Fristelser
På trods af økonomiske begrænsninger er der visse ting, det er svært at leve uden. Undertøj og strømpebukser, for eksempel. Jeg satte derfor i går kursen mod H&M væbnet med alt den viljestyrke, jeg kunne mønstre. Jeg gjorde det faktisk godt. Det eneste ikke-planlagte jeg smed i kurven var et par af mine yndlingsslaskebukser, fordi mine nuværende led død ved møl for et par måneder siden.
Jeg skal dog ærligt erkende, at viljestyrken vaklede voldsomt flere gange under besøget, og adskillige items røg på to-buy-når-jeg-igen-har-råd-til-andet-end-havregrød-og-kattemad-listen. De to favoritter var missekatte-loafersne, som tydeligvis er inspireret af Charlotte Olympias, men jeg foretrækker helt ærligt de her, fordi de ser søde og glade ud…Og er grå ligesom Franken! Nummer to favorit er fra undertøjs-/nattøjsafdelingen, og jeg er faktisk usikker på, om det er trusser eller shorts, men under alle omstændigheder er de fantastiske, og jeg behøver dem til sommerchill på altanen. Jeg er pjattet med mameluk-frynse-viben for neden…
Pixels og Poesi
De der katteloafers er altså også fantastiske. Jeg og en veninde beundrede dem forleden, og jeg fik sagt til hende at skulle hun absolut købe loafers, som jeg har det en kende stramt med, så faldt min stemme på dem!
MichellesModeslam
Haha, jeg skulle lige til at skrive, ja Betinas kommentar da vi så dem var “hvis du nogensinde skal gå med loafers, så skal det være dem der!” Jeg synes de er så nuttede, at de KUNNE konverterer mig til loafers, men så kun dem der, og kun fordi de har katte på! Ellers er jeg bestemt ikke til loafers. Synes de er temmelig skrækkelige.. 😛
Miriam
Jeg er heller ikke til loafers, så jeg har lidt overvejet at købe dem og lave dem om til almindelige ballerinaer…
Miriam
I er da bare to peas in a pod, I to! 😉