Genbohad

Jeg hader mine nye genboer. Det er en gruppe unge mennesker (sagde hende den 80-årige), og det er stensikkert deres første lejlighed sammen. Men det er overraskende nok ikke larmen, der generer mig. Det er rygningen. Men hov, tænker I nu, hører Miriam ikke selv til generationen, hvor det nærmest var obligatorisk at begynde at ryge i forbindelse med sin konfirmandforberedelse? Og jo, det gør jeg. Og det er da heller ikke selve rygningen, der generer mig, men derimod måden, de gør det på.

Jeg bør som baggrund nok lige forklare, at jeg jo på grund af sygdom tilbringer store dele af min tid i min lejlighed. Her bærer jeg som regel en af to uniformer: Joggingbukser og en kæmpe t-shirt eller blot min smukke, nøgne hud. Jeg er ikke naturist eller noget, jeg hader bare at have tøj på i min seng, hvor jeg tilbringer en rum tid. Det er så… Begrænsende. Og desuden er bar hud + sengetøj en af de bedste kombier i verden.

Men altså. Mine nye, unge genboer, de ryger. Ud af vinduet. Fordi de ikke var kloge nok til at finde en lejlighed med altan. Og de sidder ikke bare ved vinduet og puster røgen ud i den frie luft som almindelige mennesker, nej, de sætter sig op i vindueskarmen og skubber deres kroppe så langt ud som fysisk muligt uden at falde ned. Og når de så hænger der, halvt ude at deres vindue, gæt, hvad de så har som udsigt? Nemlig. Min lejlighed. Og ikke andet.

For det første er det pisseirriterende, at jeg nu konstant skal tjekke efter, om der nu sidder nogen og oser i deres vindueskarm, før jeg kan gå ud efter en clementin i mit Eva-kostume. Især fordi jeg bliver ved med at glemme det, at tjekke altså, og jeg faktisk ikke har lyst til kontinuerligt at flashe mit nøgne korpus for 19-årige drenge, der sidder på den anden side af gaden og fniser sjofelt. For det andet kan jeg mærke, at de dømmer mig. Når jeg sidder i min barcalounger fredag aften og spiser chokolade med min computer på skødet. Når jeg ikke lige har fået vandet mine blomster, og de står totalt visne i vindueskarmen. Når man ikke kan se mit stuegulv for beskidt vasketøj. Når jeg kravler rundt efter Frank på selv samme stuegulv i et forsøg på at overtale ham til en nussetur. Og det er ikke overraskende temmelig ufedt. Temmelig, temmelig ufedt endda. Jeg vil have mit privatliv tilbage!

Så ja. Jeg hader mine nye genboer.

Kommentarer (26)

  • 3 ting:
    1. Det er så frustrerende at skulle begrænse sig, når man egentlig befinder sig i sit eget hjem. Jeg er ikke fan af lejligheder. Det er klaustrofobisk.
    2. Fryser du ikke?
    3. Jeg blev nødt til at google barcalounger – er det pinligt?

  • Jamen søde Miriam, det ér jo altså deres vindue. Desuden tror jeg ikke, at de ænser dine blomster overhovedet. Og hvis de ænser din krop – ja, de ville jo også se dig hvis du havde tøj på. Det er jo sådan betingelserne er, når man nu bor i lejlighed. Du kunne jo forsøge at tage det som et kompliment, hvis de virkelig kigger på dig.

    Generelt synes jeg, at dine seneste indlæg har været meget negative. Jeg skriver det her, fordi jeg ikke har lyst til at trykke “Unfollow” på Bloglovin' – desuden har du før givet udtryk for, at du ærgrer dig, når folk melder din blog fra uden at give nogen begrundelse. Tag det nu ikke som et personligt angreb, men mere som en ting at tage til overvejelse 🙂

  • Jeg fryser aldrig. Nogensinde. Det er lidt sært, faktisk.

    Næh, jeg tror faktisk ikke, det er et særlig udbredt ord i Danmark, jeg ved bare ikke, hvad de så hedder her. 😉

  • Jeg takker for din kommentar, men det er ikke noget, jeg kommer til at lave om på. Når jeg før har proklameret, at der har været for meget negativitet på bloggen, er det fordi jeg har været inde i en trist periode, og det har skinnet igennem på bloggen. Sådan er det ikke nu.

    Det, du kalder negativitet, er bloggens vibe og har altid været det. Det er kiksethed, brok og tyk sarkasme og skal tages med et gran salt. Fanger man ikke humoren, så kan jeg godt forstå, det virker som ren negativitet, men det er nu engang sådan jeg skriver. 🙂

    Pointen med dette indlæg er fx, at jeg er så egocentreret, at jeg tror, mine genboer ikke har bedre ting at tage sig for end at stirre ind til mig, når de i realiteten bare tager sig en smøg. 😉

  • Når man har valgt at bo i lejlighed, så kan gloende, larmende, irriterende naboer / genboer følge med. Mon ikke også du ville kigge, hvis der rendte en nøgen mand rundt i lejligheden overfor 😉 Hvad med at hænge gardiner op?
    -og jeg respekterer det er din blog, og jeg læser den daglig… men kære Miriam, tænk på de negative indlæg. Er det det trælse der fylder i dit liv, så synes jeg du skal lave om på det. Jeg håber det vender for dig, når du igen engang starter op på dit studie. Jeg ved fra mig selv, at det at hjælper at komme ud og få en hverdag, tingene bliver let noget Øv, når man er derhjemme alene hele dagen. (ved din sygdom også spiller ind)

