Paradise Recap – Uge 5

Mandag:

  • To nye piger, Simone og Lisanette(?!), checker ind. Begge piger får straks at vide, at de skal stjæle en partner. Lisanette snupper Patrik, mens Simone tager Danny. Kimie og Pernille ryger dermed på Solo, som i denne uge er “giftig”. (Uuuuuuh!)
  • Det viser sig, at Kasper kender Lisanette fra noget flirteri Facebook. Den dreng må jo kende alle piger i Danmark! (Jeg har sågar selv snakket med ham på en bytur, hvor han var bartender for at det ikke skal være løgn…)
  • Der’ breeeeeev! Politi og røver-fest betyder, at alle parrene skal låses sammen i håndjern. 
  • Henrik forklarer Amanda, at et bidet er til for at “skylle numser, når man har skidt”, hvilket får Amanda til at ligge flad af grin og sige: “Jeg ved jo godt, det ikke er til det. Hallo, jeg er ikke dum!” Okay, hvis du siger det, Amanda…
  • Kasper og Patrik hopper i poolen med Kimie og Pernille, og der bliver snavet på kryds og tværs. (Jeg ville skrive, at det er lidt halvklamt, men efter bunkeknaldet sidste sæson er der intet, der kan chokere mig længere.) Nadia sladrer til Laura, og så er det ellers bare at læne sig tilbage og vente på dramaet…
Tirsdag:
  • Solopigerne, Pernille og Kimie, bliver sendt på date og skal vælge en fyr at tage med. De vælger Kasper i et forsøg på at finde en neutal person. Det viser sig at være en dansedate, hvilket er temmelig morsomt, eftersom Kasper ikke har skyggen af rytme i kroppen!
  • Der kommer et brev, der giver en af pigerne muligheden for at blive partner med Kasper og dermed smide Laura på Solo. De skal bare blive enige om hvem… Hvilket de ikke kan blive, så der sker ikke en skid. Såååådan.
  • Der kommer en kiste ind, og Pernille (verdens muligvis mest monotome menneske) åbner den, hvilket af mystiske årsager giver hende ret til at vælge sig en partner. Hun vælger sin gamle partner, Danny.
  • Amanda og Danny drikker Henrik ned, så de kan stikke af og fjolle rundt. Desværre er Stive-Henrik virkelig skarp og lurer dem, hvilket fører til en konfrontation, og Amanda får travlt med at benægte alt.
  • Patrik buster Kasper og Laura midt i et knald, og hvor almindelige mennesker måske pænt ville sige undskyld og fortrække, så synes Patrik, det er pissesjovt og bliver hængende… Arh, fulde mennesker.
Onsdag:
  • Der dukker en gongong op, som giver drengene en time til at bytte deres partner ud med en af pigerne på det åh, så giftige Solo. Patrik er lynhurtigt ude til at få Kimie tilbage som partner, hvilket gør Lisanette stiktosset. Forståeligt nok. Jeg fatter helt ærligt heller ikke, hvorfor Patrik ikke bare fra starten siger, at han hellere vil stå sammen med Kimie. Han var jo ikke låst med Lisanette.
  • En af Solo-pigerne skal forladet hotellet om aftenen. Drengene skal bestemme hvem, men til gengæld må den pige tage en fyr med i faldet. Hurra! Det er mit absolutte yndlingstwist! I sidste ende er det Lisanette, der ryger, og hun tager naturligvis Patrik med i faldet. Vidunderlige, vidunderlige karma!
  • Rygterne om Danny og Amandas flirt svirrer, men Amanda formår på en eller anden måde at mane dem nogenlunde til jorden og foreslår efterfølgende Danny, at de først smider Pernille og så Henrik ud, så de kan stå sammen. Damn! Det er offensivt spil!
Tordag:
  • Henrik: “Jeg er ved at blive rigtig vild med Amanda. Jeg synes, hun er så sød, charmerende og… Oprigtig.” BAHAHAHA!! 😀
  • Verdens vildeste hipstertype, Bekim, checker ind. Det første, han gør, er at blære sig med, at han er frisør, har masser af kendte kunder og scorer helt vildt. Hotellet er imidlertid ikke vildt imponeret, men snarere overbevist om, at han er bimlende homoseksuel.
  • Bekim (der åbenbart kender Danny hjemmefra – jojo, modsætninger mødes) får lov til at frede sig med en pige og vælger Simone, hvilket gør Kimie til den eneste partnerløse til aftenens ceremoni. 
  • Bekim låner lige Simones mascara til at skjule de grå hår i sit skæg. Ooookay. Det er muligvis det særeste, jeg nogensinde har set.
  • Danny og Amanda fortsætter deres plan om at smide Pernille ud, og skønt Amanda forsøger at afbryde i sidste sekund, eksekverer Danny den alligevel. Cue the drama! Alle snakker om, at de kun er inde på hotellet for at spille spillet, men gør man det rent faktisk, så er man pludselig “en slange” eller “umenneskelig”. Åh, den dejlige dobbeltmoral! 

Kommentarer (8)

Der er lukket for kommentarer.