Shhh… #8

Skrevet d. . Uploaded i hemmeligheder.

Jeg elsker jer, og jeg elsker jeres hemmeligheder. Især de af jer, der skriver hemmeligheder specielt beregnet til mig. Som fx når jeg får en hemmelighed som “Jeg har en affære med Frank. Vi deler ofte tun og sover i ske”, der selvfølgelig er en reference til teksten i det sidste hemmelighedsindlæg. I kender simpelthen mig og min humor så godt, det er skønt og skræmmende!

Det er ikke en helt vildt sjælden holdning, men det er min absolutte overbevisning, at folk, der har denne holdning, simpelthen ikke har fundet deres ideelle sexpartner endnu.
  

Da jeg var 19, døde min kanin, mens jeg var på drukferie i Lloret de Mar. Jeg har aldrig tudet så meget i mit liv. Jeg ejede hans mor, der afviste ham og hans søskende efter fødslen. Han var den eneste i kuldet, der overlevede. Han elskede alle mennesker. Kom når man kaldte og kunne tricks som en hund. Det er noget fis, at man ikke bliver lige så knyttet til en kanin, som man bliver til fx en hund eller kat. Tud du bare løs. Jeg har stadig min Futtes billede stående på min reol.

Jeg føler mig et eller andet sted ret smigret over, at der er nogen, der tror, jeg er teknisk begavet nok til at vide, hvordan man kan stalke folk ud fra deres hemmeligheder, men det kan jeg 100% garantere, at jeg ikke kan.

Related Posts:

Kommentarer (26)

  • Kristina

    Årh, jeg synes det er helt trist med hende der føler at hun er nødt til at skrive anonyme kommentarer på sin egen blog 🙁 det er næsten ligesom når man kommer ind på en blogs Facebook-side, den har 2500 likes, men alligevel er der kun 2-3 stykker der synes godt om hvert opslag. Så ved man bare det er sådan en der kun har fået mange likes fordi de har afholdt nogle konkurrencer der krævede at man skulle like siden.

    Jeg forstår ikke helt den der trang til at få det til at se federe ud end det er. Jeg synes da det er meget federe at have mange (eller, altså. DU har mange. Jeg har kun næsten 500) følgere på Facebook eller Bloglovin, fordi folk helt 'frivilligt' har valgt at følge med fordi de kan lide det man laver. Jeg ville fandeme sidde med en tom fornemmelse indeni hvis sad med 500 følgere og ingen delte eller likede mine indlæg, fordi de alligevel kun havde fulgt mig under 'tvang'. Går meningen så ikke lidt af det hele? Eller er det bare mig der er skide gammeldags?

  • Nanna Larsen

    Jeg elsker den første! Jeg bestiller også altid to. Eller tre.. Og så sørger jeg for at have tv'et kørende, så pizzamanden tror at der sidder nogen inde i stuen.

  • Miriam

    Altså ja og nej. Jeg synes et eller andet sted, det er klassisk bloglandsopførsel. Det giver jo mening. Jo flere læsere (det ser ud til) man har, desto flere kommer der til og desto mere succes har man. Angiveligt. Så alle kneb gælder inkl. at kræve likes i konkurrencer og den slags. Personligt foretrækker jeg som dig, at mine læsere kommer af egen fri vilje, så jeg ved, de er der, fordi de har lyst, pg ikke bare er ghost followers, men jeg forstår fint konceptet. Det er ren business.

  • Miriam

    Jeg bestiller som regel også nok til et par personer, men det er helt ærligt nok, fordi kold pizza er the shit, og så har jeg også til dagen efter! 😀

  • anebager

    Flere! Mere! 🙂 Elsker de her indlæg 🙂
    Og den med paradise hotel – jeg tager altid mig selv i at sidde og forestille mig hvordan jeg ville reagere i de forskellige situationer – men ku' heller aldrig drømme om at deltage 🙂

  • Kristina

    På en måde kan jeg sagtens se det ud fra det der business-synspunkt. Jeg har jo også selv reklamer på min blog og håber på at kunne sælge en milliard bøger. Jeg går ud fra, at forskellige sponsorer til f.eks. modeblogs måske kunne spørge ind til læsertal, osv. inden de kaster gratis ting i hovedet på folk, og så hjælper det jo ikke noget at man har 40 kommentarer til hvert indlæg og 1000 likes på Facebook hvis man f.eks. stadig ikke kan hoste op med et læsertal på mere end 1000 hits om måneden? Jeg ved ikke helt hvordan sådan noget fungerer, så jeg ved slet ikke om det er korrekt antaget.

    Hvis jeg skulle give et råd til nogen, så var det bare at blive ved med at arbejde, arbejde og arbejde med udtrykket på bloggen indtil man rammer noget både man selv og andre kan lide, hvis det altså er fordi man vil lave sin blog til en form for business. Jeg har blogget i 10 år inden jeg fik mere end 100 besøg om måneden, først i januar i år ramte jeg et ret stort tal (60.000 hits på en måned), men det har skisme også krævet at jeg bruger 20-30 timer om ugen på bloggen. I rigtigt lang tid. Ligesom alt andet arbejde, så bliver man nødt til at lægge tiden og energien i det hvis man altså gerne vil fremad. Det kan godt være, at der kommer lidt flere læsere til fordi de ser at der er mange kommentarer eller likes på en blog, men jeg tvivler ærligt talt på at de kommer igen hvis ikke indholdet er noget specielt :/

  • Mor Tina

    Rigtig god solskins søndag!

    Hvor fint et indlæg og godt stillet op i guldrammer:-)
    Der er mange gode udsagn og jeg fik da måde tænkt, grinet og blevet lidt vemodig undervejs.
    Gør mig ondt det med døde kaniner:-(

    Godt gået og nyd dagen………
    Tina

  • Miriam

    Der er ingen tvivl om, at den bedste måde at få læsere på, er ved at have en god blog. Men jeg forstår samtidig godt, at man bliver lidt halvdesperat efter at se sit publikum forøges. Når man lægger timevis i sin blog og der ikke sker en fucking skid, så kan man let miste modet. Jeg tror måske også, det er anderledes for dig, fordi din blog er så specifik i sit udtryk. Jeg gætter på, det er en modeblogger, der har skrevet hemmeligheden, og der er jo hundredevis af den slags – og så er folk jo flokdyr. Hvis de ser noget godt, så vil de være en del af det.

  • Miriam

    Ha! Det gør jeg også! Paradise er jo fantastisk. Hvis man kunne gøre det klart for alle, at man deltog med ironien drivende ned ad væggene, så var jeg også totalt på!

  • Miriam

    Jeg udgiver 15 ad gangen, så jeg har stadig masser, der ligger til udgivelse. Men nej, det er ikke alle, der kommer på bloggen. Nogle minder måske for meget om andre, der allerede er blevet udgivet, er for lange, dårligt formuleret eller uspecifikke. Men hemmelighederne bliver ikke udgivet i modtaget rækkefølge, så hvis man har indset for en måneds tid siden, kan ens hemmelighed stadig sagtens nå at blive udgivet. 🙂

Der er lukket for kommentarer.