  • Hah! Det der indlæg kunne virkelig være noget, som jeg havde skrevet! Jeg havde nogle genboer der, hvor jeg boede før, hvor jeg virkelig følte at de kunne følge med i ALT. Og dømte mig, når aftensmaden bestod af morgenmad eller pizza (igen).. og at stuegulvet ikke var støvsuget i evigheder, planterne døde og vinduerne så møgbeskidte at gardiner var (næsten) overflødige.
    Derfor er jeg glad for, at der ikke er lejlighedskompleks foran min lejlighed, hvor jeg bor nu. Det nyder jeg og mit nøgne korpus og møg beskidte lejlighed!

  • Jeg syntes du har en fantastisk, underholdende og spændende blog Miriam. Og syntes sarkasmen er nem at spore. Bliv du endelige ved med det – der er det der gøre din blog unik. Jeg syntes det er herligt at få lov til følge dig også har du pisse god humor 🙂
    Jeg er ikke god til at kommentere – men jeg følger med og nyder det 🙂
    Knus fra Ida

  • Hahaha! Hurra! Jeg er ikke alene! Jeg kom helt sikkert også ind i vanen, da jeg boede i Århus. Der havde jeg nemlig heller ingen genboer og kunne være utjekket og nøgen i fred! 😀

  • Tak Ida! Den kommentar ramte lige på et tørt sted, kan jeg mærke. 🙂 Jeg synes nemlig også, jeg plejer at være god til at gøre sarkasme så tyk, at man ikke kan undgå den, men den er virkelig smuttet nogle gange på det sidste at dømme efter kommentarerne. Og hvis man ikke fanger sarkasmen, så kan jeg eddermame godt forstå, man synes, jeg er nederen. Så det er fantastisk dejligt at høre, at nogle af trods alt stadig er på sarkasme-bølgelængde med mig. 🙂

  • Og jeg har i øvrigt set adskillige af mine genboer nøgne, nu jeg tænker efter. Jeg er nok ikke den eneste med en tøjløs vane! 😀

  • Genboer kan være luskede.. Mine nye genboer har en mannequin-overkrop (med hovede) til at stå i deres vindueskarm.. Men ryggen til mig.. Bag deres egne gardiner, så jeg – efter en overdose af csi, ncis, bones og alt hvad der minder om – tænker “der står en morder-type og gemmer sig” hver gang jeg kigger derover.. Seriøst, hvorfor gør man sådan noget? (Og burde jeg skære ned for krimiserierne?)

  • Uh! Jeg har boet ved nogen der havde baby-dukker hængende i vinduet.. det var altså også ret spooky 😉
    Og nej, man kan aldrig få for mange krimiserier! Selvom jeg også render rundt med paranoide morder-nabo-teorier engang i mellem 😉

  • Jeg har et meget stort vindue og jeg bor lige overfor et gymnasium… Det er super fedt! Især når jeg ligesom dig holder af at kun rundt i min lejlighed lettere påklædt eller nøgen. Det er mest akavet når folk vinker, vil jeg dog sige… Det skal de lade være med!

    Btw. Jeg elsker at du er negativ og brokker dig… Det er nok primært derfor jeg læser med 😉 Så fortsæt for satan!! 😀

  • Honestly, lad dem da glo! Tænk sådan på det, at så får de små boys lidt af din lækre kvindelighed!
    Det er jo din blog og dermed din stil og din tone – det, synes jeg, er vigtigt at holde for øje. Jeg er en evig jubelglad lalleklovn, der på irriterende entusiastisk vis altid vender brok til noget positivt, så jeg tror, det er fint for mig med lidt modvægt, og det får jeg jo så fint herinde! Så tak for dig pg <3 til lækre Frank.

  • Jamen det er jo på grund af dine indlæg at jeg følger dig (ja hvorfor ellers). Jeg kan sagtens finde sarkasmen og humoren i dine indlæg og kan godt se igennem dit brok (som kunne være mit). Jeg synes jeg har en ret klar fornemmelse af hvornår du er negativ og hvornår du bruger dit sprog og valg af emne til at præsentere en pointe – uden dermed at sige at jeg kender dig, for det gør jeg jo ikke. Men pointen er sådan set at der er en grund til at jeg følger dig og det er ikke fordi du lejlighedsvist skriver om sko, neglelak eller katte for det er der så mange der gør, men fordi du er stærkt underholdende når du gør!

  • Haha, jeg havde lige håbet at du havde skod overboer som mig. To lejligheder overfor som spiller drøn højt musik fra tidlig morgen til sen… næh, tidlig morgen. Det er alt fra Eiffel 65 til Rihanna til techno. 🙁
    PS: hvorfor købte de ikke bare en lejlighed med altan, motherfuckers? 🙂

  • Hahaha! Jeg har også nogle genboer, der har sådan en buste stående… Det første år kunne jeg ikke forstå, hvorfor de altid kiggede ud af vinduet!

  • Mine overboer er egentlig ok. Men så igen, alt er ok i forhold til min overbo i Århus, som var alkoholiker og råbte og skreg og sang hver eneste aften..

Der er lukket for kommentarer.