Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #133

1. Den her basse er lige åbnet overfor min højtelskede Fakta. Som amerikanofil er jeg selvfølgelig tosset med donuts og har brokket mig i årevis over, at man ikke kan opstøve en ordentlig én af slagsen i Danmark. Det her bliver farligt.

2. Har indtil videre dog modstået fristelsen på trods af åbningstilbud. I dag fordi der var lukket, og i fredags fordi der var kø langt ud på gaden, og det gad jeg ikke vente på. Hvem skulle tro, at utålmodighed kunne være en fordel?

3. Jeg har fået et temmelig massivt blåt mærke af at gå ind i mit tv. Hvordan det kan lade sig gøre? Jeg er stadig den heldige ejer af en ordentlig motherfucker af en billedrørsmodel.

4. Det har imidlertid ikke været tændt i over et år, og den eneste grund til, at jeg ikke har smidt det ud, er, at det er for tungt til, at jeg kan bære det ned ad trappen.

5. I tirdags var jeg stensikker på, at Frank var ved at blive kvalt i et eller andet, for han blev ved med at udstøde nogle utroligt sære lyde, jeg aldrig har hørt før. Det viste sig imidlertid at være hoste.

6. Han er heldigvis holdt op igen, hvilket er en stor lettelse ligeligt fordelt mellem mit kattedamehjerte og min pengepung. Han har allerede sørget for nogle imponerende dyrlægeudgifter i år!

7. Det er i denne uge gået op for mig, at jeg har lavet en virkelig dum, teknisk fejl i eksamensopgaven fra helvede, hvilket betyder, at den måske ikke bliver godkendt. Jeg lægger mig lige ned og dør.

8. Der er fucking endelig kommet danske ærter! Jeg var ved at blive godt træt af den knald eller fald-oplevelse, det er at spise de italienske og spanske, så jeg købte mig straks fattig i den ægte vare… Som viste sig at være pissetørre. EJ!

9. Jeg har onde, onde shopstinenser for tiden, hvilket er rigtig dårligt i kombination med, at de dyre webshops så småt begynder at lukke op for udsalget.

10. Jeg er for tiden ved at gense Dawson’s Creek. Det har på alleruheldigste måde genoplivet mit teenagecrush på Pacey – jeg har sågar taget mig selv i at google Joshua Jackson og sende dræberblikke af sted mod Diane Kruger.

Kommentarer (16)

  • Åhh Pacey! Han var nu sød altså – nu får jeg lyst til at se Dawson's, det harmonerer bare ikke super godt med at jeg virkelig skal skrive eksamensopgave fra helvede!
    Godt det ikke er overfor mig der er åbnet en donut shop, det ville jeg jo slet ikke kunne administrere – ihvertfald ikke hvis det er den lækre bløde og virkelig gode amerikanske slags og ikke de tørre sataner man ellers kan opdrive herhjemme.

  • Team Joey og Dawson eller team Pacey og Joey? Ærger mig gul, blå og grøn over de ikke endte op sammen. Og hader han spilder så meget tid, med hende der ligner en and og vist passende nok hedder Andie? Kan ikke huske!

  • Prøv lige at se Joshuas lidt senere arbejde i serien fringe. Man bliver ikke mindre forelsket og serien kan binges på netflix

  • Ej hvor sjovt med den donut-butik! Jeg bor lige en gade derfra – Viborggade! 🙂
    Jeg var der ovre for gratis donut i fredags men det var køen værd. Du burde prøve den! 😀

  • Åhr, men han er da også bare for skøn, altså! <3
    Og personligt både hader og elsker jeg, at Jylland er så langt fra et beat, at der ikke engang findes dårlige donuts herovre 😉

  • Jeg har ville skrive det her længe, men har sgu aldrig fået det gjort, og nu skulle det være. Jeg elsker din blog – du er min ultimative favoritblogger! Du har lidt af det hele; gode debatter, tips og tricks, dine sjove historier, hemmelighederne og du formår at koge det ned til en hel fantastisk blog. Mine personlige favoritter er 'jeg er jo bridget jones' og 'hemmelighederne'. Anyway, synes at du fortjener ros, og hvis var op til mig skulle du have alle de gratis ting 😉

  • Årha. Jeg bliver så latterligt glad for sådan nogle kommentarer her. TAK! Min plan er at gå i protest med alle mine læsere, indtil PR-bureaerne ikke kan ignorere mig mere og fyrer gratis ting i nakken af mig! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.