Kommentarer

Arh, kommentarer. Noget af det bedste ved at blogge. Jeg har sammensat en lille Wall of Fame til jer – nogle af dem, der er stukket lidt udenfor af blandede årsager. Enjoy!

Kommentar til: På en helt almindelig torsdag. Kommentaren, der gav mig inspirationen til dette indlæg. Heidi fik den samme og undrede sig lige så meget som mig. Kan ikke andet end tro, at der sidder en stakkels pige derude et sted og er virkelig frustreret over, at det ikke er sket for hende endnu. Til den pige: Jeg ved godt, det er nederen at føle sig bagefter og udenfor, men det er ti gange så nederen at have menstruation. Faktisk har jeg en teori om, at nogle kvinder kun får børn for at slippe for det, så nyd din frihed, mens den varer!

Kommentar til: Så er det eddermame forår! Som sådan ikke en usædvanlig kommentar, men jeg morer mig konsekvent over dem alligevel. De kommer fra udlandske bloggere, der på en eller anden måde forvilder sig ind til mig og prøver at skaffe sig selv lidt opmærksomhed. Men det er fjollet og utroligt gennemskueligt, at det er både første og sidste gang, de er herinde, og at de i øvrigt er skideligeglade med bloggens indhold, fordi de fatter hat af dansk. Marketingsfail.

Kommentar til: New Hate: Metallic Hell. Jeg skrev et helt indlæg om, hvor gennemført forfærdelig den her kjole, jeg havde købt online, var. Jeg mener, der var ikke ét positivt ord om den. Men det er lidt, som om vedkommende, der kommenterede, havde misset pointen med indlægget. Eller mere sandsynligt: Slet ikke havde læst det. Heller ikke en atypisk kommentar. Som regel også marketingsrelateret. (Tip: Man hiver ikke nye læsere ind ved at lægge ligegyldige kommentarer på andres blogs! Skriv hellere noget interessant. Læs evt. mine tips til nye bloggere.)

Kommentar til: Bloggere, kopivarer og vigtigheden ved tillid. Det første indlæg i Fie-sagaen. Jeg skrev passioneret om, hvor utroligt vigtigt jeg synes, det er, at man som læser kan stole på sin blogger. At det er et helt anden bånd end det, der sædvanligvis er mellem sælger og køber, fordi der er et personligt aspekt involveret. Så fik jeg denne kommentar fra Emili. Ikke just noget der gav mig et vanvittigt positivt syn på hendes etiske sans. (Og hun fik da også en hel del høvl af jer for det!)

Kommentar til: Fie-sagaen fortsætter… Jeg blev anklaget for mobning, da jeg igen pointerede, at jeg ikke syntes, det var okay, at Fie snød sine læsere, og prøvede at udbrede ordet om hendes handlinger. Nogen burde liiige sætte sig ind i, hvad mobning er. I må ikke mobbe Peter Lundin med, at han slog sin mor ihjel! Det er ikke i orden og sørgeligt!



Kommentar på: Spørgerunde. Jeg afholdt spørgerunde og modtog denne intet mindre end episke kommentar. Jeg var helt færdig! Frank nyder i øvrigt opmærksomheden – især når den indebærer godbidder!
Jeg kan ikke engang huske, hvilket indlæg denne kommentar kom på, men det var, efter jeg havde holdt pause fra bloggen i omkring tre dage. Tre dage! “Laila” pissede mig så voldsomt af, at jeg rent faktisk gav hende et personligt møgfald. Jeg kan rigtig godt lide, at min blog er meget personlig, men det kræver en stor del respekt fra jer for, at det kan fungere. At få brugt sine personlige beretninger mod sig på denne måde er vanvittigt ubehageligt. “Laila” overtrådte alle usynlige grænser, der fandtes, og hun fortjente i den grad sin skideballe. Jeg har heldigvis ikke været i nærheden af at opleve noget lignende siden!

Kommentarer (18)

  • jeg kan god li´denne blog, selvom den ikke vil klæde mig!

    …og når det er slået fast så vil jeg sige lidt generelt om kommentarer. Jeg læser rigtig mange blogs. Jeg kommenterer de steder, hvor jeg selv synes jeg har noget at sige.
    Det kan være et spørgsmål jeg gerne vil have svar på, det kan være en kommentar til det skrevne, det kan være en anerkendelse af flot neglelak/superfede sko/fantastisk kjole/…., det kan være svar på et spørgsmål i indlægget, det kan være en holdning osv osv.

