Fra mig til mig?
Der er lidt over to timer til min fødselsdag, og eftersom jeg har været med til at købe alle mine fødselsdagsgaver i år, venter der mig ikke noget vanvittigt spændende i morgen. (Til gengæld er det første gang i ti år, jeg bliver vækket med fødselsdagssang og får lov til at bestemme aftensmaden (uden selv at skulle lave den), og det glæder jeg mig helt åndssvagt til!)
For en uges tid siden fik jeg imidlertid et brev om, at jeg får penge tilbage i varme, og jeg har derfor planlagt at forkæle mig selv lidt med en eller flere af disse indimellem temmelig unødvendige, men højt ønskede ting. Der er sgu så lidt plads til selvforkælelse, når man er på SU…
1. Den famøse dinosaur onesie, som dukker op på bloggen med jævne mellemrum. Og den koster endda kun lige over en hund her.
2. Chanels Malice, som jeg stadig sparker mig selv for ikke at have opsnappet sidste jul. I dag dukker den ind imellem op på Trendsales og eBay, men altid til horrible ågerpriser.
3. Er ret forelsket i denne fine ring fra Erbs Denmark, der generelt laver fine, minimalistiske ting til noget pænere priser end Line & Jo og deslige. Denne er i øvrigt pt nede i halv pris (125 kroner) her.
4. Et par flade sandaler, der ikke er totalt hæslige. En nærmest umulig mission. (Og hvis nogen foreslår Birkenstock, så får de en lammer!) Jeg var hovedkuldsforelsket i disse fra French Connection, men nu er de desværre et par år gamle og umulige at opstøve.
5. Models Owns Speckled Egg Collection er lidt i samme dur som min fine Deborah Lippmann. Jeg er tosset med dem allesammen, og så koster de endda under en halvtredser stykket (og der er fri fragt) her.
6. Divergent trilogien. Fuck yeah! Alle tre bøger til under 200 kroner her.
7. Et par nye mouse flats fra Marc Jacobs. Mine fine, metallic af slagsen er uden tvivl mine go-to ballerinaer, og de har efterhånden fået så mange tæsk, at de fortjener at gå på pension. Jeg håber virkelig meget, jeg kan finde et par til halv pris igen, når udsalget for alvor sætter ind.
Tenna
Åhh, jeg har lige fundet kostumet til karneval i Aalborg via dit link. TAK! 🙂
Nanna
Hvordan er skoene i størrelsen? 🙂
Louise
Bøgerne. Bøgerne, bøgerne, bøgerne!
I liiige gået i krig med nummer tre, og de er absolut anbefalelsesværdige, jeg bliver sådan helt teen-høj af dem! 😀
ida
TILLYKKE med fødesldagen! Solen skinner her – jeg håber også, den skinner på dig!
Cecilie
Jeg købte selv samme sted og blev sgu nakket i tolden – så bøgerne endte på omkring de 400kr.. Bare lige et heads up 🙂
Er i gang med bog 2 og endte med at læse til langt over min sengetid i nat.. Det der irriterer mig mest, er at jeg nok bliver nødt til at se filmatiseringen af bog 2, bare for at se om det gør filmen bedre at bogen er dét bedre end 1'eren.. Suk! 🙂
Miriam
Selv tak! De er også temmelig geniale!
Miriam
Marc Jacobs er usandsynligt dårlige til at oversætte størrelser, så den er lidt tricky. Det kommer vist an på, i hvilken ende af størrelserne man ligger. Hvis du kender din amerikanske størrelse, så tag den – de passer. Eller vil jeg nok anbefale at gå en størrelse ned. Det gjorde jeg med mine, og de passer perfekt.
Miriam
Cecilie: Der må næsten være tale om et andet sted, for den sælger, jeg har linket til, er britisk, og der kommer ikke told på fra England. 🙂
Miriam
Tak Ida! Det gjorde den i dén grad!
Anonym
Jeg har et par de er meget normale i størrelsen, eller det er de i den model, der er vist på billedet.