er lidt Frank til jeres torsdag. 😉
Billederne er fra sidst, vi var hjemme hos mine forældre, hvor vi jo ferierer fra tid til anden. Frank ligger oven på en kæmpe bunke hynder og nyder livet, mens jeg fodrer ham godbidder, som var han en anden græsk gud. Men så sker det, at lige som han har taget imod en godbid, kommer min niece og nevø væltende ud gennem døren midt i en temmelig højlydt sværdduel. Og Frank, der generelt er temmelig skeptisk over for både børn og larm, fryser. Man kan nærmest se ham tænke: “Fuck, fuck, fuck, fuck.” 
Og det kom der så de her billeder ud af.

Kommentarer (20)

  • Du har lige reddet min ellers ret så nedtursagtige dag… Jeg kan se at der er katte derude der har det hårdere end mig – og hold da op hvor ser det bare sjovt ud 😀 De billeder rammer plet!

    Hilsen Julie – denmiserable.blogspot.dk

  • Ha ha! Stakkels, stakkels Frank! Min kat reagerer også prompte på lyden af børn ved at skynde sig at søge ly under dynen og så ellers opholde sig der, indtil børnene med sikkerhed er forsvundet igen.

  • Okay, så jeg opdagede din blok for *tælle tælle* tre dage siden? Kom ind med en indstilling der sagde 'hende her har jeg ikke lyst til at kunne lide'. Sådan lidt som når man er ude og ose. Jeg kigger bare, jeg skal bestemt ikke købe noget. Og præcis ligesom når man er ude og ose, så faldt jeg da bare lige i fælden, as per ususal….

    Gider du at lade være mig at være så underholdende? Du er jo super sær, på den der 'fuck it all, I'm here to stay'-måde.
    Nå, ikke? Fair nok så. Count me in! Jeg hopper sgu med på båden så (:

    P.S. undskylder for den overdrevne brug af blandede billeder og metaforer. Det stak lidt af for mig.

    P.P.S. alt er sagt/skrevet i den kærligste tone. Bare så du ikke tror jeg er en aggressiv kælling og nægter mig adgang eller sådan noget..

    P.P.P.S. … ej det gas, jeg stopper nu :b

    (skillesunivers.blogspot.com)

  • Hej Miriam

    Tak for en super underholdende blog. Jeg ville meget gerne høre, hvilken race Frank er, da jeg selv skal have en kat og Frank er for lækker! 🙂

  • Jeg ved ikke, om jeg bryder mig om at være sådan en, man sætter sig for ikke at kunne lide, men så længe jeg overvinder folk til sidst, så går det nok… 😀 Og velkommen til. 😉

  • Frank er en British Shorthair. Nu ved jeg ikke, om du har planlagt at købe, men i så fald smider jeg lige en bøn om du monstro vil overveje at adoptere i stedet. Der er så mange stakkels katte spærret inde rundt omkring på internater, og det er overhovedet ikke holdbart. Frank er i øvrigt også adopteret. 🙂

  • Oh god, hvor jeg savner at have kat! Elsker hvordan de formår at agere græske guder i alle situationer, no matter what! Janteloven pisser de højt og helligt på, hvilket er ret beundringsværdigt 😀 (og noget som hunde godt kunne lære lidt af måske)… Anyways, gerne flere Frank-indlæg, jeg er officielt fan!

    Prøv btw lige at se den her video – den er grineren og skræmmende præcis: https://www.youtube.com/watch?v=GbycvPwr1Wg

Der er lukket for kommentarer.