Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Paradise Recap – Uge 8

Jeg beklager det noget forsinkede indlæg. Det er hårdt at være streamer, når man har lorteinternet! 

Mandag:

  • Danny beslutter sig for at holde op med at ryge, hvilket får ham til konstant at vrisse ad Christian, der forsøger at klippe hans hår. Til sidst må Bekim, der jo er frisør, træde til og klare ærterne. Også temmelig sært, han ikke blev spurgt i første omgang. Vi hører i øvrigt absolut intet mere om Dannys rygestop. Det er god storytelling, TV3!
  • Drengene bliver sendt på drengerøvstur, hvor der bliver drukket om kap og lavet armbøjninger. Det er faktisk ret imponerende. Jeg kan ikke engang lave én, og jeg skal endda kun bøje armene meget lidt, før jeg ikke kan komme længere ned for bryster.
  • Ny pige, Sandy, checker ind. Meget store, kunstige bryster. Jeg forstår det ikke helt, må jeg indrømme. Jeg mener, Kimies ser i det mindste naturlige ud. Men jeg er måske også forudindtaget, fordi jeg ved, hvor besværligt det er at have bryster i den størrelse. 
  • Pigerne bliver sendt på deres værelser for at gøre klar til en “intim” middag med deres partnere. Imens får drengene valget mellem at blive hos Sandy eller tage til selv samme middag. Drengene vælger naturligvis at blive hos Sandy. Der går akavet lang tid, før pigerne opdager, hvad der er sket.
  • Hele hotellet drikker sig fulde sammen og prøver at køre dobbeltspil på hinanden… Der er ikke rigtig nogen, der køber noget der.
Tirsdag:
  • Sandy skal splitte et par og vælger Danny og Nadia. Hun virker som en sød, men temmelig uintelligent spiller, der ikke heeeelt forstår, hvornår det bedst ikke at være ærlig over for hele hotellet. Til gengæld er det ret sjovt, at Danny og Sandy nu er et par. (Tænk Grease!)
  • Der er gang i taktikken i denne uge. Nadia og Amanda kæmper hårdnakket for at få hinanden ud, og det kunne godt tyde på, at Amanda er så desperat for at blive på hotellet, at hun er lidt for slutty med sin tillid. Hun burde måske nok have lært nu, at hun ikke kan stole på Danny.
  • Der er engle-djævlefest om aftenen. Ny fyr, Sander med verdens dybeste stemme, checker ind. Han er ikke så begejstret for pigernes udseende, fordi han ikke er til vildt meget makeup, men kunne alligevel godt “ordne” Amanda og Sandy, der sjovt nok går med suverænt mest makeup.
  • Bekim fortæller drengene, at han “kunne få Simone.” Nej. Nej, nej. Bare nej.
  • Christian laver en bodytequila på Martin… Og vi snakker ikke brystvorte her. Ew, ew, ew.
  • Martin og Amanda snaver. Så savnede hun alligevel ikke Henrik mere, hva’?
Onsdag:
  • Der er Pandoras fra morgenstunden. Det er det sædvanlige dramafnidder, indtil Christian sladrer om, at Bekim sagde, han havde takket nej til Simone, og Simone bare ikke vil have den siddende på sig, hvorfor hun liiige får pillet Bekim ned. Og så er der ellers tøsefornærmelse for alle pengene.
  • De tre nye drenge, Christian, Martin og Sander snakker om at danne en gruppe sammen og få Danny ud. Det er en god idé, spørgsmålet er, om de får succes med det.
  • Sander skal invitere en pige med på date og ender med Amanda. Aldrig har noget da været så uendeligt akavet før. Nogensinde. Heldigvis kommer der til sidst et brev, der i det mindste giver dem noget reelt at tale om. De skal vælge tre piger, der i morgen skal træffe “en skæbnesvanger beslutning.” Jeg elsker PH-jargon. Deres valg falder på Amanda, Laura og Sandy.
Torsdag:
  • Laura og Amanda sladrer om, at Nadia har taget på og har appelsinhud. Så går de videre til Kimie, som åbenbart ligner en rotte. Gud, hvor jeg hader piger nogle gange. 
  • Amanda, Laura og Sandy skal frede en af de andre piger, som derefter skal smide en af de resterende to piger ud. Av. Den kommer til at gøre ondt. Det bliver Simone, der skal vælge. 
  • Det er Kimie, der ender med at ryge på den, hvilket jeg personligt synes er det rigtige valg. Nu har Simone Danny og Nadia 100% i ryggen. Fuck om hun går imod Amanda, hele hotellet kan alligevel ikke spille sammen. 
  • Bekim og Malte tager et karbad sammen. Fordi… Jeg ved ikke hvorfor.
  • Amanda planlægger at smide Danny ud, men Danny kreerer en fiks lille leg, hvor han og Bekim skal bytte partnere, så det er Bekim, der skal stå bag Amanda. På den måde finder Danny med sikkerhed ud af, hvor han har Amanda uden at være i fare for at ryge ud. Bekim fatter hat af, at han bliver brugt som potentielt offerlam.
  • …Og så sluttede afsnittet ellers, før parceremonien overhovedet gik i gang. Ej! 

