Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #90

1. Jeg kom i går hjem til en bunke planter med dette udseende.

2. I min opgang hang der også en seddel med ordene: “Kære naboer. Vi har lige købt lejlighed i bygningen og kommer nok til at larme lidt under istandsættelsen.” Der stod ikke, hvilken lejlighed de havde købt, men det fandt jeg hurtigt ud af. Den lige over min.

3. Jeg mistede to Facebook-venner under Frank-krisen. Visse mennesker kan bare kun tåle en vis mængde kattespam.

4. Frank er i øvrigt ved at have tilgivet mig helt. Hans mund er imidlertid stadig hævet, så han kan ikke lukke den helt, og der lugter af tredive lig i forrådnelse derinde. Der gør bare nusseriet en anelse mindre sødt.

5. Da Frank-krisen var på sit højeste, sad jeg om aftenen og så en film med mine forældre. Jeg trøstespiser temmelig voldsomt i følelsesmæssige kriser, så jeg gik i forrådskammeret og hentede en pose chips. Mens jeg var ved at åbne den, sagde min far pludselig – tydeligvis inspireret af mit valg af aftensnack – “Jeg var også nede at besøge en familie i dag, hvor de allesammen var i god foderstand.” Okay? Godt for dig. To grunde til, at den kommentar skulle være blevet inde i hans hoved: 1. Han har haft en imponerende ølvom det meste af mit liv. 2. Han er familieterapeut og burde måske nok vide, hvornår en kommentar ikke just er konstruktiv… Hey far, jeg har et indlæg, du skal læse

6. På den anden side burde jeg nok ikke være overrasket. Min far er overall ikke en person, der tænker sig om så ofte. Fx syntes han også, det var en skidegod idé at lukke Frank udenfor dagen efter hans operation. Stadig noget groggy kat, som følte sig utryg og forrådt og i øvrigt ikke havde fået dagens dosis smertestillende endnu. Ja, lad os da slippe ham fri, så han kan boltre sine operationssår i alle naturens bakterier… Er du tosset, jeg var gal på manden.

7. Da jeg i går skulle fra mine forældres hjem til toget, stod valget mellem at tage bussen og gå det sidste stykke eller at tage en taxa. Tiden var en anelse kneben, så jeg valgte taxa for en sikkerheds skyld… Troede jeg. Taxaen endte med at dukke op 25 minutter(!) senere, ca. tre minutter før togafgang. Nå, ligemeget.

8. Da jeg endelig kom ned på togstationen, fandt jeg ud af, at DSB har reduceret antallet af afgange mod København på grund af sporarbejde, og at jeg derfor skulle vente en friggin time på det næste tog. Spild af taxapenge!

9. Da jeg ankom til København, var det sent, og jeg var træt og sulten, så jeg besluttede at tage noget mad fra Subway med hjem. Omkring 100 meter fra min lejlighed, havde mængden af sodavandsskvulp imidlertid totalgennemblødt papirsposen (hvorfor er den også i papir?!) og pludselig lå min delikate natmad ud over fortorvet. Skønt.

10. Lige som jeg ikke troede, det kunne blive værre, kunne jeg endelig indenfor konstatere, at der var eksploderet en flaske kattemælk (det være sig mælk til katte ikke fra katte) ud i min kuffert (som i øvrigt også knækkede håndtaget på rejsen, suk). Min computer og min kamera gik heldigvis fri, men jeg havde i dén grad et Ross Geller-moment lige der!

Kommentarer (8)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.