Blåbærmuffins – uden æg.
Jeg er udmærket klar over, at cupcakes for længst har overhalet muffins trendmæssigt, men personligt er der få ting i verden, der giver mig lige så meget nydelse som en blåbærmuffin. Desværre er udvalget i Danmark begrænset til den ret syntetiske slags fra McDonald’s eller 7Eleven, hvor blåbærrene er små, tørre gnallinger og smagen af dem nærmest ikke-eksisterende. I en ordentlig blåbærmuffen er blåbærret en essentiel del af smagsoplevesen og giver med sin friskhed modspil til den ellers søde kage.
Dette er noget nær den perfekte muffinsopskrift, som jeg har samlet op på en amerikansk hjemmeside engang og tweaket til egen smag. Den oprindelige opskrift kræver friske blåbær, men jeg anbefaler personligt at købe frosne. De friske blåbær, man kan få i Danmark, er nemlig som regel slet ikke blåbær, men mosebøllebær, som kendetegnes ved, at de indeni er hvide i stedet for blå. Det er som regel dem, amerikanerne bruger, men de ægte af slagsen både smager af mere og indeholder mange flere gavnlige næringsstoffer. Plus, de frosne er billigere. 😉
Følgende opskrift giver ca. 12 muffins.
4 dl mel
2 spsk bagepulver (reklamelink) (Obs! SPSK, ikke tsk.)
1/4 tsk natron
1 knsp salt
3 dl sukker
2 ½ dl mælk
70 g smør
3½ dl blåbær
Bland mel, bagepulver, natron og salt i en skål.
Varm sukker, mælk og smør i en gryde under piskning til smørret er netop smeltet.
Bland blåbærrene i tørstoffet. Hæld den lune mælkeblanding i og rør meget forsigtigt dejen sammen – ligesom når man har med stive æggehvider at gøre. Det er alfa og omega, at dejen røres så lidt som muligt, ellers bliver dine muffins seje. Et par striber mel hist og her er helt ok.
Hæld dejen i forme og bag dem ved 190 grader i ca. 20 minutter til de er gyldne.
Bon appetit!
Søs / ChinavianLiving
Det lyder lækkert! Har endnu ikke smagt en blåbærmuffin, hvor jeg var imponeret, så må da prøve at give mig i kast med disse 🙂
Jeanette Henriksen
Muffins er altid godt..
Vi lavede selv makron muffins den anden dag, med brombær i.. 😉
A + K = ♥
Yum, akut kagetrang!
– Anne
Miriam
Hjemmelavet er the way to go!
Miriam
Uh, det lyder heller ikke dårligt! 🙂
Miriam
Sorry about that. 😉
Anonym
Kan man lave med flormelis istedet for sukker?
Miriam
Det tror jeg ikke er en god idé…
Bumblebee
Sprøjter du dine forme med noget fedtstof? Da jeg prøvede at lave dem, hang de virkelig meget i formene (papirsforme). De var stort set umulige at få ud. Men de smagte fantastisk :-).
Miriam
Næh, jeg brugte ikke noget. Hmm, det lyder mærkeligt. Har desværre ikke lige et godt bud på, hvad det kan skyldes…
Sara Grigoleit
Super lækker opskrift! Jeg pyntede med flødeost/jordbær-frosting, frysetørrede jordbær og friske blåbær…mums!
Miriam
Den er nemlig vildt lækker!
Anonym
Der er for meget Natron i :/
De smagte alt for bittert til at kunne spises..
MiriamsBlok
Har du mon puttet en kvart spiseskefuld i stedet for en kvart teske? Jeg har lavet dem mange gange uden problemer, og så lidt natron burde bestemt ikke kunne smages. 🙂
Karina
Kan man bruge denne opskrift og bytte blåbær ud med makroner? ?
MiriamsBlok
Det har jeg absolut ingen idé om, desværre! 😀
Catalina
Jeg er ovenud lykkelig over, at have fundet din opskrift! Den er jo fantastisk.
Jeg kommer uden tvivl til at bruge den her opskrift som base for ALLE andre muffins fremadrettet!
TAK <3
MiriamsBlok
Det er jeg glad for! God fornøjelse med den!