Kommentarer (17)

  • Ej ej ej ej ej, jeg var virkelig så spændt på den parceremoni – og så slutter afsnittet??! Jeg troede først, der var sket en fejl på tv3play og overvejede seriøst et øjeblik at købe abonnement til Viaplay – men så så jeg dit indlæg, heldigvis 😉
    Åh, jeg fik godt nok ondt af Bekim der midt på ugen. Bare Christians måde at spørge på i første omgang “har du overhovedet været tæt på at lave noget med en af pigerne?”. Det var virkelig unødvendigt, synes jeg..

  • Haha selvom jeg trofast følger med i ph er jeg alligevel svært begejstret for dine recaps! Og hvad fanden skete der lige for at afsnittet sluttede inden parcermonien? Det er bare ikke okay – torsdag er smide ud dag! Basta!
    P.S man skulle tro at jeg som 30 årig var kommet over det program – men nej! Ak, jeg bliver aldrig voksen!

  • Jeg var sikker på, der var sket en fejl. Jeg hader, når de ødelægger min PH-rytme. Ligesom når der er pandoras om tirsdagen eller sådan noget! 😀

  • Årha, jeg får helt lyst til at hoppe med på paradise-vognen igen, når jeg læser dit (sjove!) recap… men så ved jeg jo, at jeg kommer til at være klistret til skærmen hver aften, og denne sæson er den første hvor jeg (uden at lyve) kan påstå, at jeg i hvert fald ikke ser sådan noget dårligt tv 😉

  • Jeg synes faktisk Laura er blevet meget mere tålelig, efter Kasper er røget ud. Hun er faktisk nærmest sød, og come on, de kunne lige så godt kalde det Bitch Hotel – de bitcher alle over hinanden 🙂

  • Jeg tror at de har cuttet parcermonien af fordi afsnittet blev for langt, og der var ikke noget af det andet de ville misse.
    Men det er altså godt at have viaplay, for jeg HAR set mandagens afsnit hvor parcermonien er med 🙂

  • Gud jeg havde helt glemt, at afsnittet sluttede midt i parceremonien! Men grundet viaplay er jeg altid et afsnit forud… Jeg tror måske at jeg er liiiiidt for afhængig af drama hotellet!

  • Det skifter lidt. Jeg bliver sindssygt påvirket af, hvordan afsnittene er klippet sammen! Lige nu tror jeg, jeg holder med Nadia og Simon. De er begge to sympatiske og har spillet spillet rigtig godt på det sidste – uden at være tvunget til det ved missioner og twists.

  • Det er simpelthen at bitche bare for at bitche. Én ting er at svine folk til pga spillet – det hører sig ligesom med… Men det der er bare ledt. (Og Nadia har i øvrigt en gudesmuk krop!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.