Tankemylder

Bridget udebliver i dag, da mit hoved helt ærligt er optaget af et mylder af tanker. I morgen er det nemlig d. 29. april. Dagen, jeg har ventet på, dagen, hvor jeg endelig skal ud på Bispebjerg og snakke med en specialist om min sygdom. Efter i månedsvis (eller faktisk reelt årevis) at være stædig og helt ærligt temmelig ignorant, har min læge endelig opgivet sin det-går-nok-over-af-sig-selv-igen-teori og sendt mig videre i systemet.

Lige siden jeg i februar modtog indkaldelsen til samtale, har jeg set frem til i morgen, men nu hvor det er lige op over, begynder nervøsiteten at melde sig. For hvad nu hvis specialisten er lige så stor en spade som min læge? Jeg orker simpelthen ikke at skulle kæmpe mere med ligeglade mennesker…

Jeg gør mit bedste for ikke at spekulere i resultatet, men lige i aften skal jeg vidst bare distrahere min hjerne bedst muligt med masser af fjernsyn!

Kommentarer (6)

  • Åh, jeg kender det! Jeg har også kæmpet med sygdom i årevis og er blevet fejlbehandlet i stor stil. Endelig er jeg også blevet henvist i februar, men har først en tid i juli. Jeg håber virkelig, du bliver taget alvorligt pg får noget afklaring. Der er vidst nogle gode læger derude et sted.

  • Jeg krydser fingre, og sender noget god karma (jeg krydser i hvert fald fingre, er ikke helt sikker på, om jeg har noget god karma tilbage, ahæm).

  • Fejlbehandlinger og det langsomme system er ikke noget at spøge med, overhovedet, så jeg forstår godt dine forbehold, men hæft dig ved at personen er specialist og prøv at vende dine bekymringer til sommerfugle. For det er en længe ventet dag og bedre tider er på vej. Og rigtig meget held og lykke!

Der er lukket for kommentarer.