Spørgerundesvar

(Totalt genbrugsbillede. Fordi det er lørdag, jeg ligner lort, og jeg er for forfængelig til at tage et billede af mig selv sådan her og for doven til at gøre noget ved mit udseende.)

Se bare, nogle gange husker jeg faktisk de ting, jeg lover jer! Go mig! Hermed svar på den næste række spørgsmål fra spørgerunden. (Den første omgang kan findes i denne videoblog.)

Hvad er dit realistiske drømmejob?

Jeg er ikke sikker på, at jeg har et. Jeg plejer på allermest klichéfyldte måde at sige, at jeg bare gerne vil lave noget, hvor jeg ikke altid gruer for at skulle op på arbejde dagen efter.

Hvad er dit urealistiske drømmejob?

Som blogger skal man vel sige at blogge. Men det er det nok også. Den ultimative frihed med mig selv som chef. Shit, det kunne være lækkert!

Hvad fortryder du allermest du har gjort?

At jeg sprang glad og lykkelig ind i forholdet til min ekskæreste uden den mindste form for forbehold. Jeg var jo egentlig blevet advaret fra adskillige steder om, at han ikke var en helt troværdig fyr, men når man er forelsket, er fornuften temmelig langt væk. Det fik jeg nogle seriøse knubs på, som sandsynligvis bliver hos mig resten af mit liv.

Hvad er den sværeste beslutning du har taget?

At sælge min gudfars kolonihavehus, som han havde testamenteret til mig. Det var altid meningen, det skulle være mit, og jeg ville også virkelig, virkelig gerne have det, men desværre lå det i Århus, og så var det både umuligt for mig at holde det ved lige og desuden ulovligt for mig at eje det, fordi jeg ikke boede i samme kommune. Men for pokker, hvor gjorde det ondt i mit hjerte, da jeg sad til hans gravøl og hørte alle hans venner tale om, hvor glad han havde været for det, og hvor skønt det var, at jeg nu skulle overtage. 

Hvem er din bedste veninde?

Sådan en har jeg ikke. På et tidspunkt i starten af 20’erne gik jeg væk fra det der med at have en million halvløse veninder. Det orker man jo ikke. Nu har jeg en masse piger, som jeg elsker at se, men ikke har behov for at være klistret op ad og nogle få piger, som står mit hjerte utroligt nært, og som allesammen kan noget hver især, jeg aldrig ville kunne finde erstatning for. 

Hvis du forestillede dig at du var en mand, hvilken kvinde ville du s娔ordne”?

Scarlett Johansson! Fordi hun ikke bare er smuk, men også sexet, og der er jo ikke nogen, der gider knalde en tør kiks! 😉

Er du sådan på kæreste-hunt i byen, eller rager det dig en papand? Dvs, det er noget som kommer, når det kommer?

Da jeg var yngre, var jeg stensikker på, at jeg kun kunne møde min næste kæreste i byen. I dag er jeg ret overbevist om det modsatte. Folk er jo idioter, når de er fulde – undertegnede inklusiv – og selvom man sikkert nemt kan finde en sød fyr at kysse lidt på, så er der jo intet oprigtigt over sådan en fuldemandssamtale. 

Kardashian (LOL, vi er jo alle afhængige!), hvem er din favorit blandt alle fame-whores’sne?

Her er det så, at jeg er nødt til at indrømme, at jeg aldrig har set et eneste afsnit. Jeg er bange for, at jeg ville eksplodere af frustration over idiotien. Men ud fra sladder, interviews og deslige, må jeg nok sige, at Khloe er min favorit, fordi hun i det mindste har noget humor og selvironi med sig. Og jeg kan jo ikke sige Kim, vel, fordi hende elsker jeg at hade! 😉

Det kunne være fedt, hvis du ville kommentere eksempelvis De unge Mødre osse? For os, der ikke magter Paradise (jaja, DUM er sikkert ikke så meget bedre, det er nok et temperamentsspørgsmål).
Pis, det var ikke et spm, men en forespørgsel…. aner ikke om du ser programmet? Det mest random spørgsmål ever; ser du De unge Mødre?!

