Ynk, ynk, ynk
Ind imellem får jeg fornemmelsen af, at min krop hader mig. Ikke bare fordi den insisterer på at lagre en del mere fedt, end hvad klædeligt er, men også fordi jeg nogle gange tager den i decideret at modarbejde mine mål. Som fx da det i går gik op for mig, at jeg tager hjem på juleferie om en uge, og jeg har temmelig mange ting, der skal gøres inden da. Blandt andet lægger jeg hus til en julefrokost på lørdag, og i skrivende stund roder min lejlighed så meget, at jeg for et par minutter siden var ved at jokke på Frank, fordi jeg ikke lige havde lagt mærke til, at han lå og sov oven på den vasketøjsbunke, der er mit stuegulv.
Normalt ville jeg så lave en fin, lille liste med de ting, der skal ordnes og gå den igennem systematisk, men min krop synes, det er meget sjovere at tage al min energi fra mig og smide en spændingshovedpine af dimensioner oveni. På den måde kan jeg hverken sove eller være aktiv, men til gengæld er jeg blevet virkelig skarp til at ligge i min seng og se Simpsons-genudsendelser med en kold klud for panden.
Er der nogen, der har lyst til at battle mig i selvmedlidenhed? I dare you, I double dare you, motherfucker! (Det var en referencejoke – normalt bestræber jeg mig på at tale en anelse pænere til jer.)