Revanche, schmavance

Det har været den underligste dag nogensinde. Da jeg stod op, skinnede solen fra en skyfri himmel, så den først times tid sad jeg bare ved vinduet sammen med Frank og sugede varme og D-vitamin til mig. Så fór fanden i mig, og jeg besluttede mig for at være aktiv.

Normalt betyder det et smut over i Fitness World, hvor jeg sætter mig på en stationær cykel og fordriver tiden omkring 30 kilometer/indtil der ikke er noget spændende i fjernsynet længere, men Gud forbyde at solskinsvejret skulle gå til spilde, så jeg hoppede i stedet på the real deal og cyklede på opdagelse…

Det hele var rart og befriende, indtil jeg et eller andet sted nord for Hellerup totalt mistede orienteringen og kørte hjælpeløst rundt omkring en time, før det gik op for mig, at jeg havde en GPS i min telefon. Suk. Jeg er ikke skabt til at leve i moderne tider.

Da jeg endelig nåede hjem, var klokken blevet halv tre, så jeg smed mig på sengen med en bog, og så ved jeg ikke, hvad der skete, men nu er klokken knap syv, og jeg er lige vågnet. Totalt rundt på gulvet og med savl ned ad hagen. Psh. Så meget for at tage revanche…