Nej, jeg ser ikke De unger mødre. Jeg gjorde engang og nød det meget, men jeg synes, programmet har taget en ubehagelig drejning. I starten var pointen at portrættere alle typer unge mødre og i dag forekommer det mig, at der nærmest udelukkende er tale om sociale tilfælde, og det bryder jeg mig faktisk ikke om. Jeg gik fra at kunne grine af det til at synes, det var enormt sørgeligt, fordi de involverede børn rent faktisk skal vokse op på den måde.

Du skriver utrolig godt, samtidig rigtig humoristisk, har du overvejet at skrive en bog engang?

Tak! Og ja, det har jeg. Rigtig mange gange. Jeg er også startet flere gange end jeg kan tælle, men jeg er jo totalt håbløs til at gennemføre projekter – og derudover kampdoven og fuld af gode undskyldninger, så om jeg nogensinde kommer videre med det, det er tvivlsomt! 😉

Hvad er dine yndlingsfilm, yndlingsserier og yndlingsbøger?

Yndlingsfilm inkluderer The Shawshank Redemption (smuk og livsbekræftende), Instinct (ret ukendt film med Anthony Hopkins, som jeg stærkt kan anbefale. Handler om gorillaer(!?)), The Cabin in the Woods (yndlingshorrorfilm – hvis man er til den slags), og Notting Hill (ikke fordi den er fantastisk, men fordi jeg altid kan se den, og det er kendetegnet på de bedste chick flicks). Såeh, temmelig bred smag. 
Top tre serier: Veronica Mars, Gilmore Girls og Grey’s Anatomy. På komediesiden er jeg kæmpefan af The Big Bang Theory.
Yndlingsbøger er tough. Jeg læser generelt to kategorier: De seriøse (som regel påkrævet gennem studiet) og så ellers så meget chicklit, jeg kan komme i nærheden af. En storfavorit i den seriøse ende er The Bell Jar af Sylvia Plath, der handler om depression og er smuk, men barsk – ikke mindst fordi den er semi-selvbiografisk, og Plath rent faktisk endte med at stikke sit hoved i gasovnen. Jeg håber lidt at få lov til at skrive speciale om den, når den tid kommer. 
På chicklit-siden er jeg selvfølgelig nødt til at nævne Bridget Jones. Jeg har etteren og toeren i en samlet version, og det er uden tvivl den mest slidte bog, jeg ejer. Det er simpelthen den ultimative gang chicklit, og har man ikke læst den, kan det kun gå for langsomt! Derudover er jeg stor fan af Marian Keyes, hvor favoritterne tæller Sushi for begyndere og Sidste udkald.

Kommentarer (11)

  • Sidste Udkald er bare det bedste chicklit bog af alle tidr – havde fat i den så sent som i torsdags.
    Kan læse “Tara slår op med Thomas”-scenen i en uendelighed, og fryde mig hver gang. “Så Thomas.. Det er sgu mit sofabord!” – åh, det er priceless! <3

    – Anne

  • Vi er rørende enige i serie og bogvalg kan jeg se på det hele! Gilmore Girls bliver jeg virkelig aldrig træt af at se – synes afsnittene er mindst ligeså fantastiske 20 gang som de var første og Grey's – den serie må ALDRIG slutte!
    I øvrigt så er jeg svært begejstret over at jeg ikke er den eneste blogger i verden der er temmelig doven – det føles virkelig som om at alle de andre laver noget uafbrudt – mig – jeg er ret begejstret for min seng og mit fjernsyn 😀

  • Det var dog næsten skræmmende, som vi minder om hinanden 😀
    Skal Sylvia Plaths bog helst læses på originalsproget eller må man gøre det nemt for sig selv, ved at læse den på dansk?

  • Jeg elsker virkelig også The Bell Jar – der er bare et eller andet over den. Ret smuk, poetisk og “barsk” og Plath skriver bare så godt! Skrev faktisk SRP om den i sidste december 🙂

  • Den er så fantastisk! Jeg ærgrer mig sådan over, at hun ikke lige smed et par romaner mere af sted, før hun begik selvmord…

Der er lukket for kommentarer.