Jeg er jo Bridget Jones #108
1. Jeg spiller jo lystigt pakkeleg på DRs hjemmeside, men jeg har dem grangiveligt mistænkt for at fuske med skidtet. I hvert fald fik jeg de første par dage lutter seksere, men nu, hvor de ved, jeg er afhængig, er der pludselig ettere i overflod!
2. Jeg forstår ikke, hvordan det bliver ved med at ske: Hvert år går jeg konstant og ønsker, at det snart var jul, så jeg kunne få nogle af alle de ting, jeg desperat mangler/drømmer om, og hvert år, når vi nærmer os december, glemmer jeg alle mine geniale ønsker og ender med en ønskeseddel, hvorpå der står strømpebukser og grydeskeer…
3. Min søsters reaktion, da jeg sagde, jeg ønskede mig tøj til Frank: “Ej, det ender med, du tror, han er et rigtigt menneske. Det vil jeg altså ikke bidrage til!” Til mit forsvar, så er Frank altså noget mere behagelig at være sammen med end de fleste mennesker.
(4. Bortset fra når han brækker sig lige midt på den sti, jeg groggy vandrer, når jeg skal op og tisse om natten… Og jeg jokker i det.)
5. I fredags faldt jeg i søvn lidt over 10 (om morgenen vel at mærke!) og vågnede igen, da klokken var 16.40. Godspeed, bare nogenlunde fornuftig døgnrytme…
6. I forgårs tog jeg hul på en helt ny pakke p-piller, og i går var den pist væk. Gennemrodede hele min lejlighed. Som sunket i jorden. Jeg sværger, der er nisser på spil!
7. Jeg har de sidste par dage fået tre virkelig dejlige emails fra læsere, der har fundet inspiration i min holdning til det der med at veje lidt for meget. Jeg har muligvis fældet en enkelt glædeståre eller to over, at jeg nogle gange rent faktisk kan hjælpe andre. Det er en ret overvældende tanke.
8. Bodil væltede den pose med tomme flasker, jeg havde til at stå ude på min altan, og pludselig regnede det fremtidig pant. På den måde kunne man midt under stormen se mig nede i gårdem fistre rundt efter flyvende flasker, der virkelig ikke ville fanges…
9. Jeg har en tendens til at synge i badet. I går hørte jeg min underbo synge med. Muligvis tid til at skrue ned for lydniveauet…
Cecilie
Apropos pkt. 7, så gjorde denne video – http://www.youtube.com/watch?v=rUOpqd0rQSo – ret stort indtryk på mig.. Og den her ligeså; http://www.youtube.com/watch?v=jWKXit_3rpQ
Begge fundet via Elaine Eksvärd, som – når hun går i fag-mode (hun er retoriker) er alt for sej; http://elaineeksvard.se/blog/ (jaja, det er svensk – you can do it! 😉 ..)
Julie
Jeg tror også de fusker lidt hos pakkelegen. Jeg får i hvert fald ikke ligeså mange af de der heldige guldterninger, som jeg fik de første par dage. Svindel og humbug er hvad det er!
MichellesModeslam
Min favorit var helt klart 9'eren her! Hahahaha!
Søs / ChinavianLiving
Kan nikke genkendende til nr. 2 – hvert eneste år. Og jeg bliver lige overrasket hver gang!
Fik et smil på læben af nr. 8 og 9 🙂
Camilla A.
Nr 9 – kæft det er sjovt.
Anonym
Jeg vandt engang en mads langer cd i pakkelegen. Men reglerne er en del anderledes nu, end dengang
Miriam
Den første video har jeg set, og hun er åndssvagt sej! Den anden video var ny for mig, men virkelig skarp! Tak for dem. 🙂
Miriam
Nemlig!!
Miriam
Og så var det Last Christmas af alle sange… :-/
Miriam
Man burde virkelig have en løbende ønskeseddel, man bare opdaterede hen ad vejen…
Miriam
Nu, ja. Ikke så meget i situationen! 😀
Miriam
Jeg kan bedre lide den nye version, faktisk. Man får ligesom lidt mere “spil” ud af det…