Fugly Shoes #6

Når det kommer til Acne sko, så var jeg totalt med på Atacoma-vognen, men siden da synes jeg som regel, Acne har ramt i én af to grøfter med deres designs: Lidt for kedelige eller virkelig, virkelig grimme. (Efter min smag, naturligvis. Ingen grund til at pisse alle Pistols-ejerne af, jeg foretrækker bare noget med lidt sex i hælen, som min gode ven, Brian Atwood, ville sige det. 😉 )

Men altså, jeg håber lidt, de fleste af os kan blive enige om, at den model her, Tally, er en stor, fed ommer. En sær blanding af strippersko og flatforms. Gad vide, om de er designet til de stakkels prostituerede, der får ondt af at skulle rende rundt med fødderne i en 70 graders vinkel hele dagen? Eller måske er de til Lady Gaga, når hun kommer lidt op i årene? Det er mig en gåde, hvordan disse hæsligheder kan dele pris (omkring 3.500 kroner) med et par Louboutins…

Se de andre grimme sko i serien her: Nummer et, nummer to, nummer tre, nummer fire, nummer fem.

Kommentarer (4)

Der er lukket for kommentarer.