Jeg er jo Bridget Jones #131

Skrevet d. . Uploaded i Jeg er jo Bridget Jones.

Vi skal have dækket to ugers Bridget, så spænd hjelmen – det her bliver en lang én!

1. Midt i opgaveskrivningen modtog jeg en pakke fra FragranceDirect. Blev helt latterligt begejstret, indtil jeg åbnede den til dette syn. (Endte i øvrigt med at skrive en klagemail indeholdende ordet “thus.” Man bliver fucking arbejdsskadet af at skrive eksamen.)

2. Da jeg pre-opgaveskrivning fredag aften skulle finde tidsskriftartikler online, informerede Det Kongelige Bibliotek mig om, at min adgangskode var udløbet, og jeg nu skulle lave en ny. Hvordan skulle jeg gøre det? Ved at sende dem en email med et billede af mit ID. Hvilket betød, at jeg indtil da var nægtet adgang til de online databaser, som indeholdt alt stoffet til min læsning.

3. Spenderede efterfølgende alt for lang tid på at prøve at komme i tanke om, hvem i alverden jeg kender, der går på KU, som kunne have et login, jeg kunne nasse på… Ifølge min læseplan skulle jeg nemlig være færdig med min læsning mandag, så det der med først at få adgang der, det var ikke en mulighed. Der gik vitterligt i hvert fald 10 minutter, før det gik op for mig, at min søster er studerende der og har været det de sidste par år.

4. Med login i hånden fik jeg spenderet gode fire timer på at finde tidsskriftartikler, men da jeg ville printe dem ud, begyndte min printer at kræve nyt blæk, og det er fucking løgn, for jeg har LIGE skiftet blækpatron, og de koster en mindre formue!

5. Blev enig med mig selv om bare at gemme alle artiklerne på min computer og så printe dem ud hos mine forældre i Randers dagen efter, hvor jeg alligevel skulle til barnedåb i Jylland. Det ville min computer imidlertid ikke være med til og besluttede sig for at crashe. Lige der. Farvel nøje udvalgte artikler.

6. For en gangs skyld havde jeg ikke Franken med i toget til Randers, så jeg havde lykkeligt snuppet en plads i stillezonen. Planen var masser af læsning, men realiteten var to ældre ægtepar, der sad henholdvis overfor og ved siden af mig og ikke havde fattet, at stillezone betyder, at man skal være stille! Og nej, at hviske er kraftstejlme ikke godt nok!

7. Jeg sad og sydede indvendigt, men endte alligevel med at være for konfliktsky til at bede dem om at holde kæft.

8. Da jeg ankom til Randers og ville finde en bus hjem, måtte jeg erkende, at Randers er en bondeby, og bussen aldrig går. Jeg endte med at gå hjem i stedet i bragende solskin og rent op ad bakke. (Fordi Randerst vitterligt er et hul i jorden.) Det tog en halv time.

9. På vejen stødte jeg ind i to piger på omkring 10 år. Den ene stod og vred sig op ad en lygtepæl stripperstyle, mens hun skreg til sin veninde på den anden side af gaden: “Du har fået et par børn, jeg har fået et par øl!” I don’t even… Hej Randers.

10. Barnedåb og efterfølgende fest forløb ganske uden pinligheder. Da jeg imidlertid skulle finde ud af at komme hjem med en bus, rendte jeg ind i samme problem som på banegården. Om søndagen går busserne nemlig kun én gang i timen i Randers – hvis man er heldig. Og det er altså bybusserne. Min bus var selfølgelig lige kørt, da jeg tjekkede køreplanen, så jeg måtte pænt sidde og hænge ud med oprydningscrewet den næste time.

11. Da jeg endelig hoppede på min bus, kørte den en lidt sær vej. Det tænkte jeg ikke videre over, fordi ruten har ændret sig tredive gange de sidste par år på grund af renovation i Randers centrum. Da den imidlertid holdt kursen den stik modsatte retning af min destination, begyndte jeg at blive bekymret. Til sidst kiggede jeg på et af skiltene ved et stoppested og kunne chokeret konstatere, at jeg var i en bus den forkerte retning. Det viser sig, at de lige har byttet om på stoppestederne inde på rutebilstationen, men det var der ingen, der havde fortalt mig, så jeg hoppede naturligvis vanen tro på den bus, der havde kørt hjem til mine forældre de sidste femten år. Arhmen fuck.

12. Jeg stod naturligvis af hurtigst muligt, men befandt mig nu temmelig mange kilometer væk hjemmefra. Stoppestedet på den modsatte side af vejen, (hvor bussen altså kørte den rigtige vej,) informerede mig selvfølgelig om, at der var en time, til den næste kom. Jeg prøvede at ringe til min mor, men hun tog ikke telefonen. Og så døde mit batteri.

13. Det var meget varmt, jeg havde meget sarte stiletter på, og jeg anede helt ærligt ikke rigtigt, hvor jeg var. Jeg kunne ikke ringe efter en taxa, og jeg kunne ikke tjekke GPS’en efter den korteste vej hjem, så der var ikke andet for end at smide skoene og begynde at gå.

14. Det tog mig lidt over en time, og mine fødder var fuldstændig kvaste, da jeg kom hjem,. At gå adskillige kilometer på stenhårde fliser/beton/asfalt/whatever der nu er på vejene, det er virkelig ikke optimalt, når man har vintersarte fødder, der er vant til at være godt beskyttede.

