Påskeferie: Aktiveret

Jeg har altid en eller anden fornemmelse af, at når jeg skal hjem til mine forældre, så kommer jeg til at fylde bloggen med lutter kvalitetsindlæg, fordi jeg bare svømmer i tid, og i stedet sker der som regel det, at jeg skal en hel masse. Mest bruge penge. Som er min mors. I ved, fordi jeg rent økonomisk stadig er på lige-flyttet-hjemmefra-og-har-brug-for-lidt-hjælp-stadiet. Også selvom det i år er 10 år siden, jeg forlod reden. Oh well. Tid er et relativt begreb, ikke?

Nå, men hovedsagen er, at jeg i eftermiddag ankom til Randers, og her er dejligt, og jeg fik både kød og grøntsager og sovs til aftensmad, så det kunne ikke være bedre. Frank er lige dele virkelig begejstret for at være i sin yndlingsferiebolig og pissefucking sur over, at han skulle sidde i sin transportboks i fire stive timer, men den type ambivalens er vel det, der gør ham til en typisk kat.

I morgen skal jeg på sviptur til mit elskede Århus og shoppe efter fødselsdagsgave til mig selv og senere prøve at finde en eller anden virkelig kreativ måde hvorpå at trække vindere af de der giveaways, der også inkluderer Frank. Jeg er sikker på, det havde været virkelig nemt, hvis han var en glad og samarbejdsvillig hund, men det er han ikke så meget. Fikse idéer meget velkomne. Bør nok indeholde godbidder.

Kommentarer (4)

  • Hvad med antallet af deltager i godbidder og hvor mange han når at spise på 10 sec er vinder 😉
    Minder han bare lidt om mine, håber jeg du har over 100 deltagere, ellers må det være antallet, der er tilbage..

  • Århus er Danmarks dejligste by!
    Håber du får en mega lækkert tur! Og generelt ferie!
    Det skulle vel ikke være sådan noget med, at du har tid til at mødes til en kop et eller andet? 🙂

    – Lise Emilia

  • Haha, Frank plejer nu også at være temmelig aktiv på det område, men lige den her gang viste han sig så at være temmelig ligeglad. 😉

Der er lukket for kommentarer.