    Men ind imellem lægger jeg også en ligegyldig kommentar. Det er ikke for at skabe opmærksomhed om mig selv. Det er fordi jeg måske ikke har meget at sige til indlægget men alligevel gerne vil vise, at jeg læser det. Det har jeg gjort før jeg begyndte på min egen blog og det gør jeg fortsat. Det handler lidt om, at det kan være frustrerende at poste blogindlæg ud i det store internet, hvis ikke man har en fornemmelse af at blive læst. Som alle andre bloggere, skriver jeg selvfølgelig fordi jeg har noget jeg gerne vil sige, men jeg skriver selvfølgelig også for at blive læst – det vil vi alle vel gerne?

    Derfor smider jeg indimellem en kommentar, der nok mest har karakter af et nik eller en anerkendende mmmmmm – ligesom jeg ville gøre, hvis jeg sad i en samtale. Men når der først er en million (eller deromkring) kommentarer til de indlæg bloggeren poster, så holder jeg op med det. Så ved de, at de bliver læst – og så forsøger jeg kun at tæve tastaturet når jeg har noget at sige.
    Give det mening?

  • Åh ha, det er virkelig utroligt, hvad man tiltrækker af underlige og malplacerede kommentarer :p Specielt de der, der bare bliver lagt for at skaffe opmærksomhed – altså ikke, at alle kommentarer skal være dybe og filosofiske, som godtpolstret siger, er det også rart bare at vide, at der er nogen, der kan lide indlægget, selvom de måske ikke har så meget at tilføje (sådan har jeg det i hvert fald selv tit 😉 ).

  • Åh altså.. Hende der Carinas kommentar “Mobning blandt børn er én ting, men blandt voksne mennesker er ikke i orden og sørgeligt”… Det er jo bare en dum kommentar, for det fremstår da for mig som om, hun så mener, at mobning blandt børn er okay. Så længe det ikke går ud over de voksne.

  • Det giver faktisk ret fin mening, synes jeg. Jeg bliver i hvert fald også glad for de mere “ligegyldige” kommentarer, netop fordi de er lidt ligesom et anerkendende nik. Jeg skal bare kunne mærke, at indlægget er blevet læst, så det ikke ender i “fint indlæg – læs min blog blabla”..

  • No wonder at Emili undrer sig når man tænker på hvordan hendes blog er plastret ind i gaver, spons og reklamer. 😉

  • “Ligegyldig” var også et virkelig skidt ord at bruge. Jeg ELSKER alle kommentarer også dem på tre ord og en smiley! 🙂 Pointen, jeg lidt klodset prøvede at få frem, er, at hvis man udelukkende lægger kommentarer på andre blogs for at skabe trafik til sin egen – hvad mange gør – så er man nødt til at skrive en kommentar, der vækker de øvrige læseres opmærksomhed.

  • Jeg forstod det godt;-) Men min pointe var egentlig bare, at indholdet ind imellem kan være ligegyldigt – men eksistensen af en kommentar er (næsten) altid vigtig. Og forøvrigt er jeg enig i, at hvis jeg ser en kommentar i retning af nr. 2 her, så er det nærmest en garanti for at jeg aldrig kommer forbi deres blog! Jeg bliver så irriteret! Helt ærligt, hvor dumme er folk lige! Hvis de var tilnærmelsesvise ok begavede ville de sgu' da kunne opfinde et eller andet spændene at skrive i stedet for! (ups, der kom den grove side på rivejernet vist lidt frem!).

  • At sammenligne Fie med Peter Lundin er måske liiiiiiige voldsomt nok….! (ved godt at det ikke er sådan du mener det, men alligevel)
    Men skægt indlæg!! Der er garanteret MANGE flere gode eksempler derude 😉

  • Hahahaha, alle de fem første indlæg som ligger på din blogs forside (i hvert fald idag – hvis du forstår hvad jeg mener) er præcis grunden til at jeg kigger herind! Ærlighed og ikke bange for at tage lidt pis på blogland! 🙂

    Btw, vild med Frank-kommentaren..

Der er lukket for kommentarer.