15. I realiteten tog det mig næsten tre timer at komme hjem. Tre timer, jeg skulle have brugt på læsning. I stedet var jeg fuldstændig latterligt smadret og endte med at tage en lur og efterfølgende gå tidligt i seng. Ikke en optimal dag. Jeg har i øvrigt også stadig koloenorme vabler under begge mine hæle. Ikke bagpå eller ude i siden, nej decideret under. Det gør naller at gå.

16. Hver eneste gang, jeg hørte en lyd, mens jeg lå i min seng og prøvede at sove, var jeg i øvrigt sikker på, at det var Frank, der var på vej ind til mig. Så kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde ham med og blev trist.

17. Den sidste uges tid har jeg været i total skriveisolation, så der er ikke sket så meget spændende. Omkring de 15 sider, løb jeg imidlertid tør for stof og endte med at citere andre kloge folk i én uendelighed. Jeg er ikke sikker på, at det er helt taktisk klogt. Min opgave endte med nærmest at være mere i kursiv end noget andet.

18. Jeg blev færdig omkring klokken tre i nat. Det har været værre. Når man afleverer elektronisk på uni, skal man sætte en obligatorisk forside ind på sin opgave. Det er en skrivbar PDF, man downloader og udfylder med navn, studienummer, fag, semester, eksamenskode, fagkode, navn på eksamensopgave, navn på lærer, osv, osv. Det tager i bund og grund ret lang tid at udfylde sådan en fætter. Så skal man flette den sammen med sin opgave og uploade hele lortet i én fil. Hvilket lyder nemt, men det er det ikke, når man som jeg er teknikspasser. Jeg havde intet problem med at samle forsiden og opgaven til én fil, men hver gang jeg gjorde det, forsvandt alle mine oplysninger fra forsiden, og jeg måtte starte forfra. Navn, studienummer, fag, semester, eksamenskode, fagkode, navn på eksamensopgave, navn på lærer. Flet filer sammen. Oplysninger væk. Start forfra. Repeat.

19. I al min frustration fik jeg gået ud af word dokumentet. Ville jeg gemme ændringerne? Nej da, det skal jo være en udfyldt og ikke blank forside! Ændringerne viste sig imidlertid at være hele min opgave, undtagen indledningen. Fuck. Farvel opgave.

20. Inden jeg døde af hyperventilering fandt jeg heldigvis ud af, at jeg havde gemt min opgave som PDF-fil, så den var ikke helt væk. Til gengæld nægtede forsiden stadig at forblive udfyldt, og da der var gået næsten en time, og jeg havde indtastet mine oplysninger for 17. gang, satte jeg mig reelt ned og begyndte at tude. Google var ikke en hjælp, og man kan jo for pokker ikke ringe til nogen klokken fire om morgenen!

21. Til sidst lykkedes det heldigvis, og jeg fik sendt lortet af sted. I al min stress er jeg dog temmelig nysgerrig efter at finde ud af, om jeg nu også fik det gjort rigtigt. Det skulle ikke undre mig, om jeg fik en mail om, at jeg har afleveret forsiden, men ingen opgave… Men fuck det. Nu kan jeg i det mindste endelig råbe sommerferie!

Related Posts:

Kommentarer (18)

  • Anonym

    Fra den ene engelsk-studerende til den anden: Av, jeg har også siddet med forside-problemet – det er åbenbart et ret almindeligt problem for dem, jeg tror det er noget med, at det ikke er kompatibelt med mac-computere, eller sådan noget. Et sted langt inde på KU-net kan man finde en vejledning til et andet program, man kan bruge til at udfylde forsiden med, men de er ikke meget for at tale højt om det. KUA strikes again!

  • Sofie Sehested

    Ih Miriam! Du får lige en bunke sympati hjerter: <3 <3 <3.
    Flækker dog stadig lidt af grin over alle dine Randers kommentarer.. Har selv gået på Tjele Efterskole i Hammershøj så jeg har set (mere end..) nok til Randers! :b

  • Anonym

    På AU kan man lade som om man vil printe den udfyldte forside og sååå ninja-gemme den. Måske det også duer på KU?

  • Christiane

    Den forside har også voldt mig mange problemer! Jeg får svedeture bare tanken om at jeg skal endnu engang udfylde den om en uges tid.

  • Camilla

    Ih guder hvor lyder det bekendt. Det hele. Alt. Sådan er det bare nogle gange, noget lort :). Men når så det hele er afleveret, så er man bare glad for at det er væk og ude af ens hænder. Og så må bære hvad bære kan. Held og lykke!

  • Anonym

    Apropos forside, kan man så ikke flette filer rimelig let, hvis begge er pdf'er? Der findes i hvert fald adskillelige sider, hvor man kan gøre det online. Men ok, hvis det er i et eller andet mærkeligt format, så fuck dem (;

  • Anonym

    Åh kan godt huske den irriterende forside man skulle uploade på ku. Slipper jeg heldigvis for på min nuværende skole wooo

  • A + K = ♥

    Jeg skriver BA pt – og min computer valgte også at lave sort skærm, mens jeg havde skrevet to referater af to meeeeeget lange engelske artikler, for nylig. Puf! Og væk var de. For jeg havde jo ikké trykket gem. Suk.

    – Anne

  • Miriam

    Det var ikke selve fletningen, der var problemet, det var, at den blev ved med at flette den originale, uudfyldte forside, der drev mig til vanvid!

Der er lukket for kommentarer.